Lave ydelser får flere ledige i gang

Op fra sofaen og i gang med en uddannelse eller et job.

Den rute har langt flere unge under 30 år valgt det seneste års tid, efter at kontanthjælpen til netop denne gruppe blev halveret til samme niveau som SU. Det viser en ny analyse fra Beskæftigelsesministeriet, og for beskæftigelsesminister Jørn Neergaard er resultatet en kontant dokumentation af, at økonomiske incitamenter er et godt og virkningsfuldt instrument til at få folk væk fra passiv forsørgelse.

»20 pct. flere er kommet i gang med enten uddannelse eller job, efter at kontanthjælpsreformen satte ydelserne ned for de unge under 30 år. Det er bemærkelsesværdigt og et klart tegn på, at vi ved at skrue på økonomien kan påvirke folks adfærd og dermed få flere til at blive en del af det arbejdende fællesskab – til glæde både for den enkelte og fællesskabet,« siger ministeren, der med særlig glæde hæfter sig ved, at også unge med en temmelig lang karriere på kontanthjælp har forladt den offentlige forsørgelse.

Kontanthjælpsreformen, der nedsætter kontanthjælpen for de unge under 30 år, blev indført den 1. januar 2014, og siden er 3.900 såkaldte forløb afsluttet med job eller uddannelse. Det er 750 flere end tidligere – en stigning på 20 pct.

Incitamentet virker

Regeringen er klar til at indføre lavere ydelser for samtlige kontanthjælpsmodtagere – også kaldet kontanthjælpsloftet. I modsætning til reglerne for de unge, hvor ydelsen kun skæres hos de unge, der er vurderet uddannelsesparate, gælder det kommende kontanthjælpsloft alle modtagere.

For Jørn Neergaard giver den aktuelle analyse anledning til optimisme, hvad angår effekten af økonomiske lokkemidler for at få dem i job.

»Det er en indikation af, at når vi ændrer satsen for alle kontanthjælpsmodtagere, vil der være nogle, som kan profitere af det og opleve det som et incitament til at komme i gang. Men det er klart, at man ikke kan sætte lighedstegn mellem de to grupper, for gruppen af kontanthjælpsmodtagere er meget sammensat, og ikke alle har lige stor arbejdsevne. Så jeg venter ikke, at 20 pct. flere kontanthjælpsmodtagere vil komme i uddannelse eller job efter kontanthjælpsloftet, men jeg er overbevist om det rigtige i at øge gabet mellem den passive ydelse og en løn,« siger ministeren.

Hos a-kasserne er branchedirektør Verner Sand Kirk ikke så imponeret af analysen, og han er heller ikke på linje med beskæftigelsesministeren i vurderingen af lavere kontanthjælp som et positivt incitament til at få folk i uddannelse eller job.

Gælder kun de stærke

»Egentlig kan det undre, at det kun er 20 pct. flere, der er kommet i job og uddannelse, for reglerne for de unge gælder kun de stærke i gruppen, som er klar til at gå i gang. De er langt bedre stillet på en SU, hvor de både kan tjene penge og optage lån – det kan de ikke på kontanthjælp,« siger direktøren fra AK-Samvirke, der frygter konsekvenserne af kontanthjælpsloftet:

»Økonomiske incitamenter virker kun, hvis de, de er rettet imod, er i stand til at reagere på dem. Og det er langt fra alle på kontanthjælp. Det gælder kun de stærkeste, som ikke har andre problemer, end at de mangler et arbejde,« siger Verner Sand Kirk, som vurderer, at kontanthjælpsloftet næppe vil hjælpe resten af kontanthjælpsmodtagerne væk fra passiv forsørgelse.

»De kontanthjælpsmodtagere, som har sociale, psykiske eller misbrugsproblemer, formår sjældent at handle på økonomiske incitamenter. I stedet er risikoen med de nye regler og den lavere ydelse, at de tvinges længere ud på kanten og ender i mismod og apati,« siger han.