Advarsel fra Seruminstituttet: Dobbelt så mange danskere smittet med multiresistente bakterier
Overforbruget i antibiotika skyldes, at vi har for travlt til at være syge og kræver antibiotika til næsten enhver infektion frem for at lade kroppen klare den selv, lyder det fra overlæge.
Multiresistente bakterier er ikke længere noget, danskerne kun slæber med sig hjem fra udlandet. De frygtede superbakterier, som er blevet modstandsdygtige over for flere antibiotikatyper, trives i høj grad herhjemme og spredes nu også på de danske sygehuse, fremgår det af en ny opgørelse fra Danmap.
På bare et år er der sket en fordobling i antallet af patienter, der er smittet med den multiresistente bakterietype, CPE, som er modstandsdygtig over for den vigtige antibiotika, carbapenemer, og samtidig kan overføre sin resistens til andre bakterietyper. I 2015 registrerede man 63 tilfælde af infektioner med CPE-bakterierne, mens der i 2014 kun var 36 tilfælde, og i perioden 2008-2013 blev der kun registreret ca. fem tilfælde om året med den genstridige og livsfarlige bakterie, som ifølge udenlandske studier har en dødelighed på 40-50 pct.
»Selv om der stadig er tale om et begrænset antal patienter, er det en udvikling, der skal tages særdeles alvorligt. Hvis man får en alvorlig infektion af sådan en bakterie, er man dårligt stillet, fordi behandlingsmulighederne er begrænsede,« siger Ute Wolff Sönksen, der er forsker og afdelingslæge på Statens Serum Institut.
Holdes i skak
Problemet ved de sejlivede CPE-bakterietyper er, at de kan videregive resistensen til hinanden og på den måde blive mere og mere resistente. Bakterierne kan leve længe i tarmen og holdes i skak af millioner af andre bakterier. Men hvis f.eks. en ellers rask person, der bærer de multiresistente bakterier i tarmen, pådrager sig en antibiotikakrævende infektion, vil medicinen typisk slå de andre tarmbakterier ihjel, mens de multiresistente CPE-bakterier overlever.
»Dermed får de multiresistente bakterier særdeles gode vækstbetingelser og vil f.eks. kunne udvikle sig til urinvejsinfektioner, blodforgiftninger og give meget alvorlige sygdomsforløb, som er vanskelige at behandle,« siger Ute Wolff Sönksen.
Også når det gælder de såkaldte VRE-bakterier, der også er multiresistente og bl.a. kan forårsage urinvejsinfektioner, blodforgiftning og hjerteklapinfektioner, er der sket en stigning i positive prøver. I 2015 havde 372 hospitalspatienter infektionen mod 297 i 2014. Før 2013 var der mindre end 50 årligt.
»Denne bakterie trives i hospitalsmiljøet, den er svær at fjerne selv ved rengøring, og nogle gange kan der ske spredning fra patient til patient, især når der er tale om meget syge og svækkede patienter,« forklarer hun.
Stigningen i de multiresistente bakterier skyldes, at vi bruger for meget antibiotika – selv til relativt harmløse infektioner som blærebetændelse, hoste, salmonella- og campylobacterinfektioner.
»De fleste har så travlt med at blive raske, at der hurtigt efterspørges behandling og antibiotika. Vi vil hurtigt tilbage på arbejde eller have vores børn i institution igen, men hvis vi fik lidt mere ro og tid til at blive raske, ville de fleste tilstande klinge af indenfor tre-fire dage.«