Asylansøgere trætte af at være 100 mand i en gymnastiksal

100 mand i en gymnastiksal med deraf følgende larm og støj - og resten indkvarteret i 22 mands-stuer.

Sådan er forholdene i nødindkvarteringscentret i Herning, hvor omkring 200 mandlige asylansøgere fra Eritrea og Syrien har boet i Beredskabsstyrelsens lokaler på H.P. Hansens Vej siden midten af oktober.

Det er ikke gået af uden problemer, og en af de syriske asylansøgere på asylcentret, Mohamad Al Khadri, siger til Jyllands-Posten, at omkring 50 syrere lørdag aften indledte en sultestrejke i protest mod forholdene.

Den varede dog kun indtil søndag, hvor centerledelsen tog initiativ til en snak med de utilfredse asylansøgere. Derefter valgte syrerne ifølge Al Khadri at afblæse aktionen.

"Så en sultestrejke vil jeg ikke kalde det," siger Torben Gregersen, centerchef i Vesthimmerlands Kommune og overordnet ansvarlig for driften af otte asylcentre under kommunens vinger.

Larm og støj i sovesal

Han bekræfter, at en række utilfredse asylansøgere har henvendt sig med kraftig kritik af forholdene på centret - ikke mindst forholdene i den store gymnastiksal og i de mindre stuer med plads til 22 mand.

"De er utilfredse med at skulle være der, fordi de synes, at forholdene er for små. Vi har mødt utilfredshed over, at man bor meget tæt og at der er er larm og støj i den store sovesal, for det bliver folk jo meget påvirkede af. Det er klart, at det på sigt ikke er optimalt, men lige nu er det vilkårene," siger Torben Gregersen.

Jyllands-Posten besøgte mandag nødindkvarteringscentret og mødte en række syriske asylansøgere, som helst ikke ville betragtes som brokhoveder.

Den 43-årige elektroingeniør Mohamad Al Kadri fra Syrien fortalte, at han har brugt 10.000 euro på at flygte til Danmark via Beirut, Tunesien, Libyen og Italien.

"Jeg er meget skuffet. Mit mål var at finde lys og håb om en ny fremtid, men jeg ser intet lys her. Kun mørke," siger han desillusioneret.

Men burde I ikke være taknemmelige for at være i sikkerhed?

"Jo, og det er vi også, men vi behandles ordentligt, og til folk, der synes, at vi er kritiske, vil jeg sige: Hvis de bare ville være her på centret en enkelt dag, så ville jeg acceptere deres mening derefter."

Han bor i lighed med næsten 100 andre mænd i den store gymnastiksal på centret. Her er salen opdelt i små aflukker med flytbare gipsvægge og døre af forhæng; hvert aflukke er på størrelse med en gennemsnitlig hesteboks, og her bor, sover og opholder to voksne mænd sig.

"Vi spiser i et koldt telt, og vi sover i en sal med 100 andre. Det er ikke værdigt for et kongerige som Danmark at byde os dette," mener Haithem Bayour, tidligere underviser i biologi ved universitetet i den sønderbombede syriske by Aleppo.

Centerchef Torben Gregersen siger, at Herning-centret er et af de midlertidige nødindkvarteringscentre, som hen over sommeren og efteråret er oprettet for at kunne tage strømmen af asylansøgere, mens der rundt i landet klargøres asylcentre til den tiltagende strøm af asylansøgere.

Indkvarteringen vil typisk vare alt fra nogle uger til nogle måneder, og Torben Gregersen siger, at nogle asylansøgere har haft den opfattelse, at de selv kunne afgøre, hvornår de ville flytte videre - og hvorhen.

"Der har ikke været optræk til egentlig uro. De har henvendt sig stille og roligt til personalet og gjort opmærksom på, at de gerne vil flytte videre. Og da vi jo er i en konstant dialog med vores beboere om at fortælle dem, hvordan verden ser ud, så vi har fortalt dem, at det er Udlændingestyrelsen, der visiterer og afgør hvor og hvordan asylansøgere skal bo," forklarer centerchefen og tilføjer, at det absolut ikke kun er kritik, men også "gode ideer", der kommer fra asylansøgerne.

Vil det ikke gøre utilfredsheden mindre, hvis I kunne fortælle dem, hvor længe de skal være på centret?

"Vi kan ikke sige, hvor længe de skal blive boende i centret, men vi åbner jo løbende nye centre, f.eks. i Thyborøn i dag. På den måde prøver vi at skabe en udflytning fra nødindkvarteringscentrene, for det er selvfølgelig ikke optimalt, at man skal bo lang tid i en sovesal med 100 mennesker. Det er klart, at det skaber lidt utilfredshed pt. blandt enkelte beboere, og det prøver vi at imødegå," lyder svaret fra Torben Gregersen.

Han forklarer, at der er brugt meget tid på en dialog med beboerne. Men han understreger samtidig, at der er grænser for Vesthimmerlands Kommunes velvilje, fordi man ikke kan gå på kompromis med lovgivningen og kontrakten med Udlændingestyrelsen.

Synes du, at I er kommet dem i møde på nogle af klagepunkterne?

"Nej, det er vi ikke."

Der er også blevet klaget over rengøringen? Hvad har I gjort ved det?

"Det er blevet nævnt, at det er svært at holde rengjort på badefaciliteter, når så mange skal igennem. Det kan jo være et helt reelt synspunkt, og vi har derfor skruet op for antallet af daglige rengøringer," svarer centerchefen og tilføjer, at asylansøgerne selv gør rent i toiletter og baderum.

Er der tale om en gruppe asylansøgere, som er mere besværlig end gennemsnittet?

"Nej, det billede kan jeg ikke genkende. Det har vi slet ingen oplevelse af," siger centerchef Torben Gregersen.