Byret har ophævet omstridt navneforbud i sag om mulig dansk topterrorist

En lang strid om navneforbuddet i sagen om den sigtede bag attentatet på islam-kritikeren Lars Hedegaard ser nu ud til at finde sin foreløbige afslutning.

Onsdag valgte Retten på Frederiksberg at ophæve navneforbuddet i sagen om BH, der siden den 30. april 2014 har beskyttet den 29-årige dansk-libaneser mod at blive nævnt i offentligheden.

Det betyder dog ikke, at medierne og folk i al almindelighed nu må skrive BH’s navn i avisen eller på de sociale medier. Hans forsvarer, Thorkild Høyer, har nemlig anket byrettens afgørelse med opsættende virkning. Så det er først, hvis landsretten stadfæster byrettens afgørelse, at navneforbuddet bliver endeligt ophævet.

Det er Radio24syv, der i første omgang har anmodet retten om, at navneforbuddet blev ophævet. Og her er nyhedschef Simon Andersen glad for afgørelsen.

»Det var efterhånden nået så langt ud, at det ikke længere gav mening, at han skulle beskyttes af et navneforbud. Så jeg er glad for, at byretten er nået til den samme konklusion som os, og jeg er sikker på, at landsretten vil nå frem til den samme konklusion,« siger han.

Forklædt som postbud

BH er sigtet for i februar 2013 forklædt som postbud at forsøge at skyde forfatteren og islamkritikeren Lars Hedegaard uden for hans lejlighed på Pelargonievej på Frederiksberg. Siden flygtede BH ud af landet og har ifølge flere oplysninger i bl.a. Jyllands-Posten og Radio24syv tilsluttet sig terrorbevægelsen Islamisk Stat. Sagen har vakt opsigt, bl.a. fordi BH i en periode sad fængslet i Tyrkiet, hvor myndighederne skulle have udleveret ham til Islamisk Stat sammen med 48 andre IS-folk i en fangeudveksling tilbage i 2014. Det skete, selv om det danske justitsministerium havde begæret ham udleveret til Danmark.

I sidste uge offentliggjorde det amerikanske udenrigsministerium så sin liste over »særligt udpegede globale terrorister« med BH’s fulde navn på.

De amerikanske myndigheder mener, at BH fungerer som en såkaldt »external operations plotter«, hvilket ifølge eksperter betyder, at han er med til at planlægge terrorangreb og udpege mål uden for det krigsområde, hvor Islamisk Stat kæmper i Syrien og Irak.

Henviser til USA

I sin begrundelse for at ophæve navneforbuddet henviser Retten på Frederiksberg da også til netop de offentliggjorte oplysninger fra det amerikanske udenrigsministerium. Samtidig skriver de, at der nu er gået så lang tid, at den sigtede kun kan takke sig selv for, at han endnu ikke er blevet afhørt af politiet.

Tidligere har Østre Landsret straffet Lars Hedegaard med en bøde på 10.000 kr., efter han i to artikler i en svensk netavis og i bogen ”Attentatet” nævnte BH’s navn. Det er i den sammenhæng, at Radio24syvs Simon Andersen mener, at det var relevant at prøve sagen ved domstolene:

»Der findes en understrøm af mennesker, der ingen tiltro har til medierne og domstolene, når de bliver ved med at beskytte en mand, der i flere måneder har været sigtet i en så alvorlig sag. Det er et problem. Kan vi med denne lille sag yde vores bidrag til at få genoprettet noget af denne tillid, er vi glade for det.«

Men så enkelt er det ikke, forklarer BH’s forsvarer, Thorkild Høyer.

»Som forsvarer er jeg ansat til at forsvare min klient og hans families interesser. Og det er det, jeg gør. Og det er ikke rimeligt, at hans familie skal udstilles – som de bliver – i en sag, som de ingen andel har i,« forklarer han.

Han siger samtidig, at flere journalister har ringet til familien for at udbede sig en kommentar om den forsvundne BH.

»De ringer i tide og utide, og jeg mener faktisk, at det er et problem, at de gør det,« siger han.

I den sammenhæng mener han ikke, at det gør nogen forskel, at byretten nu har afvist hans begrundelser for at opretholde navneforbuddet.

»Nej, det mener jeg ikke. Der er fortsat et hensyn at tage til bl.a. familien, og det er derfor, at jeg har anket byrettens afgørelse,« siger Thorkild Høyer.

Flere eksperter har imidlertid sat spørgsmålstegn ved den forklaring, efter USA har offentliggjort navnet. Det samme har anklagemyndigheden, der nu tager byrettens afgørelse til efterretning.

»Vi har to gange sagt, at vi ikke mener, at der er grundlag for at opretholde navneforbuddet, da der i efterforskningen ikke er noget, der nødvendiggør det,« siger advokaturchef Dorit Borgaard fra Københavns Politi.

Simon Andersen fra Radio24syv peger i den forbindelse på, at byretten samtidig har fastslået, at BH’s sag har offentlighedens interesse.

»Journalisterne – herunder også på Jyllands-Posten – har jo haft svært ved at forklare sagens rette sammenhæng på grund af navneforbuddet. For eksempel det forhold, at han er ven med en person, som også er interessant at beskrive i sagen. Det bliver jo lige dele lettere at kunne skrive sagens rette sammenhæng, når navneforbuddet bliver ophævet,« siger Simon Andersen.