Efter Abdullah kommer Salman
Aktuelt portræt: Den saudiske kong Abdullah er død. Ny konge presses af islamister, oliepriser, undersåtter og familie.
BEIRUT
Nogle vil måske mene, at Salman bin Abdulaziz’ nye job er lidt af en loppetjans. En livstidsstilling, som han er blevet udpeget til af en snæver kreds af egne familiemedlemmer.
Ud over fri afbenyttelse af et hav af paladser består frynsegoderne af fri selvbetjening i den saudiske statskasse, der bugner af reserver på 750 mia. dollars. Uanset hvordan han bruger dem, behøver han ikke frygte kritik fra medierne eller parlamentet. Førstnævnte er censureret, og det andet findes ikke.
Skulle hans undersåtter formaste sig til at kritisere ham på sociale medier, kan han lade dem spærre inde for majestætsfornærmelse. Sikkerhedsstyrkerne kontrolleres af familien.
En af hans første regeringshandlinger var at udnævne sin søn til forsvarsminister. Retsvæsenet dømmer, som al-Saud-familien vil have det.
Alligevel kan det blive vanskeligere for kong Salman end for forgængeren at styre det olierige land. Kong Abdullahs tid på tronen fra 2005 til fredag var præget af en periode med historisk høje oliepriser. Men siden sommeren er prisen faldet til under det halve.
Høj løn, kort arbejdsdag
Det er ikke kun medlemmerne af den kongelige familie, der betragter statskassen som deres private konto. Unge saudier under 25, der udgør halvdelen af befolkningen, er vokset op under olieboomet og forventer job i det offentlige, hvor den høje løn er omvendt proportional med de ultrakorte arbejdsdage. De kæmpemæssige valutareserver kan få ben at gå på, hvis de mange velfærdsydelser, som kong Abdullah indførte for at købe sig til social fred, skal opretholdes.
Også udenrigspolitisk er kongedømmet under pres. Både fra det shiamuslimske Iran og fra radikale sunnimuslimske grupper som Islamisk Stat og al-Qaeda. Begge har vundet frem i Syrien, Irak og Yemen på bekostning af saudiernes allierede. Men truslerne kommer ikke kun udefra.
Salmans far, Abdulaziz bin Saud, der grundlagde det moderne Saudi-Arabien, menes at have haft over 50 sønner med en række forskellige koner. Ifølge islamisk sharialov, som er landets lov, kan en mand have fire koner. Ad gangen. Hans efterkommere har heller ikke holdt sig tilbage i soveværelset. Salman selv menes dog ”kun” at have 13 børn med tre koner.
Familieoverdommer
Kongefamilien anslås at bestå af over 15.000 medlemmer. En af Salmans vigtigste roller, inden han satte sig på tronen, var som en slags familieoverdommer at bilægge de mange interne fejder mellem konkurrerende familiegrene.
»Han ved, hvor alle ligene er begravet,« har en tidligere CIA-analytiker sagt. Hvis han altså stadig kan huske det. Ifølge rygter lider den 79-årige konge af demens og har allerede haft et slagtilfælde. For at undgå interne magtkampe om arvefølgen har han udnævnt både en kronprins og vicekronprins.
For Salman værdsætter stabilitet. At tingene bliver, som de altid har været. I modsætning til sin forgænger, der tog skridt mod især økonomiske reformer, regnes Salman for at være konservativ. Kongedømmet vil følge de principper, »det har fulgt siden grundlæggelsen«, erklærede han efter tronbestigelsen. Det vil sige enevælde understøttet af sharialov. Hvor kvinder er andenrangsundersåtter, som ikke kan tage arbejde eller rejse udenlands uden deres mandlige værges tilladelse – og ikke må køre bil.