Der bliver stjålet flere og flere kabler

Beskeden var den samme både fredag og mandag morgen til passagerer, der skulle med et s-tog på Køge Bugt-linjen. Kabeltyverier havde forstyrret DSB's drift.

Tyve klippede i gennemsnit kablerne over på de danske jernbanestrækninger hver anden dag i 2014, for at sælge det værdifulde kobber som skrot.

Ifølge teknisk direktør for Banedanmark Søren Boysen begyndte kabeltyverierne først for alvor i 2010, og lige siden er omfanget eskaleret hvert år.

"Det er et voldsomt stort problem, og det er et særligt stort problem, fordi det påvirker så mange rejsende. Det er tyverier som har en relativt lille gevinst for tyvene, i betragtning af generne for de togrejsende," siger han til Jyllands-Posten.

Næsten 1.700 tog blev sidste år påvirket af tyverierne, og reparationer og udskftninger kostede Banedanmark 5,4 mio. kroner. Det er mest de københavnske s-togslinjer, der bliver udsat for kabeltyverier.

Søren Boysen har ikke umiddelbart nogen tal på, hvor mange penge de aflyste og forsinkede tog koster, men han er ikke i tvivl om at de samfundsmæssige omkostninger er langt de største.

Kablerne, som bliver klippet over og stjålet, ligger i jordhøjde på en stor del af den elektrificerede del af det danske jernbanenet, og de er derfor relativt nemme at komme til med en boltsaks.

I et forsøg på at undgå gentagne tyverier udskifter Banedanmark det værdifulde kobber med aluminium, når de stjålne kabler skal erstattes.

Men med et s-togsnet på lidt under 200 km er der dog stadig mange steder, hvor man let kan komme til kobberkablerne, fortæller Søren Boysen.

En stor udskiftning af alle kobberkabler er dog ikke en del af Banedanmarks strategi. Det vil være for dyrt og tage for lang tid, siger han. I stedet har Banedanmark lavet præventive udskftninger på få særligt udsatte steder på s-togsnettet.

"Der er så utroligt mange steder, hvor man kan gå ud på s-banen og stjæle de her kabler. Hvis vi lavde en præventiv udskiftning på hele Køge Bugt-linjen, så ville de sandsynligvis bare søge mod nogen af de andre strækninger," siger han om s-togslinjen fra Købehavn til Køge, som især er blevet ramt af kabeltyvene.

Tidligere har Banedanmark forsøgt at forhindre tyverierne ved at sætte gps-sendere på deres kabler. En dyr løsning som tyvene nemt undgik ved at finde senderne og tage dem af.

I december nedsatte transportministeriet en særlig task force, som skal analysere, hvordan man bedst kan komme tyverierne til livs.

Task forcen skal se på både planlægningen, gennemførelsen, transporten og afsætningen af kablerne og skal hente inspiration fra udlandet. F.eks. har Tyske Deutche Bahn haft succes med at mærke deres kabler med DNA spray, der let kan spores.

"Vi drøfter en række forskellige indsatser og kigger blandt andet til udlandet, for at se hvad der har virket godt i andre lande, og mærkning af kabler er en mulighed," siger Søren Boysen.

Indtil nu har Banedanmark især fokuseret på at samarbejde med de danske skrothandlere, som ifølge den tekniske direktør nu alle sammen ved, hvordan Banedanmarks kabler ser ud. Han indrømmer dog, at det ikke har stoppet tyverier eller salg af dem.

Senest i udgangen af marts 2015 skal task forcen komme med forslag til mulige yderligere tiltag mod tyverierne.

Søren Boysen tør ikke spå om, hvordan 2015 vil se ud for Banedanmarks kabler, men garanterer at man vil forsøge at fjerne mulighederne for de udbredte tyverier.

Det nye år er dog ikke startet godt med flere store rapserier, senest to i sidste uge der forstyrrede togtrafikken i hovedstadens myldretid fredag og mandag morgen.

Efterhånden som der bliver skiftet til aluminium på de mest ramte strækninger, håber Søren Boysen at det, sammen med andre tiltag som kameraovervågning, vil have en positiv effekt på antallet af tyverier, der sætter togtrafikken i stå.