Løkke: Karakterkrav til elever er rimeligt og fornuftigt

Skrappere karakterkrav og færre studieretninger. Det er to af hovedsporene i det udspil til en gymnasiereform, som regeringen netop har præsenteret på et pressemøde med statsminister Lars Løkke Rasmussen og undervisningsminister Ellen Trane Nørby.

Regeringen foreslår et karakterkrav på mindst 4 i dansk og matematik for de gymnasiale uddannelser, STX, HHX, HTX og HF.

Elever, som ikke opfylder adgangskravet, skal beså en faglig optagelsesprøve i dansk og matematik suppleret med en samtale, for at komme ind på en af de gymnasiale uddannelser.

Karakterkravet indfases over en årrække, så det gælder fra skoleåret 2019-2020. Elever, der søger ind i 2017 og 2018, skal have mindst 2 i dansk og matematik – altså være bestået.

»Det synes vi er et rimeligt og fornuftigt krav at stille til de unge,« siger Lars Løkke Rasmussen og understreger, at elever skal være ordentligt fagligt klædt på, hvis de vil i gymnasiet:

»Gymnasiet er for dem, der vil læse videre, og derfor skal fagligheden være høj. Det kræver, at gymnasieeleverne har de faglige forudsætninger på plads fra starten. Hvis det ikke er tilfældet er det både et problem for dem, der ikke kan følge med og for den, der har let ved at følge med og derfor ikke lærer nok,« siger han.

Ellen Trane Nørby supplerer:

»Når vi strammer op på de faglige krav, så er det også fordi, vi har behov for, at de danske unge vælger den ungdomsuddannelse, som passer netop til dem. Gymnasiet er kun ét spor blandt mange og flere relevante ungdomsuddannelsestilbud. Boglig og akademisk viden er ikke finere eller bedre end professionsrettet viden eller erhvervsfaglige uddannelser,« siger hun.

I gymnasieudspillet »Fra elev til studerende - klædt på til videre uddannelse« lægger regeringen desuden op til, at der skal skæres kraftigt i antallet af studieretninger. I alt er der på landsplan 398 studieretninger på STX, HTX og HHX. Det tal skal ifølge regeringen ned på bare 49.

Derudover skal den almene studieforberedelse, AT, som blev indført med gymnasiereformen fra 2005, afskaffes:

»Fordi vi ønsker flere timer til fordybelse i de enkelte fag og et mere målrettet fagligt samspil,« siger Ellen Trane Nørby.

Læg dertil, at regeringen foreslår en grundlæggende ændring af de toårige HF-uddannelser, som i højere grad skal målrettes erhvervs- og professionsuddannelserne. Der skal blandt andet indføres flere timer i dansk og matematik, uddannelsen skal opdeles i semestre, og der skal indføres fagpakker specifikt målrettet forskellige erhvervsakademi- og professionsbachelorområder. Mere om det her.

I dag er gymnasiet blevet den foretrukne uddannelsesvej for unge i Danmark, men regeringen ønsker at flere elever vælger en erhvervsfaglig uddannelse. Det skal gymnasiereformen blandt andet være med til at sikre.

Nye beregninger fra Undervisningsministeriet viser samtidig, at hver anden elev, der er optaget i gymnasiet med karakterer under 4 i folkeskolens dansk og matematik, må opgive, før studenterhuen er på plads.

Regeringen begynder allerede i morgen, torsdag, forhandlinger med Folketingets partier. Og det kan blive en besværlig omgang for Ellen Trane Nørby, da gymnasieområdet er forligsbelagt. Det vil sige, at partierne i forligskredsen – som ud over Venstre tæller Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, De Konservative og SF – har vetoret.

Regeringen vil desuden også invitere Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet med til forhandlingerne.

På forhånd har Socialdemokraterne, Radikale, SF og Alternativet meddelt, at de ikke bakker op om karakterkravet på 4. De mener, at kravet er for højt, vil ramme de svageste og mønsterbryderne og forhindre unge i at tage en uddannelse.

De Konservative støtter forslaget, mens Dansk Folkeparti har efterlyst et højere karakterkrav, f.eks. 6 i gennemsnit.

Liberal Alliance har foreslået et karakterkrav på 7.