Skattelyet over alle skattely

70.000 kr. Det lød den kontante gevinst på, da Tracey Ho byttede Zürich ud med Zug.

»Vi kom hertil fra Zürich, der er en halv times kørsel væk. At have bopæl her sparer os mange tusinde kroner i skat om året,« siger Tracey Ho, der sidste forår flyttede hertil med sit barn og sin mand, som arbejder for banken Credit Suisse.

»Og samtidig får vi fordelen af, at vores barn vokser op i rolige omgivelser,« siger hun.

Ved første øjekast kan byen med de 29.000 indbyggere nemt gå for at være endnu en søvnig landsby i det centrale Schweiz. Men kommer man tættere på, ser tingene anderledes ud. Det er alt lige fra prissedlen på de Ferrarier, som holder i den lokale autoforhandlers showroom, til de smykker, ure og designkjoler, som pryder butikkernes vinduer i byens eneste shoppinggade.

I Zug kommer man ikke langt, hvis man ikke tjener over en million kr. om året.

»Folk, som bor her, har mange penge. Det behøver man ikke tale om. Levestandarden er bare højere. Men det er en by, hvor man skal vænne sig til, at mange er her for arbejdet – ikke for udsigten,« siger Tracey Ho.

Byen har en næsten himmelsk udsigt over søen og alperne og en del gamle, velholdte bygninger fra 1400-tallet, hvor bagerier sælger egnens adelskage, Kirschtærte. Desuden ligger her en række skoler og uddannelsesinstitutioner. Det er med andre ord et perfekt tilholdssted for børnefamilier og pensionister, og det ligner ikke umiddelbart de internationale finanscentre, som Zug ofte bliver sammenlignet med.

Men det idylliske syn bedrager. Inde bag facaderne er Zug ikke noget helt almindeligt sted.

Kigger man på de officielle statistikker er den faktisk uden sammenligning. Zug kanton – Schweiz er inddelt i 26 kantoner – er landets mindste med kun 120.000 mennesker. På trods af det har 31.000 virksomheder adresse her, hvor store internationale giganter som den amerikanske råvare-gigant Glencore, tyske Siemens samt Gazprom, hollandske Shell og schweiziske Roche har placeret sit hovedkvarter.

Ifølge Bernhard Neidhart, der er chef i afdelingen for økonomi og arbejdskraft i Zug kanton, har de mange firmaer gjort Zug til en økonomisk drage, der vokser fire pct. om året og skaber masser af job i lokalområdet. Den gyldne opskrift er en kombination af lave skatter og et massivt fokus på at gøre det let at etablere virksomhed.

»De lave skatter og placeringen ikke langt fra Zürich lufthavn danner grundlaget for det økonomiske kraftcenter, som byen er i dag. Men moderne virksomheder kræver også, at man har politisk stabilitet, infrastruktur og gode uddannelsesinstitutioner til rådighed. Vi ordner papirarbejdet på ingen tid, og det tager en uges tid at sætte en virksomhed op her,« fortæller Bernhard Neidhart.

Jeg møder ham på hans kontor i den nye del af Zug, hvor store, hvide bygninger med glasfacader tårner sig op. Han forsikrer mig, at Zug, ligesom resten af Schweiz, ikke bryder de internationale spilleregler.

»Vores skattepolitik er offentlig tilgængelig. Vi laver ingen undtagelser for enkelte firmaer. Vi er et demokratisk samfund, der ikke gør noget ulovligt,« siger han.

Verdens skattely nr. 1

Det afhænger af øjnene, der ser. Normalt defineres et skattely som et sted, der lokker udenlandske virksomheder og personer til med lave skatter, nulskat og fortrolighed.

I en ny rapport fra den anerkendte organisation Tax Justice Network, der har rangeret i alt 92 lande ud fra en række skattely-kriterier, bl.a. lukketheden om ejerskab af selskaber og bankhemmeligheder, ligger Schweiz i top over skattely som Caymanøerne, Hong Kong og Luxembourg.

Landet er i dag et af verdens største finansielle centre, og de finansielle ydelser bidrager til 10 pct. af bruttonationalproduktet - det dobbelte af EU’s gennemsnit. Bankerne i Schweiz forvalter aktiver for næsten 46 billioner kr. (en billion = 1000 mia.), hvor lidt over halvdelen strømmer til fra udlandet. Det gør landet til verdens førende inden for den globale formueforvaltning med en markedsandel på 28 pct.

Den schweiziske tænketank Denknetz anslår, at Schweiz skatteordninger fratager andre lande op til 252 mia. kr. i skatteindtægter hvert år - svarende til det dobbelte af alle Spaniens virksomheders skatteindtægter i 2011.

Det går blandt andet ud over de afrikanske lande, der alene siden 1970’erne har mistet indtægter i nærheden af 7000 mia. kr. til offshoreselskaber og lignende skattefiduser, selvom den samlede gæld for kontinentet i dag er mindre end 1400 mia. kr.

Guld, gas og olie

Schweiz sidder i dag på 35 pct. af verdens globale råstofhandel. Det gør landet til verdens førende handelscentrum på området. Mange af megahandlerne foregår i Zugs nyopførte stål- og glasbygninger. Her bliver nogle af verdens vigtigste råstoffer hver dag købt og solgt af handlere i tons-, tønde- eller kilovis. Olie, jern, gas, guld, diamanter, korn, kaffe og sukker. Listen er alenlang. Få måltider blive indtaget, uden at en købmand fra Zug har handlet ingredienserne videre.

Men sådan har det ikke altid været. For 60 år siden var Zug et af Schweiz fattigste landsbysamfund, der bestod af en række gårde og to små fabrikker. Det var lige indtil politikerne besluttede at omskrive skattereglerne og opfinde såkaldte privilegerede skatter i 1947. Lovene, der fortsat gælder i dag, gør det muligt for virksomheder kun at betale skat på den indkomst, som de skaber i Schweiz. For mange er det tæt på ingenting.

»Vi har et skattesystem i Schweiz, som tilgodeser firmaer og privatpersoner med store formuer, hvilket selvfølgelig gør os attraktive i deres øjne. For at konkurrere med de andre kantoner har Zug sat skatten yderligere ned,« siger Bernhard Neidhart.

Zug har to forskellige skatter. En almindelig selskabsskat på 14,6 pct. og en privilegeret skat på 8,6 pct. for såkaldte holding-firmaer, som har meget få eller ingen aktiviteter i kantonen. Begge skatter ligger et stykke under den gennemsnitlige selskabsskat i Schweiz på 17,9 pct., og langt under andre lande som Tyskland (30 pct.), Japan (33,1) og USA (40 pct.).

Næsten alle skatteindtægter går dog til den føderale regering, eftersom den kantonale skattesats i Zug er tæt på nul pct. Yderligere kan firmaerne så trække selskabsskatterne fra de føderale skatter, hvilket gør, at deres forretninger næsten er skattefrie, forklarer Bernhard Neidhart.

Rige folk fra nær og fjern

Selvom byen er et postkort værdigt, er det ikke på grund af udsigten til Alperne alene, at internationale kendisser som Boris Becker har valgt at flytte hjemme-adressen til Zug. De personlige skatter på 23 pct. tiltrækker velhavende folk fra hele verden, som køber store palæer ved søen. Omkring en fjerdedel af indbyggerne i Zug er i dag fra udlandet.

Tilstrømningen af rige folk har fået huspriserne til at stige så meget i Zug, at lokale indbyggere er begyndt at flytte til andre kantoner. Efterspørgslen efter almene boliger er nu et emne selv blandt middelklassen.

Det ser dog ikke ud til, at den lokale regering vil ændre sin politik med at tiltrække og holde på de udenlandske multi-millionærer. Senest har man forsøgt at ændre loven, så skatteydere med værdier over 138 mio. kr. og en årlig indkomst på over syv mio. kr. ikke behøver at lære tysk for at kunne opnå en permanent opholdstilladelse, hvilket ellers er som hugget i sten i alpelandet.

Ifølge politikerne er det nemlig i kantonens interesse at holde på rige investorer fra lande som Rusland og Sydafrika, der har vist stor interesse i at opnå en permanent opholdstilladelse.

Postkasse-hovedstad

Spørgsmålet er, hvad de mange tusinde firmaer bidrager med, hvis de ikke lægger penge i kanton-kassen. Det officielle svar går på, at nogle firmaer vælger at placere hovedkvarteret og måske i sidste ende noget af produktiviteten i Zug. Virksomheder tiltrækker højtuddannet arbejdskraft og folk bosætter sig, hvilket skaber vækst i lokalområdet.

Det er bare langt fra sandheden. Omkring 45 pct. har færre end to fuldtidsansatte, og mange har slet ingen kontorer. Det eneste tegn på, at deres ”hovedkvarter” ligger i byen, er en simpel, grå postkasse.

»Zug går jo ikke under navnet postkasse-firmaernes hovedstad for ingenting,« siger Stefan Gisler, der er lokal politiker og medlem af det grønne parti i parlamentet. Han er bekymret over, at Zug fortsat har et dårligt ry som internationalt skattely.

»Vores lave skatter tiltrækker firmaer, som kan nøjes med en adresse, en postkasse og en person til at tømme den en gang i mellem,« siger han.

Det ser ikke ud til, at indbyggerne i Zug har det store forhold til den slags historier. Schweizerne er ifølge Stefan Gisler et pragmatisk folkefærd, der støtter virksomhederne i deres kamp for at øge indtjeningen. På den måde kan de holde deres høje levestandard ved lige.

»Selvom mange ved, at Zugs skattelove er med til at skabe profit hos internationale firmaer som udnytter fattige lande, så går det jo udmærket økonomisk. Sådan tænker schweizerne. Et holding-selskab som Glencore har ikke betalt skat de sidste to år her, da deres mineaktiviteter i Afrika ikke giver overskud. Men de betaler heller ikke meget der, da de får massive skattelettelser. Det eneste, som firmaet bidrager med, er lokale job og lønninger,« siger Stefan Gisler.

Skattereformer

Men nu ser virkeligheden endelig ud til at have indhentet schweizerne. Zug står nemlig over for det utænkelige: Skattestigninger.

Schweiz er ved at tabe kampen til Europa-Kommissionen, der siden 2005 har kritiseret den kantonale skattepraksis for at være ulovlig statsstøtte, da udenlandsk indkomst beskattes lavere end indenlandsk indkomst. Den praksis er i strid med frihandelsaftalen, som EU og Schweiz indgik i 1972.

Derfor er landet blevet presset til at sætte gang i en skattereform, der efter alt at dømme vil betyde et farvel til den privilegerede skat i 2019.

I Zug kommer omkring 55 pct. af indtægterne fra virksomhedernes indkomstskatter, mens ni pct. af de samlede indtægter i kantonen og kommunerne kommer fra de privilegerede selskaber, som står for skud.

Det betyder næppe, at Zug går glip af en masse skattekroner i fremtiden.

»Det er planen, at vi sætter den nuværende selskabsskat yderligere ned for at holde os konkurrencedygtige i forhold til andre lande. Vi forventer ikke, at en mindre skattestigning vil få mange firmaer til at forlade kantonen,« siger Bernhard Neidhart og tilføjer, at den almindelige selskabsskat nok vil blive sat til 12 pct., hvilket er på niveau med et land som Irland, der i forvejen har EUs laveste skatter.

Stefan Gisler byder de nye skatterefomer velkommen, da Zug endelig vil følge de europæiske standarder på området. Til gengæld har han bange anelser for, hvad fremtiden vil byde internationale skattely.

»Denne forretningsmodel er bygget på sand. For det første skal vi hele tiden rette ind i forhold til internationale standarder. På den anden side skal vi sørge for, at vi fortsat kan være attraktive over for firmaer uden at sætte skatten for meget ned. Det er hele tiden en fin balancegang, som meget hurtigt kan gå galt,« siger han.