Skal lovgivningen om voldtægt laves om?

To af tre tiltalte unge mænd på 19 år var mandag mødt op i Østre Landsret i nystrøgede, hvide skjorter for at få dommen over, om det var voldtægt, da de en efterårsdag for snart to år siden i Herfølge var sammen med en dengang 17-årig pige.

Da dommeren med nøgtern stemme sagde, at en enig domsmandsret var nået frem til at omstøde byrettens afgørelse i den omstridte sag og dermed kende drengene skyldige, kiggede de to forstenet frem for sig. Bagefter fortalte forsvarerne, at både de dømte og deres familier var i chok.

»Han har det jo ikke særlig godt, fordi udsigten til at få sådan en plet på straffeattesten er ødelæggende for en ung mand, der bliver student om et år. Og så mener han jo stadig ikke, at han har gjort noget mod hendes vilje,« siger Steen Petersen, en af de dømtes forsvarer. Hans klient blev idømt seks måneders fængsel.

Men selv om landsretten altså vurderede, at pigen både var ude af stand til at sige fra, og at drengene godt var klar over det, så mener flere, at loven bør laves om.

»Lovgivningen bygger på nogle helt vildt forældede forestillinger om køn og seksualmoral, som overhovedet ikke stemmer overens med hverken vores samfund eller individerne i samfundet,« mener Trine Baumbach, lektor i strafferet ved Københavns Universitet.

Hun siger, at lovgivningen i sin kerne bygger på en gammel idé om, at kvinden kun må have sex i ægteskabet og derfor skal bevise, at hun har været udsat for vold og tvang, hvis hun har andet samleje.

»I en moderne lovgivning ville vi tage et andet udgangspunkt og sige, at samfundet bygger på den personlige frihed og ligestilling mellem kønnene. Derfor er det mest relevant at se på, om begge parter har indvilget i samlejet.«

Skal give samtykke

I stedet for at tage afsæt i, om kvinden har været udsat for vold, skal loven derfor have som fundament, om begge parter har samtykket, mener Trine Baumbach.

»Så vil man også kunne flytte bevistemaet fra spørgsmålet om, hvorvidt kvinden havde gjort modstand, til, hvorvidt gerningsmanden havde nogen grund til at tro, at hun indvilgede i det her,« siger hun.

Voldtægtssagen fra Herfølge vakte stor debat i foråret. Der blev arrangeret demonstrationer under overskriften ”Aldrig din skyld” for at markere, at en udfordrende kjole eller en fræk dans ikke gør piger skyldige i at blive voldtaget. Marianne Rosenkvist, talsmand for netværket, der stod bag demonstrationerne, mener også, at man bør indføre en paragraf om aktivt samtykke i straffeloven.

»Vi ved, at man kan påberåbe sig at være i god tro og slippe af sted med rigtig meget. Vi peger på, at man skal sikre sig, at den, man er sammen med, er indforstået med, at man skal have sex. Der er mange andre sociale situationer, hvor vi rent faktisk sikrer os, at vi har et samtykke, for ellers overskrider vi andre menneskers grænser.«

Eva Smith, professor emeritus i jura ved Københavns Universitet, har omvendt meget svært ved at se, hvordan en bestemmelse om samtykke skal fungere i praksis.

»Det er alt for stift. Hvad er et samtykke? Skal det være på skrift? Hvis ikke, har vi jo samme problem med, at manden siger, at kvinden samtykkede ved at sige ja.«

Forældre skal på banen

Hun mener, at retssystemet allerede tager højde for, om der har været samtykke eller ej.

»Det er ikke rigtigt, at kvinden behøver gøre modstand. Det er nok, at hun siger nej. I dag er der jo tale om voldtægt, hvis kvinden kan sige, at hun sagde fra og ikke brød sig om det.«

I stedet bør læren fra voldtægtssagen i Herfølge – og andre lignende sager – være, at forældre bør tale mere med deres børn, mener Eva Smith.

»Det er ikke i orden, at der er så mange sager, hvor kvinder mener, de er blevet voldtaget. Alle forældre må snakke med deres børn og fortælle, at piger har ret til selv at bestemme over deres krop, og at drenge må være lidt obs på, hvad der foregår og ikke bare mosle fremad.«

Juralektor Trine Baumbach mener dog, at sagen udstiller problemerne i loven.

»Den er jo et meget godt eksempel på, at lovgivningen trænger til at blive ændret, siden nogle mennesker kan blive frifundet i byretten og dømt i landsretten. Hertil kommer, at jeg synes, det er meget relevant, at lovgivningen afspejler de værdier, som samfundet er bygget på.«