Jurister fastholder kritik af lejrchefens magtanvendelse

»Lejrchef spredte frygt blandt asylsøgere,« lød det på forsiden af dagbladet Information den 14. maj i år.

Sammen med offentliggørelsen af flere mobilvideoer, der viste lejrchef Kent Nielsen holde en beboer i Asylcenter Næstved fast på jorden, satte artiklen gang i en mediestorm om Kent Nielsens person og ledelsesstil.

Fastholdelsen på videoerne blev omtalt som en benlås, og flere jurister udtalte, at de opfattede begivenhederne på videoerne som en voldsom og ifølge nogen også ulovlig magtanvendelse.

Langeland Kommune, der driver Asylcenter Næstved, fritstillede Kent Nielsen, og Sydsjællands og Lollands Falsters Politi sigtede lejrchefen for vold.

Senere kom mediedækningen også til at handle om asylsøgeren, som havde optrådt truende. Han er nu som følge af episoden den 2. maj tiltalt for vold og trusler mod tjenestemand i funktion. Sagen skal for retten den 5. oktober i Næstved.

Sigtelsen mod Kent Nielsen blev for nylig opgivet. Politiet har i efterforskningen bl.a. gennemgået indholdet på de videoer, som dokumenterer episoden, og talt med vidner, der var til stede i asylcentret den dag.

»Vi har foretaget en afvejning af videoerne og forklaringerne, og ud fra en samlet vurdering mener vi, at han har handlet i nødværge,« siger advokaturchef Michael Boolsen, Sydsjællands og Lolland Falsters Politi.

Grund til at være kritisk

Alligevel mener flere af de jurister, som i artiklerne i Information kommenterede lejrchefens magtanvendelse, som den fremstår på mobilvideoerne, i dag stadig, at der er grund til at være kritisk.

Professor på Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen udtalte dengang, at han vurderede, at magtanvendelsen så ud som et »overfald« og derfor var klart ulovlig, medmindre lejrchefen kunne godtgøre, at der havde været tale om lovlig nødværge eller nødret.

»Selvom det har vist sig, at det, lejrchefen gjorde, ikke var strafbart, kan der stadig være kritisable forhold i forløbet,« siger han.

I den forbindelse henviser han til, at lejrchefen tilsyneladende ikke havde givet fyldestgørende oplysninger i sin indberetning til kommunen om magtanvendelsen. Desuden var det uklart, om kommunen havde taget stilling til betydningen af en tidligere dom for ulovlig magtanvendelse, da de ansatte ham.

Vedsted-Hansen mener, at det er en fordel, at der ofte er mobilvideoer af en magtanvendelse som denne.

»De kan virke dramatiske, og generelt skal man være forsigtig i sin vurdering, da man jo – som i dette tilfælde – ikke kan se, hvad der er gået forud for optagelserne. Men videoerne gør det samtidig sværere at pynte på beskrivelsen, når en magtanvendelse skal indberettes, og det er godt.«

Tingene blandet sammen

Lektor på Aarhus Universitet Eva Naur kommenterede også videoerne af magtanvendelsen. Hun sagde dengang, at den sidste del af magtanvendelsen »forekom at være uberettiget«. At lejrchefen i dag ikke længere er sigtet for vold, ændrer ikke hendes vurdering.

»I den offentlige diskussion er tingene blevet blandet sammen. Én ting er, hvad der er strafbart, noget andet er, hvad man som offentlig ansat har lov til at gøre. Jeg vil stadig sige, at lejrchefen på de optagelser, jeg så, gik for vidt i sin magtanvendelse,« siger hun.

Eva Naur hæfter sig ved, at asylsøgeren på videoen ser ud til at være pacificeret, da han lægges i benlås på jorden.

»Vi stiller store krav til vores offentlige ansatte, der arbejder i konfliktfyldte miljøer. De skal være i stand til at standse magtanvendelsen, når målet er nået. Det kan godt være berettiget at standse en adfærd med en magtanvendelse. Men hvis personen er pacificeret, må magtanvendelsen ikke øges,« siger hun.

Hun føler ikke, at hendes udtalelser blev forvrænget:

»Men det kom til at fremstå, som om jeg havde udtalt mig om, hvorvidt magtanvendelsen var strafbar. Det havde jeg ikke. Jeg havde vurderet, at der ikke var hjemmel til at anvende yderligere magt, da asylsøgeren lå på jorden.«

Heller ikke juridisk konsulent Claus Juul fra Amnesty International har ændret sit syn på sagen.

»Det var en meget voldsom benlås, som kan være farlig, og som ikke engang politiet må bruge. Jeg mener stadig, at de tre medarbejdere, der lagde asylsøgeren i benlås, gik for vidt, og for mig ændrer det ikke noget, at politiet ikke vil rejse tiltale, fordi anklagemyndigheden vurderer, at man ikke kan få asylchefen dømt. En påtaleopgivelse på bevisets stilling er ikke det samme, som at sigtelsen var grundløs,« siger han.

»Bagvaskelseskampagne«

Men det er Kent Nielsens forsvarer, Torben Koch, uenig i.

»Der er blevet kørt en bagvaskelseskampagne mod Kent Nielsen. Den er nu faldet fuldstændig til jorden med politiets beslutning om, at sigtelsen var grundløs. Der var intet i den magtanvendelse, som var kritisabel. De, der siger noget andet, udtaler sig enten mod bedrevidende eller af uvidenhed.«

Lejrchef Kent Nielsen har via organisationen Lederne rettet henvendelse til Langeland Kommune, fordi han mener, at han er blevet uretmæssigt opsagt fra sin stilling. Han ønsker ikke at udtale sig. Ifølge teamchef i Lederne Malene Saaby skal parterne have ro til at forhandle for at kunne opnå et forlig.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Langeland Kommune.