Bægeret er ved at flyde over hos Socialdemokraterne

De modtog en mail, der fik en del socialdemokrater til at spærre øjnene op.

Tirsdag kunne udlændingeordfører Dan Jørgensen (S) orientere sine partifæller i folketingsgruppen om, at Socialdemokraterne nu var klar til at acceptere den såkaldte integrationsydelse.

Jovist var man imod ydelsen, lød det i mailen fra Dan Jørgensen. Men når regeringen alligevel var sikker på sit flertal med de borgerlige stemmer, så kunne Socialdemokraterne lige så godt acceptere den adgangsbillet og præmis, som regeringen havde sat for at fortsætte i de videre forhandlinger, og prøve at påvirke politikken.

»Derfor siger vi okay og kigger på, hvad vi kan stille op for at gøre det mere spiseligt og rette op på nogle af de uhensigtsmæssige konsekvenser,« fortalte Dan Jørgensen i et nyhedstelegram fra Ritzau, kort efter at mailen var sendt.

På de indre linjer gik flere folketingsmedlemmer i gang med at svare på Dan Jørgensens mail. I et kollegialt og kammeratligt sprog hejste flere et advarselsflag, som ellers har været sjældent set i de seneste års interne debat om, hvor Socialdemokraterne skal lægge linjen i den udlændingepolitik, der historisk har splittet og skabt fløje i det gamle parti. Den kamp vandt strammerfløjen med Helle Thorning-Schmidts formandskab, og de seneste år har debatten stort set ligget død hen.

Men her gik åbenbart en grænse.

Mailadvarslerne kom fra Orla Hav (S), Mette Gjerskov (S), Yildiz Akdogan (S) og nyvalgte Daniel Toft Jakobsen (S). Responsen var, at man skulle passe på ikke at sælge ud af sit hjerteblod. At man ikke behøvede at deltage i en bred aftale med regeringen for enhver pris. At man ikke skulle sende folk ud i fattigdom. Vedhæftet til mailen, som Dan Jørgensen rundsendte, var et udspil, der skulle tage højde for netop det. Ingen børn skal vokse op i fattigdom, hed det.

Udspillet indeholdt fem tiltag, der skulle afbøde konsekvenserne af den udskældte integrationsydelse, som S-toppen altså erklærede sig klar til at acceptere. Socialdemokraterne foreslog bl.a. et fritidspas, så forældre på den lave integrationsydelse f.eks. kunne få kontingentet i fodboldklubben refunderet hos kommunen. De foreslog en årstidspakke, så børn kunne få en flyverdragt om vinteren og gummistøvler om efteråret. En babystartkasse til nybagte forældre. Og en ret til et lommepengejob til unge, som kommunen skulle stille til rådighed.

»I stedet for at sige, at regeringen er dum, kommer vi med nogle forslag, så vi kan mødes og forbedre vilkårene for børnefamilierne,« forklarede Dan Jørgensen til Ritzau på vej over til forhandlingerne.

Få timer efter var han ude igen. Smidt ud, mente han selv.

»Selv helt basale menneskelige tiltag var der ikke lydhørhed for fra ministerens side. Det viser, at de her forhandlinger har været det rene Christiansborg-teater,« sagde Dan Jørgensen.

Det afviste udlændingeministeren.

»Jeg er ikke interesseret i at sætte en knopskydning på integrationsydelsen. Jeg smed ikke nogen ud, men Socialdemokraterne kunne ikke garantere, at de ville være med hele vejen, og så er det klart, at man ikke kan være med i forhandlingerne,« sagde Inger Støjberg (V), som nu sidder tilbage i forhandlingerne med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative.

På det tidspunkt havde også folketingsmedlem Karin Gaardsted (S) fået forfattet en mail til partifællerne. Det var bedre ikke at være med i en aftale, når præmissen var, at partiet skulle æde integrationsydelsen, mente hun.

Samme holdning udtrykker folketingsmedlemmer, som ikke deltog i den interne maildebat. De er lettede over, at forløbet hos Støjberg endte uden en aftale. Nogle fremhæver, at gratis gummistøvler og lommepengejob slet ikke var en tilstrækkelig kompensation til de mennesker, der ville blive sat ned på integrationsydelsen. Andre nævner, at sådan en aftale risikerede at antænde ballade i baglandet. Ikke mindst set i lyset af, at S-toppen – inklusive Mette Frederiksen – brugte store dele af sidste valgperiode, den seneste valgkamp og tiden efter valgdagen på at tale dunder mod Venstres fattigdomsydelse.

»Regeringen gjorde os en tjeneste og sikrede den hjemlige hygge ved at smide Dan Jørgensen ud af forhandlingerne,« bemærker en kilde.

Ingen sjove redskaber tilbage

Episoden fra ugen, der gik, er det seneste eksempel på Socialdemokraternes stille højresving i udlændingepolitikken. Men næppe det sidste. Som gruppeformand Henrik Sass Larsen (S) udtrykte det på TV2 News for nylig i et interview hos kommentatormakkerparret Mogensen og Kristiansen:

»Der er grænser for, hvor mange mennesker vi kan modtage i det her land, hvis vi skal have succes med integrationen. Derfor er vi tilhængere af en stram udlændingepolitik. Det er ikke særlig sjove redskaber, der er tilbage i kassen. Men det kommer vi til at kigge på.«

Efter valget har Socialdemokraterne bl.a. indgået en aftale med regeringen, der gør det sværere at blive dansk statsborger, og dermed slået kontra på lempeligere tiltag vedtaget under Thorning-regeringen. Partiet har talt for et bredt og ubrydeligt udlændingepolitisk forlig med de borgerlige partier, der ville sætte De Radikale og resten af rød blok uden for indflydelse på området. S-formand Mette Frederiksen har selv stillet sig i spidsen for at stramme reglerne om familiesammenføring.

Men med accepten af integrationsydelsen er bægeret ved at flyde over for en række medlemmer i den socialdemokratiske folketingsgruppe. Flere udtrykker bekymring over, at ledelsens højresving og bevidste forsøg på at udviske forskellene mellem Socialdemokraterne og Venstre ender i et yderst uskønt kapløb om at stramme udlændingepolitikken. Hidtil har disse røster dog været nogenlunde afdæmpede i respekt for og tiltro til Mette Frederiksens langsigtede statsministerprojekt.

Længere nede i geledderne er historien dog en anden, og frustrationerne er mere udtalte.

Tidligere på måneden skrev det nordjyske regionsrådsmedlem Poul Erik Andreasen (S) et læserbrev i Nordjyske om, at Mette Frederiksen i sin første tid som formand ikke havde gjort det stort bedre, end Carl Holst (V) havde klaret sig i sin tid som forsvarsminister. Det måske værste var flygtningepolitikken, noterede nordjyden.

»Det er pinligt at konstatere, at hver gang Venstre strammer skruen over for flygtninge, hører man straks Socialdemokraterne råbe: Det vil vi også,« skrev Poul Erik Andreasen og fortsatte:

»Med de tre højrehabitter i gruppebestyrelsen, Blå Bjarne, Sass og Bødskov, skal formanden tage hårdt i roret for at finde en ordentlig socialdemokratisk kurs.«

Et andet eksempel er Mikael Lemberg, tidl. byrådsmedlem for Socialdemokraterne i Hillerød og ansat for partiet som en slags spindoktor på sociale medier under valgkampen 2011. I den seneste valgkamp kastede han sig frivilligt ind i den til tider brutale kamp på Facebook og Twitter for at forsvare sit parti og angribe den borgerlige blok.

Nu har han meldt sig ud.

»Efter valgnederlaget håbede jeg, at partiet med Mette Frederiksen i spidsen ville genfinde sine rødder og nedtrappe Thornings indvandrerfjendske linje. Jeg ved, at mange socialdemokrater lokalt går og bilder sig selv ind, at Thornings linje blev ført af nød og ikke lyst. Men de seneste måneder har desværre vist mig, at det forholder sig omvendt,« skrev han i sin udmeldelse til partiet i sidste uge.

Bred opbakning til linjen

Mens den konsekvente udlændingelinje indtil videre har bred opbakning i folketingsgruppen, og kritikken er koncentreret omkring et mindretal, så gruer flere socialdemokratiske folketingsmedlemmer for et måske kommende kursskifte på et politikområde, som ikke direkte handler om udlændinge, men som alligevel er beslægtet i disse tider, hvor et historisk højt antal mennesker flygter mod Europa.

Det handler om udviklingsbistanden.

I Thorning-regeringens grundlag var ambitionen at hæve bistanden til en procent af Danmarks bruttonationalindkomst. Det mål nåede de ikke, inden magten skiftede i 2015, hvor regeringen regnede med, at udviklingsbistanden ville udgøre godt 0,8 pct. af BNI.

Under valgkampen sløjfede Socialdemokraterne så målet fra regeringsgrundlaget. Nu var der ikke længere råd til at hæve udviklingsbistanden, skrev partiet i et valgoplæg. I dag taler flere socialdemokrater med en vis bæven om, at S-toppen forbereder sig på at acceptere en beskæring til 0,7 pct. Det er det niveau, som Venstre med sit finanslovforslag vil skrue bistanden ned til, og som svarer til FN’s målsætning. Med det tiltag har regeringen sparet 2,3 mia. kr., og det er blevet kritiseret skarpt af Socialdemokraterne.

Spekulationerne om et kursskifte næres af interviewet, som gruppeformand Henrik Sass Larsen gav til Mogensen og Kristiansen på TV2 News. Her blev han direkte spurgt til, om Socialdemokraterne var klar til at hjælpe regeringen med at sænke udviklingsbistanden til 0,7 pct. i finanslovsforhandlingerne. Problemet for finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) er nemlig, at De Konservative er imod besparelsen.

Til det svarede Sass Larsen:

»Vi tror ikke et øjeblik på, at ham der Søren Pape han holder. Vi synes, det er et rigtig sørgeligt år at spare på ulandsbistanden al den stund, at en af grundene til, at så mange flygter hertil, er eksempelvis, at forholdene i lejrene derude er så elendige. Ved at forbedre dem var der måske nogle færre, der ville flygte derude. Men hvis vi gik ind ad døren, så ville vi da tro på, at de borgerlige nok havde et flertal for at skære i ulandsbistanden. Så det måtte vi da tage som udgangspunkt ift. forhandlingerne.«

Mette Frederiksen har slået lignende toner an.

»Man skal indstille sig på, at når der er et borgerligt flertal i Danmark, så kan vi ikke få gennemført socialdemokratisk politik i alle forhandlinger.«

Logikken på udviklingsbistanden er den samme, som udløste partiets parathed til at acceptere integrationsydelsen. Når der alligevel tegner sig et flertal for konkrete forslag fra regeringen, må Socialdemokraterne gå ind på de præmisser og prøve at presse sig selv og sin politik på forhandlingsbordet.

I toppen af Socialdemokraterne er der en erkendelse af, at partiets kontante signaler og stramme linje i udlændingepolitikken vil skabe uro – både hos et mindretal i folketingsgruppen og i særdeleshed i en større del af baglandet. Men ledelsen med Mette Frederiksen i spidsen vil holde fast i, at dette er den rette kurs for Socialdemokraterne – særligt fordi de vælgere, der stemmer på Socialdemokraterne, i høj grad efterspørger en strammere udlændingepolitik.

Udlændingeordfører Dan Jørgensen (S) kalder den aktuelle uro for »forventelig«.

»Det ville være underligt, hvis der ikke var interne diskussioner i så vigtige og dilemmafyldte situationer, som forhandlinger om integrationsydelsen var. Fred være med det, og jeg synes, der er en bred opbakning til den linje, vi har lagt. Min telefon kimer ikke med utilfredse medlemmer,« siger Dan Jørgensen og fortsætter.

»Vores position er god. Vi fører politik uafhængigt af, hvad Venstre og Dansk Folkepartis politik på området er.Vi har fokus på integrationen og børns vilkår. Jeg vil da sige, at det skaber kant til os på den ene side og regeringen og DF på den anden side. Men vi siger også, at det betyder noget, hvor mange udlændinge der kommer hertil.«

Dan Jørgensen afviser derimod, at Socialdemokraterne er klar til at acceptere en beskæring af udviklingsbistanden.

»Det giver ikke god mening for os.«