Offer for hævnporno: Jeg føler ikke, at jeg skal begrænse mig selv på bekostning af folk, der stjæler

Tilfælde af hævnporno, hvor nøgenbilleder bliver delt uden samtykke på internettet, boomer. Men hvad er grunden til, at unge tager intime billeder af sig selv, og hvorfor bliver de delt?

Artiklens øverste billede
Da en lang række af Elise Harritz' privatbilleder blev delt på de sociale medier mod hendes vilje, anmeldte hun det til politiet. Dermed er hun en del af det støt stigende antal anmeldelser om deling af nøgenbilleder på nettet. Privatfoto.

»Hvis jeg ikke havde fået taget de billeder og havde nogle minder i mit liv, så havde jeg været tom indeni. Det er det samme som at købe et hus og ikke sætte møbler til. Jeg synes, det svarer til at sige, at du ikke skal købe en sofa, fordi du risikerer, at den bliver stjålet.«

Sådan svarede 19-årige Elise Harritz til spørgsmålet om, hvorvidt hun havde fortrudt at tage nøgenbilleder af sig selv, efter at hun er blevet udsat for såkaldt hævnporno eller porno uden samtykke – et fænomen, hvor folks intime billeder og videoer bliver spredt ufrivilligt på nettet.

Det er vigtigt for mig at forevige mine minder. Så længe det er privat og det ikke kommer ud til nogen, føler jeg ikke, at jeg skal begrænse mig selv på bekostning af folk, der stjæler.

Elise Harritz, offer for hævnporno.

For en måned siden fik den unge nordjyde, der havde uploadet en række intime billeder til en personlig mappe hos Apple, en e-mail om, at der var foretaget ændringer i de oplysninger, som hun netop brugte for at få adgang til mappen.

Få minutter senere var flere intime billeder og videoer samt personlige oplysninger som cpr- og kontonummer frit tilgængelige på internettet. Elise Harritz’ var blevet hacket af en person, som kalder sig ”Sector1”.

Og det er strafbart at dele lignende materiale.

Straffelovens paragraf 264 d foreskriver nemlig, at det er forbudt at videregive billeder vedrørende en andens private forhold som eksempelvis nøgenbilleder uberettiget, og en overtrædelse kan sende synderen i fængsel i op til seks måneder.

Når intime billeder eller videoer havner til frit skue på internettet, ændres billedets betydning, forklarer Dorte Marie Søndergaard, der er professor i socialpsykologi på Aarhus Universitet.

»Der sker et tillidsbrud, når det er et billede med en, som man tænkte, man havde et intimt og lukket rum sammen med, der bliver brugt til noget helt andet. Når det pludseligt bliver afsæt for, at man modtager alle de krænkende bemærkninger og objektiverende vurderinger,« siger Dorte Marie Søndergaard, der har forsket i unge og mobning.

Der er en kolossal eskalering i de visuelle fremstillinger, der hele tiden bliver bombarderet i hovedet på os alle sammen. Unge lever jo bare med, der er ingen grund til at skille dem ud og sige, at de er særlige i den henseende.

Dorte Marie Søndergaard, professor i socialpsykologi på Aarhus Universitet.

»Det er ikke ualmindeligt, at unge kærestepar, der har en erotisk tænding på hinanden, også dyrker denne her spænding via billeder. Men billederne skifter betydning, hvis de bliver delt eller kommer ind i andre rum, hvor folk ikke er en del af denne særlige, intime spænding, men hvor billeder måske i stedet bruges som en del af en rent pornografisk stimulering. Og der kan det så pludselig blive farligt, en risiko, skambefængt, noget, der bruges overgribende og til at nedgøre.«

Og det er netop, hvad Elise Harritz har været igennem.

Hun forklarer, at det hårdeste har været at tydeliggøre for andre, at hun ikke selv er skyld i den situation, som hun er havnet i.

For flere af de billeder som er blevet delt, har Elise Harritz aldrig sendt til nogen som helst.

»Det svarer til at give en pige skylden for voldtægt, fordi hun går i udfordrende tøj,« siger hun.

Elise Harritz' intime billeder og videoer blev delt på internettet, da hun blev hacket i juli. Men hun fortryder ikke at have taget dem. Privatfoto.

Men på trods af de mange nedladende og kritiske kommentarer, som billederne har medført, fortryder Elise Harritz ikke, at de er blevet taget.

»Det er vigtigt for mig at forevige mine minder. Så længe det er privat, og det ikke kommer ud til nogen, føler jeg ikke, at jeg skal begrænse mig selv på bekostning af folk der stjæler. Med smartphones er det blevet ufattelig nemt at forevige sine minder. Jeg gjorde det og gør det stadig, fordi det skaber en følelse af noget fedt.«

Ligesom Elise Harritz er der flere hundrede andre unge, som hvert år anmelder sager om deling af nøgenbilleder på internettet.

I 2011 blev der blot anmeldt 44 sager, mens antallet var mere end fordoblet i 2015, hvor hele 101 anmeldelser fandt sted. Og kurven er fortsat stigende i 2016, hvor der var indgivet 53 anmeldelser i løbet af årets første fire måneder. Det skriver Politiken.

Men delingen af billeder skal også ses i lyset af, at brugen af billeder i det senmoderne samfund er steget eksplosivt, siger Dorte Marie Søndergaard, der understreger, at det ikke kun er unge, der tager billeder.

»Der er en kolossal eskalering i de visuelle fremstillinger, der hele tiden bliver bombarderet i hovedet på os alle sammen. Unge lever jo bare med, der er ingen grund til at skille dem ud og sige, at de er særlige i den henseende,« siger hun.

Særligt ophobningen af billeder på flere forskellige platforme påvirker ungdomsgenerationen, der forsøger at tilpasse sig de eksisterende rammer, som samfundet opstiller, forklarer Dorte Marie Søndergaard.

»Hele den elektroniske del af pressen kører jo også i billeder. Ganger du den med reality shows og alle de programmer, der lægger sig op af den genre, samtidig med at du ganger det med den voldsomme eksponering for seksualiseret billedmateriale, der har været siden pornoens frigivelse og med vores digitaliserede omgangsformer, så ser man den form for kultur, som vores nye ungdomsgeneration forsøger at finde ud af. De forsøger at deltage og fungere i den kultur. De aflæser, hvad det her er for en kultur, hvordan bliver man voksen, hvordan bliver man anerkendt og set og er smart nok til at være tydelig som en, der har identitet og status. I det lys er det faktisk relativt forståeligt, hvad de laver. Især hvis man også tilføjer en forståelse for ungdommens villighed til at eksperimentere og løbe risici.«

Ifølge psykolog Lars Lundmann, der har skrevet bogen ”Hvem er jeg – Narcissisme og personlighed i det senmoderne samfund” kan en af grundene til, at unge får taget lignende billeder, være en søgen efter det autentiske.

»Jeg har ret til at være mig, jeg skal være den, jeg i virkeligheden er, jeg skal udfolde mig, som den jeg er. Den tilgang har jo også noget med autenticitet at gøre,« siger Lars Lundmann om unge, der ligesom Elise Harritz ikke stopper med at tage intime billeder, fordi lignende sager ikke skal forhindre dem i at leve, som de har lyst til.  

Han forklarer, at anerkendelse er en af de helt afgørende faktorer for et menneskes identitet.

Men før i tiden var identiteten mere betinget af de omstændigheder, som man blev født ind i, påpeger han.

»Tidligere var identiteten i højere grad givet fra fødslen. Betinget af religion, geografi, hverv, køn. Mange identitetsmarkører var givet fra starten, derfor skulle man ikke lede efter dem. Nu er man mere frit stillet til selv at vælge den. Problemet er bare, at der ikke findes en fast kerne-identitet, og derfor er denne søgen forgæves,« lyder det fra Lars Lundmann.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.