Turbo på dansk forskning i Arktis

Danmark vil gerne sammen med Grønland være førende på forskning i, hvad der foregår i Arktis, og hvad det betyder for os mennesker – ligesom regeringen gerne vil vise resten af verden, at vi tager Arktis særdeles alvorligt.

Derfor overvejer regeringen at etablere en helt ny forskningsenhed – en såkaldt forskningshub – i Grønland, oplyser uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs, der i dag offentliggør regeringens nye strategi for forskning og uddannelse i Arktis.

»Arktis spiller en større og større rolle. Og det, der sker i Arktis, bliver ikke i Arktis – det påvirker hele verden. Derfor har vi brug for mere viden om klimaforandringerne og om, hvordan afsmeltningen af Grønlands iskappe påvirker hele klodens klima,« lyder det fra Ulla Tørnæs.

»Regeringen prioriterer Arktis højt – og også udenrigs- og sikkerhedspolitisk vil der komme øget fokus på Arktis. Derfor skal Danmark være én af de førende nationer på Arktis. Den arktiske strategi er et bidrag til den stigende betydning, som Arktis har og vil få.«

Der har i forskerkredse tidligere været kritik af, at Danmark ikke har prioriteret den arktiske forskning lige så højt, som man gør i f.eks. Norge. På DTU er seniorforsker Jens Olaf Pepke Pedersen, der arbejder med forskning i Arktis, begejstret:

»Det vil være en god idé. For mig er forbilledet, hvad nordmændene har gjort på Svalbard. Hvis man lavede noget tilsvarende i Nuuk, tror jeg, at det ville kunne tiltrække forskere og studerende fra hele verden,« siger Jens Olaf Pepke Pedersen.

På øgruppen Svalbard nord for Norge har man både et universitet i Longyearbyen og en forskningsbase i Ny Ålesund. Samtidig har man en model, hvor professorer på universitetet typisk bruge 20 pct. af deres tid på Svalbard og resten af tiden er tilknyttet et andet universitet i Norge. Det har skaffet et stort antal dygtige forskere til Svalbard, men det har også været dyrt.

Hvor er pengene?

Netop pengene har regeringen endnu ikke fundet, erkender ministeren.

»Vi ved endnu ikke, hvad det vil være mest hensigtsmæssigt at etablere, eller hvilken form for forskningshub vi skal have. Men med den arktiske strategi – der er Danmarks første – iværksætter vi nu en analyse af, hvordan det skal tilrettelægges. Om vi skal etablere en forskningshub i Nuuk eller et andet sted i Grønland,« forklarer Ulla Tørnæs.

Målet er at skabe de rette fysiske rammer i form af faciliteter, logi og transport, så både danske, grønlandske og udenlandske forskere kan komme og forske i kortere eller længere perioder.

Forskningsministeren understreger, at det skal ske i et tæt samarbejde med de grønlandske myndigheder, og hun ser helst, at en ny forskningsenhed skal kunne bidrage med en afsmittende effekt på uddannelserne i Grønland, så man også lokalt får glæde af forskningen.

»Så de mennesker, der kommer til Grønland, også bliver integreret i form af gæsteforelæsninger og undervisning.«

Netop det lokale kan være et vigtigt argument, mener Jens Olaf Pepke Pedersen.

»Danmark har udført meget god forskning i Grønland, som gør, at vi i dag ved meget om både geologien og om mineraler i undergrunden – men det er ikke sket med et lokalt udgangspunkt. Det kunne en forskningshub i Nuuk ændre,« mener han.

Der findes i Danmark ikke særlige forskningsprogrammer målrettet arktisk forskning, men en kortlægning viser, at der i 2013 blev brugt godt 700 mio. kr. på arktisk forskning i Danmark. 38 pct. kom fra forskningsinstitutionerne selv, 33 pct. fra forskningsråd og ministerier, resten fra private fonde, erhvervsliv, øvrige myndigheder og EU.

Der findes en række forskningsstationer i Grønland: Arktisk Station og Sermilik Research Station ejes og administreres af Københavns Universitet, mens Villum Research Station og Forskningsstation Zackenberg ejes af Grønlands Selvstyre, men administreres af Aarhus Universitet. Samtidig bidrager forsvaret til forskningen i form af transport med fly og skibe til de ofte afsidesliggende forskningssteder.