Utilfredse syrere i nødasylcenter: Vi er mennesker, ikke dyr
Asylansøgere: En gruppe på 50 syrere i et midlertidigt asylcenter i Herning er så utilfredse med forholdene, at de lørdag indledte en sultestrejke, men stoppede igen søndag morgen, da centerledelsen gik i dialog med dem.
Mohamad Al Khadri trækker forhænget til side og viser det lille rum frem, som han deler med en anden asylansøger. Han har overkøjen. Der er et metalskab med hængelås, og ved fodenden står et par kufferter. Et håndklæde hænger til tørre over gipsvæggen, som udgør skillevæggen til naboerne.
»Dette er ikke sted for mennesker, men for dyr. Toiletterne er…