Hospitalschef om diplomat-sag: Vi er kommet til kort
Kulturforskelle mellem det demokratiske danske sundhedsvæsen og en stenrig diplomatfamilie fra Mellemøsten var for store.
"Vi er kommet til kort og har ikke kunnet bruge de normale ledelsesredskaber. Det har kulturelt set simpelthen været for forskelligt."
Sådan forklarer vicedirektør Susanne Poulsen, Glostrup Hospital, hvorfor en snart tre måneder lang hospitalsindlæggelse af en kvinde fra en stenrig saudiarabisk diplomatfamilie er endt i opsigelser, sygemeldinger og Arbejdstilsynet lurende i kulissen.
Siden november sidste år har moderen til Saudi-Arabiens ambassadør i Danmark været indlagt på tre forskellige hospitaler i København efter en blodprop i hjernen.
Siden 16. februar har moderen ligget på en palliativ afdeling for alvorligt syge kræftpatienter på Hvidovre Hospital, men forinden var hun i to måneder indlagt på neuro-rehabiliteringsafsnittet på Hvidovre Hospital - med store konsekvenser for arbejdsmiljøet.
Fem medarbejdere har i den periode sagt op - én med direkte henvisning til det anstrengte samarbejde med diplomat-familien, og en ekstern arbejdsmiljø-psykolog har været tilknyttet afdelingen i en længere periode.
Arbejdsmiljøet har været så dårligt, at Dansk Sygeplejeråd har krævet Arbejdstilsynet ind i sagen, og det finder Susanne Poulsen helt logisk.
"Jeg synes, at der fint, at Arbejdstilsynet indleder en sag. Det er godt for os at have et godt arbejdsmiljø," siger vicedirektøren fra Glostrup Hospital, der også har det overordnede ansvar for den pågældende afdeling på Hvidovre Hospital.
Hun erkender, at samarbejdet med diplomat-familien har givet problemer "ud over det sædvanlige".
"Normalt gør vi brug af redskaber som dialog, argumentation og samarbejde, når vi leder og samarbejder ”på dansk”. Og det har bare været anderledes – vi er kommet til kort og har ikke kunnet bruge de normale ledelsesredskaber. Det har kulturelt set simpelthen været for forskelligt," siger Susanne Poulsen.
Diplomat-familien er jo stenrig. Har der ligget en forventning fra familiens side, at når man betaler, får man hvad man peger på?
"Det tror jeg, og sådan er det nok anderledes i Mellemøsten. Her er der ikke de samme værdier omkring lighed, som er så vigtigt og som også er specielt for danske og nordiske forhold."
Men der er jo tusinder af patienter med arabisk baggrund på danske hospitaler, som der aldrig er ballade med?
"Det kan sagtens være afgørende, at det er en rig familie, som har været vant til at kunne købe ting og få en særbehandling. Så jeg tror, at det har de forventet her også. Jeg synes, at vi har strakt os langt, men det synes familien ikke, at vi har. På den måde har vi været i en kæmpe dilemma, når vi har skullet navigere," siger vicedirektøren.
I er blevet kritiseret af eksperter for at have ladet sagen køre for længe. Er det ikke rigtigt, at patienten skulle være udskrevet allerede i januar?
"Patienten var ikke klar til at blive udskrevet til hjemmet. Man skal altså huske, at der ud over pårørende og personale også har været en svært syg patient, som vi har skullet håndtere ordentligt. Det er korrekt, at vi undersøgte det på et tidspunkt, men var enige om, at det var for risikabelt at udskrive patienten til hjemmet. Og patienten skal jo ikke behandles dårligere end hvilken som helst anden patient."
Kunne I ikke bare henvise patienten til et privathospital, når nu familien har penge nok?
"Nej, vi skal jo tage hånd om patienten, og det er vigtigt at huske. Der er ikke blot tale om nogle pårørende der stiller krav, men også om en patient med behov, som vi skal honorere. Deres mor har jo været svært syg, og de pårørende har jo også været i en krisesituation."