Asylcentre er forbudt område for præster og imamer

I Danmark er præster ansat på sygehuse og i fængsler, og skoler samarbejder med den lokale præst, så elever kan gå til konfirmationsforberedelse i skoletiden.

Men på de stadig flere asylcentre, som er blevet oprettet de seneste måneder, er præster og andre religiøse forkyndere som f.eks. imamer uønskede. De kan kun komme på centrene, hvis de har en privat aftale med en beboer og kun besøger ham eller hende.

Fra asylcentrene lyder det bl.a., at centrene skal være religionsneutrale steder.

»Religion er en privat sag, og derfor vil vi have, at beboerne kan gå på gangene uden at blive opsøgt f.eks. af en præst,« lyder det fra Anne La Cour, asylchef i Røde Kors.

Heller ikke på de kommunale asylcentre kan præster komme. Nina Svendsen, der er souschef for de 12 asylcentre, som Jammerbugt Kommune driver, forklarer, at præster heller ikke kan sætte et opslag op om, hvor og hvornår der er gudstjeneste.

»Nogle af vores beboere har stærke holdninger til deres religion, og det kunne let komme til diskussioner og til, at der blev set skævt til nogle, hvis det blev tydeligt, hvem der var muslim, og hvem der var kristen.«

Asylcentrenes linje møder kritik fra dele af kirken, som mener, at det er udtryk for religionsforskrækkelse.

Henrik Højlund, sognepræst og formand for Evangelisk Luthersk Netværk:

»Vi bør stå ved, at Danmark er et land med kristen kultur og en kristen arv. Derfor er det da et mærkeligt signal at sende til asylsøgere, som kommer hertil, at de ikke må møde en præst.«

Flere biskopper udtrykker forståelse for, at præsterne ikke kan komme ind på asylcentre, men de undrer sig over, at præster ikke kan få lov at sætte et opslag op.