Kan Tyrkiet redde Schengen og løse Europas voksende flygtningekrise?

VALLETTA

Hvis EU-lande vil have en aftale med Tyrkiet for at dæmme op for strømmen af flygtninge og migranter mod Europa, skal der mindst 3 mia. euro på bordet.

Det var kravet, som EU’s stats- og regeringschefer blev mødt med, da de torsdag under et uformelt topmøde i Malta blev orienteret om fremskridtene i forhandlingerne med den nyvalgte regering i Ankara.

Diskussionen fandt sted, samtidig med at de politiske konsekvenser af flygtningepresset mod Europa blev stadig tydeligere – flygtningemagneten Sveriges genindførelse af midlertidig kontrol på grænsen til Danmark og Tyskland var måske det mest alarmerende eksempel.

I forvejen har Tyskland, Slovenien og Østrig oprettet midlertidig kontrol. Slovenien er også begyndt at bygge et pigtrådshegn på grænsen til Kroatien, og Tyskland har signaleret, at det igen er begyndt at bruge Dublin-reglerne til at sende syriske asylsøgere til det EU-land, som de først ankom til.

EU’s præsident, Donald Tusk, advarede om, at udviklingen har kastet overlevelsen af det pasfrie Schengen-samarbejde ud i »et kapløb med tiden«.

»Men vi er fast besluttede på at vinde det kapløb,« sagde han, hvilket understregede, hvorfor EU har sat fuld damp på forhandlingerne med Tyrkiet, som de fleste EU-lande ser som afgørende for at dæmpe trafikken.

Møde med Erdogan

Tusk og formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, mødes allerede tirsdag i næste uge efter G20-mødet i Ankara med Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, for at fortsætte samtalerne.

Ifølge Tusk vil »der med 99 pct. sikkerhed« også blive holdt et topmøde mellem Tyrkiet og EU’s 28 medlemmer inden udgangen af november. De 3 mia. euro – 22,5 mia. kr. – som der forhandles om, skal ifølge et udspil fra kommissionen placeres i en fond, der skal bruges til at forbedre leveforholdene for syriske flygtninge i Tyrkiet, så færre ønsker at søge mod Europa.

Tyrkiet skal samtidig slå ned på menneskesmuglere og forbedre sin grænsekontrol for at stoppe trafikken af gummibåde over Det Kaspiske Hav til Grækenland, hvor der i de seneste uger i gennemsnit er ankommet flere end 5.000 om dagen.

Til gengæld kræver Ankara, at Tyrkiets knap 80 mio. indbyggere skal kunne rejse til Europa uden at søge visum. Samtidig ønsker regeringen at åbne nye kapitler i forhandlingerne om EU-medlemskab.

»Det er en handlingsplan, og der vil selvfølgelig også stå i detaljer, hvem der gør hvad hvornår,« sagde Tysklands kansler, Angela Merkel, om planen.

Emnet på gårsdagens møde var dog primært de 3 mia. euro over to år, men EU’s politiske ledere nåede ikke til enighed.

Ikke et ord om ...

Blandt andet protesterede italienerne over, at Europa er parat til at lægge 3 mia. euro på bordet til Tyrkiet, når der kun lægges 1,8 mia. euro i en ny Afrika-fond, som ligeledes er oprettet med henblik på at begrænse flygtninge og migranter fra at tage til Europa.

Til gengæld var der ikke nogen, der fandt det nødvendigt at tale om EU’s stærkt kritiske fremskridts-rapport om Tyrkiet, der blev offentliggjort tidligere på ugen. Den konkluderer, at det de seneste to år er gået tilbage på alle vigtige områder såsom ytringsfrihed, menneskerettigheder og mediefrihed.

Kommissionen har foreslået, at 500 mio. euro findes i EU’s kasser, mens resten skal graves frem hjemme på medlemsstaternes egne budgetter. Bliver det udspil løsningen, skal Danmark bidrage med 48 mio. euro svarende til 359 mio. kr.

Trods det var statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) svært optimistisk.

»Man kan sige, at i en situation, hvor det er svært at få øje på lyspunkterne, synes jeg faktisk, at dette forekommer ret håbefuldt, men nu må vi se,« sagde han efter mødet og fremhævede, at det er langt billigere for EU, hvis syriske flygtninge bliver i Tyrkiet.

»Ser man lidt kynisk på det, så rækker pengene langt længere, hvis vi bruger dem i Tyrkiet i et samarbejde med Tyrkiet frem for at sidde og vente på, at endnu flere mennesker trænger op igennem Europa, banker på Danmarks dør, hvor de skal have integrationsydelser og integrationsprogrammet, og hvad ved jeg,« sagde han, men erkendte, at der ikke var enighed endnu.

»Det kræver penge...«

»Der er opbakning til et topmøde med tyrkerne. Der er bred opbakning til, at vi skal følge op på det, der egentligt var en halv beslutning sidst; nemlig at lave en aftale om, hvordan vi arbejder sammen om at tage presset af Europa, og gør det muligt for Tyrkiet at løse denne opgave. Det kræver penge, og nogle beløb har været nævnt, og nu er der så en opgave med at finde ud af, hvordan det kan finansieres,« sagde han.