Juraeksperter: S-forslag om asylloft har ikke hold i virkeligheden

Juraeksperter stiller sig tvivlende over for, at Danmark kan indføre et loft over antallet af asylsøgere i Danmark uden at bryde internationale konventioner.

Artiklens øverste billede
I 2015 kom der ca. 20.000 flygtninge til Danmark. Henrik Sass Larsen vil ikke sige et præcist tal for, hvor han ønsker, asylloftet skal gå, men siger til Politiken, at det er »nærmere 1.000 end 10.000 om året, hvis det er dem, der er svært integrerbare«.

Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen, foreslår søndag, at der skal indføres et loft for, hvor mange asylsøgere Danmark maksimalt kan modtage om året, skriver Politiken. Idéen bakkes op af Dansk Folkeparti, som vil drøfte forslaget med Socialdemokraterne.

Henrik Sass Larsen betoner, at det ikke må stride imod love eller konventioner:

»Vi må afsøge alle områder på det. Jeg noterer mig, at det, som aldrig kunne lade sig gøre for 3 år siden, nogle gange kan lade sig gøre. Jeg skal ikke have brudt nogen konventioner eller lave noget ulovligt«, siger Henrik Sass Larsen til Politiken.

Men det har ikke hold i virkeligheden, vurderer to juridiske eksperter over for Jyllands-Posten.

»Jeg kan ikke forestille mig, hvordan man ville kunne indføre et maksimumantal uden at bryde både den europæiske menneskerettighedskonvention og FN's Flygtningekonvention. De forpligter Danmark til at give asyl til dem, som når frem til Danmark og har behov for beskyttelse, fordi de ellers vil blive udsat for forfølgelse og tortur. Og der kan vi ikke bare afvise dem og sende dem tilbage til hjemlandet med den begrundelse, at der er for mange,« siger Jens Vedsted-Hansen, professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet.

Hvor alvorligt ville det være, hvis Danmark brød konventionerne?

»Det kan man ikke gradbøje. Men det tog altså en verdenskrig og Holocaust at nå frem til, at konventionerne ville være en god idé, og derfor skal man tænke sig godt om, inden man bryder dem eller afskaffer dem,« siger Jens Vedsted-Hansen.

Professorens vurdering bakkes op af Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder.

»De internationale konventioner, som Danmark har skrevet under på, går i sin kerne ud på, at vi ikke må sende folk ud til en usikker skæbne med vold og tortur. Så vi kan ikke bare sende flygtninge med asylret tilbage til deres hjemland,« siger han.

Til gengæld kan Danmark godt - uden at bryde konventionerne - sende flygtninge til andre lande, som er sikre og overholder konventionerne, siger direktøren.

»Så måtte Danmark prøve at finde et land, der ville det. Men hvem skulle det være? Vi kan også afvise flygtningene ved grænsen, da vores nabolande som udgangspunkt er sikre, uden at stride mod konventionerne. Men det ville stride mod Schengen-aftalen om åbne grænser inden for Europa. Så der er praktiske problemer i vejen for, at det kan lade sig gøre uden at bryde konventionerne. Det har efter min mening ikke hold i virkelighedens verden,« siger Jonas Christoffersen.

Jens Vedsted-Hansen mener dog ikke,a t det ville være muligt at afvise asylsøgere ved grænsen og sende dem tilbage til Tyskland.

»Efter min vurdering vil det være i strid med Dublin-forordningen at afvise asylansøgere til andre EU-lande under parolen ’sikkert tredjeland’. Gennem Danmarks deltagelse i Dublin-samarbejdet har vi forpligtet os til alene at tilbageføre eller overføre asylansøgere til andre EU-lande i henhold til de kriterier og efter de procedurer, som er fastsat. Derfor kan f.eks. Tyskland i realiteten blot nægte at modtage de personer, vi måtte forsøge at tilbagesende uden om Dublin-proceduren,« siger han.

EU har indgået en aftale med Tyrkiet om, at EU kunne sende asylsøgere tilbage til landet mod blandt andet en økonomisk godtgørelse. Det er et eksempel på, at det er praktisk muligt at begrænse antallet af flygtninge uden at bryde konventionerne, siger Jonas Christoffersen.

»Men i går (lørdag red.) valgte de græske domstole at dømme, at Tyrkiet faktisk ikke er et sikkert land at sende asylsøgere tilbage til, fordi de risikerer at blive sendt tilbage til Syrien,« påpeger han.

Det er ikke uhørt, at et land indfører et loft over antallet af asylsøgere. I februar vedtog Østrig, at landet kun ville lukke 3.200 migranter ind om ugen og maksimalt behandle 80 asylansøgninger dagligt.

Det mødte massiv kritik fra Grækenland og Tyskland og fik EU-Kommissionen til at advare om, at det ville stride mod EU-retten og internationale forpligtelser.

Dengang forsvarede statsminister Lars Løkke Østrigs beslutning overfor Ritzau ved at sige, at det kunne skabe bedre kontrol med flygtningestrømmen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.