Erhvervsskolerne: Gymnasiereform vil ikke give os 10.000 elever ekstra
Direktøren for Danske Erhvervsskoler tror ikke, at gymnasiereformen vil sende et væld af tiltrængte studerende deres vej. Alligevel er han positivt stemt overfor regeringens udspil.
Regeringen kom i dag med sit udspil til en reform af gymnasierne. Udspillet vil bl.a. fastsætte et adgangskrav på karakteren 4 i dansk og matematik for at gøre det sværere at komme ind på gymnasiet.
En del af tanken bag reformen og karakterkravet har været at guide eleverne i retning af erhvervsuddannelserne.
Det ser dog ikke ud til, at reformen i sig selv kommer til at skubbe alt for mange dimitterende folkeskoleelver i erhvervsskolernes retning. I hvert fald ikke hvis man skal tro direktøren for Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov.
»Dette her kommer ikke til at redde optagelsestallene på erhvervsuddannelserne. Hvis karakterkravet fastholdes især på HF, så vil vi da se nogle flere elever komme ind på erhvervsuddannelserne. Men jeg tror ikke, det vil blive totalt udslagsgivende,« siger han.
Der skal ellers flyttes 10.000 elever over på erhvervsuddannelserne i forhold til i dag, for at leve op til målsætningen om at 30 pct. af en ungdomsårgang skal tage en erhvervsuddannelse - i dag gør blot 18,5 pct. dét.
Halvdelen af den målsætning kunne derfor teknisk nås med de nye karakterkrav. Tal fra 2014 viser nemlig, at ca. 5.000 studerende ikke var kommet ind på gymnasiet, hvis karakterkravet på 4 havde været gældende i dag.
Lars Kunov tror dog, at de tal vil ændre sig, hvis karakterkravet indføres. Det vil nemlig vise sig som motivation for de, der har gymnasiedrømme.
»Hvis de unge virkelig brænder for at komme i gymnasiet, så vil de ret hurtigt gøre, hvad der skal til for at komme op på 4. For hvis man virkelig har en drøm, så er man også i stand til at få to 4-taller. Og hvis man ikke er, så kommer den drøm alligevel aldrig til at gå i opfyldelse,« siger han.
På trods af, at udspillet altså tilsyneladende ikke vil få erhvervsskolerne til at flyde over med afviste gymnasiumaspiranter, er Lars Kunov dog overordnet set positivt indstillet overfor regeringens udspil.
»Vi er generelt positive. Vi synes, der er rigtigt mange gode takter og målsætninger. Vi er også glade for, at ministeren betoner sammenhængen til de andre andre skolereformer, så det kan sættes ind i en helhed,« siger han.
Der er dog også skønhedspletter at få øje på for Lars Kunov. Han mener således ikke, at grundforløbet på gymnasiet skal skæres ned fra seks til tre måneder, som regeringen lægger op til.
Han er desuden bekymret for, om den nye reform vil skabe for store overlap mellem HF og erhvervsuddannelserne. Det punkt er han dog i gang med at søge svar om hos ministeriet.