Forsvarstoppen: Danske bomber har dræbt krigere fra Islamisk Stat
Krig: Danske F-16-fly i Irak har påført Islamisk Stat større tab, oplyser både forsvarsministeren og den danske forsvarschef i et forsøg på at øge åbenheden. Men Danmark er stadig mere lukket end andre allierede, mener eksperter.
De danske F-16-fly har under deres angreb i Irak dræbt krigere fra Islamisk Stat (IS), og danske bombardementer har i de seneste seks uger bl.a. ramt bygninger, køretøjer og fjendtlige styrker.
Det oplyser både forsvarsminister Nicolai Wammen (S) og den danske forsvarschef Peter Bartram, der efter længere tids kritik for mørklægning af operationen nu tager skridt til at øge åbenheden og for første gang fortæller om nogle af konsekvenserne af de 60 bomber, som Danmark hidtil har kastet under luftkrigen i Irak.
»I forbindelse med de angreb, der har været på Islamisk Stat og deres styrker, har Islamisk Stat lidt tab,« siger Nicolai Wammen.
Forsvarschef Peter Bartram ønsker ikke at sætte tal på, hvor mange fjender Danmark har nedkæmpet under de 74 missioner over Irak.
Skridt mod mere åbenhed
»Det har jeg ikke behov for at oplyse om. Jeg ved, at vi har ramt bygninger og de styrker, som vi har nedkæmpet, og jeg ved, at de danske angreb har påført Islamisk Stat tab. Det er der ingen tvivl om,« siger Bartram i sit første interview om operationen i Irak, hvor Danmark bl.a. deltager med syv F-16-fly, som opererer ud fra en base i Kuwait.
Forsvarschefen har – efter grundige overvejelser af balancen mellem åbenhed og sikkerheden for piloterne – besluttet, at danskerne kan få lidt flere detaljer om missionen, og i den nyeste offentlige opdatering om missionen er der skruet lidt op for informationer om både bombemål, geografi og metoder, dog stadig uden præcise informationer om tid og sted, og hvad de danske piloter præcis har ramt. Årsagen til kursskiftet er ifølge forsvarschefen, at antallet af missioner i området er blevet så stort, at det er blevet vanskeligere at koble et angreb til enkelte piloter eller lande. Peter Bartram understreger dog, at piloternes sikkerhed stadig vejer tungere end hensynet til at informere offentligheden.
Derfor vil hverken forsvarschefen eller Nicolai Wammen love danskerne den samme åbenhed, som udøves hos nogle af de øvrige vestlige allierede. Til trods for de nye skridt mod åbenhed er Danmark fortsat mere lukket end f.eks. Holland, Belgien, Storbritannien, USA og Frankrig, som har offentliggjort mere detaljerede oplysninger om operationer, heriblandt datoer, i hvilken by en bombe har ramt, og hvad der er blevet ramt på jorden. Forsvarschefen siger direkte, at han »ikke vil lade sig styre af pressepolitikken hos de allierede,« og Wammen påpeger, at der kan være forskellige tilgange fra land til land.
Risiko for piloter
»Danmark har forholdsvis få piloter og fly, som kan udføre denne slags missioner, og vi er meget optagede af at beskytte piloterne. De udfører en vigtig rolle, men den er ikke uden risiko. Det er vigtigt for mig som forsvarsminister og for forsvaret, at vi giver vores piloter de mest sikre og ordentlige arbejdsbetingelser, og det gør, at der er ting, som man ikke bare fortæller ud i det åbne rum,« siger Nicolai Wammen og tilføjer:
»Samtidig har vi valgt at fortælle, hvilke missioner de udfører, hvilke mål der rammes, og hvilke områder de arbejder i. Jeg synes, at forsvaret har fundet en god balance.«
Flere militæreksperter undrer sig over, at Danmark ikke har samme åbenhed som de øvrige vestlige allierede. De efterlyser en mere præcis forklaring på, hvorfor det skulle være farligere for danske piloter end for piloter fra små lande som Holland og Belgien.
»Jeg forstår ikke, at man ikke lægger sig på samme niveau af åbenhed som de øvrige allierede. Det er dumt, og det giver kun anledning til dårlige historier og konspirationsteorier. Så længe det ikke skader nogen, må det være i alles interesse, at det er så åbent som muligt. På den lidt længere bane vil lukkethed kunne give kritikere anledning til at rette mere og mere kritik mod indsatsen. Det vil gøre det sværere at bevare en bred opbakning,« siger Peter Viggo Jakobsen, forsvarsekspert og lektor ved Forsvarsakademiet.
Kristian Søby Kristensen, centerleder ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, kalder det »uforståeligt« og efterlyser en mere præcis forklaring på, hvorfor Danmark har valgt at offentliggøre mindre information end andre allierede:
»Hvis man vælger at gå med i en militær operation, som der er en folketingsbeslutning bag, må man i så vidt muligt omfang også lægge konsekvenserne af handlingerne, man udfører, frem, så Folketinget og offentligheden kan diskutere, hvorvidt eventuelle omkostninger står mål med indsatsen.«