Universiteter skrotter politikernes reform til hurtigere studerende

Pisken til at få universitetsstuderende hurtigere igennem studierne er blevet lidt mindre.

Det sker efter, at de tre største universiteter har rullet flere af tiltagene bag fremdriftsreformen tilbage. Foreløbig er Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet kommet med deres justeringer til studiefremdrift.

Fælles for de tre universiteters nye regler er, at der ikke længere skal være tvangstilmelding for de studerende, som forligskredsen bag fremdriftsreformen (V, S, K, SF og RV) ellers indførte, da reformen kom i hus tilbage i 2013. Tvangstilmeldingen har betydet, at det er tvungen tilmelding til alle fag og eksamener, svarende til 60 ECTS-point om året.

I november 2015 vedtog forligskredsen, at universiteterne i højere grad selv må bestemme, hvordan de speeder de studerendes tempo op. Og svaret fra universiteterne er nu at rulle centrale tiltag fra reformen tilbage.

»Reformen har ikke haft nogen effekt på Aalborg Universitet (AAU). Nærmere tværtimod. Vores dumpeprocent er steget, fordi de studerende automatisk tilmeldes eksamener og reeksamener, selvom de ikke er klar, og derfor møder de enten ikke op til eksamen eller dumper. Af den grund har vi afskaffet tvangstilmeldingen og i stedet givet ansvaret for egen lærling tilbage til de studerende,« siger AAU’s prorektor for uddannelse, Inger Askehave, til Jyllands-Posten.

Aalborg Universitet har valgt, at studerende fortsat bliver tilmeldt eksamen automatisk, hvis de er tilmeldt det pågældende fag. Forskellen fra tidligere er dog, at de studerende har mulighed for at udskyde fagene til et senere semester.

Selvom der er lempet på fremdriftsreformen, er det politiske mål om studiefremdrift stadig fastholdt. Det betyder, at universiteterne fortsat får store bøder, hvis ikke de reducerer studietiden med 4,3 måneder ud over normeret tid frem mod 2020.

Aalborg Universitet har de klart hurtigste studerende, der i gennemsnit kun overskrider studierne med halvanden måned. Til sammenligning forlænger de studerende i Aarhus og København deres uddannelse med hhv. 14 og 16 måneder, viser ministeriets tal fra 2015.

»Vi forventer stadig, at de studerende er aktive og kommer igennem studierne hurtigst muligt. Men de studerende bliver ikke hurtigere igennem pisk og tvang, som reformen lagde op til. Det lader faktisk til, at fremdriftsreformen gjorde studielivet mere stressende og fik de unge til at spekulere i ikke at møde op til eksamen, men vente til reeksamen. Det går jo ikke,« siger Inger Askehave.

Også på Aarhus Universitet (AU) er man mere positiv, efter at tvangstilmeldingen er røget i skraldespanden, og universiteternes værktøjer er blevet frigjort igen.

»Version 2.0 af fremdriftsreformen, som vi står med nu, er væsentligt bedre end version 1.0, som blandt andet omfattede tvangstilmelding til fag og prøver svarende til 60 ECTS per studieår. Jeg er glad for, at vi fik afskaffet tvangstilmeldingen, der førte til en høj dumpeprocent, fordi studerende automatisk blev tilmeldt reeksamen,« siger AU’s prorektor for uddannelse, Berit Eika til universitetets avis Omnibus.

Sammen med Københavns Universitet (KU) har Aarhus Universitet dog indført et krav om, at de studerende skal bestå 45 ECTS-point om året. Det betyder i praksis, at en studerende som minimum skal bestå, hvad der svarer til 75 pct. af fagene hvert studieår.

»Det er en lettelse, at vi slipper af med kravet om at tvangstilmelde studerende til undervisning og eksamen. Vi håber, at vi med den nye aftale kan undgå den store fremdriftsbøde på flere hundrede millioner kroner. Den kan Københavns Universitet ikke betale, uden at det går ud over kvaliteten af uddannelserne,« siger KU's prorektor for uddannelse Lykke Friis i en pressemeddelese.

Men selvom universiteterne har droppet tvangstilmeldingen, er de studerende fortsat ikke tilfredse, før fremdriftsreformen er helt væk, fortæller formand for Danske Studerendes Fællesråd, Yasmin Davali.

»Så længe der bliver sendt millionbøder til universiteterne for ikke at piske de studerende hurtigt nok igennem studierne, har vi et problem med studiefremdrift. Og kravet om at skulle bestå 45 ECTS om året i Aarhus og København er også dumpet fra vores side. Det kan koste uddannelsen for mange studerende, som af personlige årsager bliver nødt til at udskyde et helt semester,« siger hun til Jyllands-Posten.

Studenterformanden peger samtidig på, at der i forvejen er rigeligt med incitamenter til, at unge gennemfører studierne på normeret tid.

»Hvis man forsinker sit studie med mere end et halvt år, stopper staten for SU'en. Så jeg mener ikke, der er behov for alle de krav og tidsfrister for studiefremdrift,« siger Yasmin Davali.