Der er sparet 1,6 mia. kr på børnehaver, plejehjem og folkeskole
Kommunerne har brugt færre penge sidste år end budgetteret. Det betyder især færre medarbejdere.
Flere pædagoger på rød stue, varme hænder hos ældre på plejehjemmet og lærere bag katederet i folkeskolen.
Det ville landets kommuner kunne tilbyde borgerne sidste år, hvis de havde brugt lige så mange penge, som de havde lov til - og budgetteret med. Selv om tallene tyder på overskud i den kommunale økonomi, lyder den modsatte tolkning fra kommunernes forening KL:
»Vi har et mindreforbrug på 1,6 mia. kr., og det er udtryk for, at samlet set er kommunerne meget økonomisk pressede,« siger formand Martin Damm (V) med baggrund i, at det især er det helt store kommuner som København og Aarhus, der ikke behøver at bruge alle pengene på budgetet.
»Billedet er langt mere nuanceret og viser, at rigtig mange kommuner er ved at komme i det meget røde felt rent økonomisk. Rigtig mange har faktisk overskredet budgettet og her må borgerne forudse, at der allerede i løbet af år vil komme spare- og fyringsrunder. Disse kommuner er ganske enkelt nødt til at genåbne deres budgetter,« siger kommunernes formand.
De kommunale regnskaber, som opgøres af Danmarks Statistik, er hvert år ventet for stor spænding, fordi de viser, om kommunernes økonomiske bekymringer - eller modsat regeringens beroligende og ligefrem irettesættende toner om klynkende kommuner - har mest bund i tallene.
For KL-formanden er der ikke tvivl om, at selv om der er brugt færre penge i nogle kommuner, varsler regnskabet tunge tider for det samlede kommunale landskab. Det bruger han som optakt til de årlige økonomiforhandlinger med regeringen, som starter i starten af maj.
»Regnskaberne viser, at vi på ingen måde kan leve med det omprioriteringsbidrag på 2,4 mia. kr., som regeringen lægger op til. Det vil være ødelæggende, når man kan se, at mange kommuner allerede er i store vanskeligheder og vi samtidig får en ny stor opgave med de mange nye flygtninge,« siger Martin Damm, der dog glæder sig over, at KL med det nye regnskab overholder 2015-aftalen med regeringein. For mens velfærdsudgifterne er mindre end budgetteret, overskrider kommunerne til gengæld på anlægskontoen.