Unge vælger uddannelse med hjertet, men det er dyrt for statskassen

Flere unge søger studier, som senere betyder lav løn og ringe jobchancer. Det har konsekvenser for dansk økonomi, mener økonomer. Minister genkender problemet.

Artiklens øverste billede
Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs genkender økonomernes bekymring over unges studievalg. Vi vil sætte fokus på problemet med mere information og et andet taksametersystem. Foto: Ida Munch

I disse uger får titusindvis af unge den længe ventede studenterhue på hovedet. Næste step i uddannelsespyramiden er en videregående uddannelse, hvor de nyslåede studenter har mere end 700 valgmuligheder.

Men en ny analyse fra tænketanken Cepos viser, at der er meget stor forskel på, hvor meget de unge studenter kommer til at bidrage til produktiviteten i fremtiden. Mange populære uddannelser fører nemlig til lav løn, høj ledighed og deraf ringe produktivitet for samfundet.

Faktisk fører mere end hver sjette videregående uddannelse gennemsnitligt til en lavere livsløn end den løn, studenterne ville have fået, hvis de havde fundet et arbejde efter gymnasiet, viser analysen.

»Vi har skabt et uddannelsessystem, hvor incitamentet til at vælge uddannelser med høj løn og lav ledighed er så svagt, at vi nu står med et samfundsproblem. Unges valg af videregående uddannelser gavner ikke væksten i samfundet i den grad, det burde,« siger Cepos' vicedirektør, Mads Lundby Hansen.

Særligt flere humanistiske, sproglige og kunstneriske uddannelser modtager kritik i analysen, fordi de ofte fører til en lav indkomst og ringe jobchancer. Forskningschef i Rockwool Fonden og medlem af Produktivitetskommissionen, Jan Rose Skaksen, tilslutter sig kritikken.

»Vi har et system, hvor vi støtter alle uddannelser lige meget, uanset hvor meget de bidrager til produktiviteten. Til gengæld betales der efter endt uddannelse den højeste skat ved de uddannelser, der bidrager mest til produktiviteten, eftersom de giver højest løn. Derved er der skabt en skævridning, der kan have konsekvenser for væksten i samfundet, da de unge på denne måde tilskyndes til ikke at vælge uddannelser, der giver høj produktivitet,« siger han.

Cepos har regnet på, hvilken livsløn hver enkel videregående uddannelse i gennemsnit genererer, fra man er 18 til 64 år. Her er forsikringsvidenskab, medicin og revision topscorerne, mens bl.a. designer og billedkunst ligger i bunden. Men også populære studier som filosofi, sociologi, film- og medievidenskab og andre humanistiske uddannelser ligger i den tunge ende.

Økonomernes billede af unges studievalg går igen hos uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs, som bl.a. peger på et nyt taxametersystem som redskab.

»Vi har en udfordring på dette område, og derfor skal der mere fokus på løn og jobchancer, når unge vælger studie. Af den grund arbejder regeringen på et nyt taxametersystem, der tilgodeser de institutioner, som uddanner unge inden for de fag, arbejdsmarkedet efterspørger,« siger ministeren, der ikke vil udelukke justeringer af SU'en som en delløsning.

Hos Cepos peger man på reformer, hvis unges studievalg skal vendes til mere produktive uddannelser. Tænketanken vil omlægge SU'en på kandidatuddannelser til et lån for til gengæld at lempe topskatten med 5,5 procentpoint. Ifølge analysen vil det i gennemsnit hæve livsindkomsten med 191.000 kr. for en akademiker, selvom man selv skal finansiere SU'en de sidste to universitetsår.

»Det er i høj grad dem med en kandidatgrad, der også betaler topskat. Derfor er det kun rimeligt, at de er med til at betale den topskattelettelse, de får efter endt uddannelse. Det vil få flere unge til at betragte en uddannelse som en investering frem for forbrug, som vi desværre ser alt for meget i dag,« siger Mads Lundby Hansen.

Han påpeger dog, at den forventede livsindkomst vil blive reduceret for mere end hver anden akademiker, hvis SU på kandidaten omlægges til lån, og topskatten sænkes.

»Det vil betyde, at de unge for alvor vil kunne se en fordel i en uddannelse, hvis økonomiske afkast er højt,« siger han.

Men det er langt fra sikkert, at udsigten til lavere topskat vil få unge til at ændre studievalg, mener direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen.

»Det er korrekt, at unge i stigende grad vælger uddannelser med lavt afkast for samfundet. Men det vil lavere topskat ikke ændre synderligt ved. I lande som USA, hvor skatten er langt lavere, og studiestøtten nærmest ikke er eksisterende, har man samme udfordring. Mange unge vælger først og fremmest uddannelse ud fra passion, mens de økonomiske udsigter spiller en mindre rolle,« siger han.

Heller ikke Danske Studerendes Fællesråd (DSF) køber præmissen om, at prognoser om løn og ledighed kan styre unges studievalg.

»Det bliver et fattigt samfund, hvis vi udelukkende betragter uddannelse ud fra økonomisk afkast. Uddannelse skal også danne og udvikle samfundet og ikke mindst løfte kulturarven. Det overser Cepos fuldstændig i sin analyse,« mener DSF-formand Yasmin Davali og fortsætter:

»Lavere topskat og SU-lån er ikke beviseligt noget, som får studerende til at ændre studievalg. Interesse og passion er oftest det, der driver unge i deres uddannelse.«

Postdoc på Aarhus Universitet, Laura Louise Sarauw, forsker i baggrunden for unges studievalg. Hun mener heller ikke, at debatten er så entydig.

»I Danmark er der ikke tradition for at betragte uddannelse som en personlig investering, i den forstand at det er noget, man gør ud fra økonomiske motiver og for egen vindings skyd. Bl.a. på grund af SU-systemet ser mange unge uddannelse som noget, de gør helt eller delvist for det betalende samfunds skyld og med henblik på at bidrage til samfundet bagefter. Og det vil SU-nedskæringer og mindre skat ikke ændre på«.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.