»Jeg fatter ikke, at kvinder kan bruge penge på noget så åndssvagt som tasker«

Bør kvinder, der gerne vil gøre karriere, afholde sig fra at gå rundt med dyre tasker og sko? Bør de i stedet for at investere i tøj og andre materielle ting investere deres penge i kurser, bøger og andre ting, der kan give dem en fordel på arbejdsmarkedet?

Det mener erhvervskvinden og karriererådgiveren Soulaima Gourani, som i en kronik i Berlingske kommer med en gevaldig opsang til de kvinder, der finder det svært at gøre karriere, men som samtidig bruger tusindvis af kroner på ting som dyre tasker.

»Man skal da i hvert fald ikke sidde og tude over, at man ikke får det kursus eller den uddannelse, man drømmer om. Man kunne jo købe den selv. Jeg fatter ikke, at kvinder kan bruge penge på noget så åndssvagt som tasker, når de ikke er der, hvor de gerne vil være i deres liv. Det er mig fuldstændig ubegribeligt!,« skriver hun bl.a. i kronikken.

Soulaima Gourani, som har en MBA fra CBS, har arbejdet som rådgiver for flere internationale selskaber og har siddet i mere end en håndfuld bestyrelser, mener, at det ikke giver mening at rende rundt med en flere tusinde kroner dyr håndtaske.

»Da signalerer du til mig, at der intet bedre var at bruge dine penge på,« lyder opsangen.

Kvinderådets forkvinde og næstformand i LO, Nanna Højlund, er på nogle punkter enig med Soulaima Gourani. Hvis folk vil gøre karriere, har de naturligvis et personligt ansvar for at stille sig til rådighed og være opsøgende over for sine arbejdsgivere, mener hun.

Men det er langt fra hele løsningen.

»Hvis vi virkelig kunne redde ligestillingen ved at købe nogle færre håndtasker, så skulle vi da bare gøre det. Men den køber jeg altså ikke. Det er jo en helt absurd diskussion med en håndtaske til flere tusinde kroner. Sådan er virkeligheden ikke for langt de fleste kvinder i "almindelige" job herhjemme,« siger Nanna Højlund.

Hun mener, at der meget vel kan være et problem med kvinder, der bruger deres penge på uforholdsmæssigt dyre tasker, sko, dyrt tøj og deslige. Men tendensen med at købe prestigefyldte materielle ting gælder ikke kun kvinder.

»Jeg vil ikke dømme andre mennesker på, hvad de bruger deres penge på, men hvis vi skal diskutere uforholdsmæssigt dyre forbrugsgoder, så er det i min optik ikke et kønsproblem. Og jeg synes at når det kædes sammen med køn, så bliver det brugt til at sige, at kvinder er overfladiske og den køber jeg ikke,« siger hun.

Nanna Højlund håber, at diskussionen om individets eget ansvar for at skabe sig en karriere kan føre til en diskussion om rammerne for ligestillingen i Danmark. Rammer, der skal være på plads, før kvinderne kan indgå på arbejdsmarkedet på lige fod med mændene.

»Vi taler så meget om det individuelle ansvar, at vi er holdt op med at snakke om systemet. Vi kan se, at kvinder og mænd følges ad på løn- og karrierestigen, indtil de får børn. Derefter bliver det svært for kvinderne. Så vi bliver nødt til at dele barslen anderledes og se på, om niveauet af pasning til børnene passer til den måde, vi har indrettet arbejdsmarkedet på,« siger hun.

En undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viste i sidste uge, at kvinderne i løbet af de seneste 20 år er blevet bedre uddannet. Antallet af kvindelige topledere er også vokset fra 21 pct. i 1993 til 29 pct. i 2013.

De danske kvinder vælger dog stadig ganske bestemte brancher og ender i højere grad end mændene med at have job inden for det offentlige.