Historiske skybrud er snart ikke længere historiske

Nordjyderne siger selv, at de aldrig har oplevet noget lignende: Et sådant regnvejr skulle statistisk set kun forekomme en gang hvert 100. år.

I hovedstaden var meldingen den samme, da man for anden gang i løbet af tre år blev ramt af oversvømmelser pga. kraftig regn.

Her faldt der i den sidste august-weekend 119 mm regn i løbet af 12 timer, og skybruddet blev kaldt for historisk – noget der statistisk set kun skulle ske med flere hundrede års mellemrum. I juli 2011 fik københavnerne endnu mere vand fra oven, da skybrud og kraftig regn gav over 135 mm i løbet af et døgn.

Igen historisk ifølge statistikken.

Og for at det ikke skal være løgn, kom der også lige en historisk stormflod i form af ”Bodil”, der gav oversvømmelser i dele af hovedstadsområdet i december sidste år.

Men de historiske oversvømmelser som i København og i Nordjylland, hvor både veje og jernbaner har været sat ud af spil, er noget, som vi skal forholde os til oftere og oftere.

Flere stormfloder på vej

En ny rapport om fremtidens klimaforandringer i Danmark fastslår, at vi ikke alene vil opleve flere stormfloder, flere hedebølger og højere vandstand, men også en fordobling af kortvarige perioder med skybrudslignende regnvejr, som vi netop har set.

Klimaforsker Martin Olesen er hovedforfatter på rapporten, hvor forskere fra DMI har set på hyppigheden af stormfloder, ekstremt nedbør og hedebølger i fremtiden.

»Det kraftige nedbør både i Nordjylland og i hovedstadsområdet i sensommeren bekræfter os kun i vores konklusioner om, hvad vi skal forvente i de kommende årtier. Historiske skybrud og historiske stormfloder bliver mindre og mindre historiske, og vi forventer, at hyppigheden tager til frem mod år 2100,« siger Martin Olesen.

Den samlede nedbør vil ikke stige meget, men der vil til gengæld være større variation hen over årstiderne, hvor der vil falde mindre regn om sommeren og mere nedbør i vintermånederne.

»Klimaet har allerede ændret sig, og vi kan konstatere, at vi endnu ikke er tilpasset de nuværende forhold,« siger Martin Olesen.

Lang og kostbar proces

Kommunerne har for længst sat klimaforandringer og oversvømmelser på dagsordenen, og kort fortalt handler det om at lede vandet derhen, hvor det gør mindst skade.

Men det er en lang og kostbar proces, konstaterer Martin Damm, der er formand for kommunernes forening, KL.

»Selv om vi tænker det ind i al planlægning og i renoveringen af kloaksystemet, er det en længere omstilling, der vil koste milliarder af kroner. Det er i høj grad en kommunal opgave, men det er også op til den enkelte borger at sikre sin egen bolig så godt som muligt,« siger Martin Damm.

Professor i klimaøkonomi Kirsten Halsnæs fra DTU opfordrer til en national handlingsplan for de boligejere, der igen og igen bliver ramt af oversvømmelser i forbindelse med skybrud.

En stor undersøgelse af alle skybrudssager fra 2006 til 2012, som Københavns og Frederiksberg kommuner har lavet sammen med forsikringsbranchen, viser, at det er de samme ejendomme, der får vandskaderne.

Disse data er imidlertid fortrolige og kan hverken udleveres til potentielle købere, boligejere eller ejendomsmæglere, selv om de ville få stor indflydelse på prisen.

Men ifølge professoren kan man lige så godt åbent fremlægge oplysningerne:

»Det er det mest rimelige over for alle. Men klimaforandringerne er jo ikke den enkeltes skyld, og derfor bør det være et nationalt anliggende at hjælpe de borgere, der er kommet i klemme.«