Venstre afviser S-forslag om asylloft
En maksimumgrænse er unødvendig, for vores tiltag virker allerede, siger ordfører.
Et kontroversielt forslag fra Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen, om at indføre et asylloft bliver skudt ned fra flere sider.
Henrik Sass Larsen argumenterede i søndagens udgave af Politiken for, at der skal sættes tal på, hvor mange asylsøgere og flygtninge Danmark kan tage imod, når de samtidig skal kunne integreres succesfuldt. Han ville ikke selv lægge sig fast på et tal, men sagde, at tallet er »nærmere 1.000 end 10.000 om året, hvis det er dem, der er svært integrerbare«. Til sammenligning modtog Danmark i fjor godt 21.000 asylsøgere, mens knap 11.000 fik asyl.
Så længe de ting, vi gør, har en positiv effekt, holder vi os til det, vi ved, der virker.Marcus Knuth, Venstres udlændingeordfører
Politisk er det indtil videre kun Dansk Folkeparti, der støtter udspillet.
Hos Venstre er modtagelsen kølig. Partiets udlændingeordfører, Marcus Knuth, mener, at der ikke er brug for et loft, fordi regeringens tiltag allerede virker.
Henviser til stramninger
»Vi er enige i, at vi skal minimere antallet af asylsøgere. Vores tilgang har været at indføre meget, meget omfattende asylstramninger. De seneste par måneder har vi jo haft det laveste asylpres i fem år, så vi bruger bare et andet redskab som for tiden i hvert fald gør, at det ikke vil være relevant at gå ind og tale om et loft, fordi antallet er så lavt lige nu,« siger Marcus Knuth.
Vil du afvise, at et asylloft kan komme i spil på et tidspunkt?
»Det er et hypotetisk spørgsmål. Så længe de ting, vi gør, har en positiv effekt, holder vi os til det, vi ved, der virker,« siger Marcus Knuth.
Flere juridiske eksperter stiller sig tvivlende overfor, om Danmark overhovedet kan indføre et loft over antallet af asylsøgere.
Henrik Sass Larsen betoner, at det ikke må stride mod internationale konventioner, men det kan næppe undgås, mener Jens Vedsted-Hansen, juraprofessor ved Aarhus Universitet.
»Jeg kan ikke forestille mig, hvordan man ville kunne indføre et maksimumantal uden at bryde både Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s Flygtningekonvention. De forpligter Danmark til at give asyl til dem, som når frem til Danmark og har behov for beskyttelse, fordi de ellers vil blive udsat for forfølgelse og tortur. Og der kan vi ikke bare afvise dem og sende dem tilbage til hjemlandet med den begrundelse, at der er for mange,« siger Jens Vedsted-Hansen, professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet.
»Ikke hold i virkeligheden«
Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder, er enig i, at man ikke bare kan sende flygtninge med asylret tilbage til deres hjemlande. Men Danmark kan godt – uden at bryde konventionerne – sende dem til andre, sikre lande.
»Så måtte Danmark prøve at finde et land, der ville det. Men hvem skulle det være? Vi kan også afvise flygtningene ved grænsen, da vores nabolande som udgangspunkt er sikre, uden at stride mod konventionerne. Men det ville stride mod Schengen-aftalen om åbne grænser inden for Europa. Så der er praktiske problemer i vejen for, at det kan lade sig gøre uden at bryde konventionerne. Det har efter min mening ikke hold i virkelighedens verden,« siger han.
Det er tidligere set, at et land indfører et loft over antallet af asylsøgere. I februar vedtog Østrig, at landet kun ville lukke 3.200 migranter ind om ugen og maksimalt behandle 80 asylansøgninger dagligt.
Det mødte massiv kritik for netop at stride mod EU-retten og internationale forpligtelser.