Tyrkere tavse i sag om fangeudveksling

Hedegaard-sagen: Manden, der er mistænkt for at stå bag attentatet mod Lars Hedegaard, er angiveligt blevet løsladt fra et tyrkisk fængsel. Men det er ikke lykkedes hverken Udenrigsministeriet, Justitsministeriet eller Københavns Politi at få oplysningerne bekræftet fra de tyrkiske myndigheder, og tavsheden ryster danske politikere, der kræver tyrkiske svar.

Artiklens øverste billede
Attentatet mod Lars Hedegaard fandt sted den 5. februar 2013, og en intensiv efterforskning begyndte. Foto: Jens Dresling

KØBENHAVN/VIBY/LONDON

Bekymring blev til noget nær vished, da efterforskere fra Københavns Politi for en uge siden afhørte et nært familiemedlem til den 26-årige BH. BH blev i april i år anholdt af de tyrkiske myndigheder i Atatürk-lufthavnen nær Istanbul, efter at dansk politi havde udstedt en international arrestordre. Københavns Politi har kaldt BH for en »værdig mistænkt« som manden, der i februar 2013 stod bag attentatet mod islamkritikeren og journalisten Lars Hedegaard.

»Han er blevet løsladt for et par uger siden,« lød det fra familiemedlemmet til efterforskernes forbavselse.

Den mulige løsladelse af BH blev lørdag aften bekræftet af BH’s danske advokat, der over for DR gav udtryk for, at han havde fået samme oplysninger for et par uger siden. Men også, at han ikke havde kunnet få svar på, hvorfor BH skulle være blevet løsladt.

Ingen svar fra Tyrkiet

Oplysningerne har siden ført til hektisk diplomatisk aktivitet, men søndag var det ikke lykkedes for hverken Udenrigsministeriet, Justitsministeriet eller Københavns Politi at få oplysninger fra de tyrkiske myndigheder om, hvorvidt det er korrekt, at BH nu er på fri fod.

»For en uges tid siden erfarede vi gennem afhøring af et medlem af den mistænktes familie, at han – til vores store forbavselse og fortrydelse – skulle være blevet løsladt. Det skulle angiveligt være sket for et par uger siden. Det fik os til at intensivere vores henvendelser til de tyrkiske myndigheder yderligere, men vi har endnu ikke modtaget noget svar,« siger Jens Møller Jensen, chef for Afdelingen for personfarlig kriminalitet hos Københavns Politi, der efterforsker Lars Hedegaard-attentatet.

Tip i august

Allerede i august havde Københavns Politi fået et tip om, at BH var flyttet fra et fængsel til et andet, men henvendelser til de tyrkiske myndigheder havde ikke givet noget svar. En afhøring af et nært familiemedlem til BH i den forgangne uge gav yderligere næring til bekymringen. Afhøringen skete som led i den efterforskning, politiet fortsat er i gang med for at få klarlagt, hvad der foregik før attentatet mod Lars Hedegaard.

Siden april har Københavns Politi haft en forståelse af, at BH gerne ville lade sig udlevere til Danmark, hvor han ville forsøge at overbevise en dommer om sin uskyld, men som Jyllands-Posten så sent som den 15. august kunne fortælle, blev udleveringen ved med at trække ud.

Lars Hedegaard blev opsøgt i sit daværende hjem på Frederiksberg, hvor en gerningsmand affyrede et skud, der gik lige forbi islamkritikerens hoved. Allerede samme dag rejste BH ud af Danmark, og der har siden været oplysninger fremme om, at han bl.a. har været i Syrien, indtil han blev anholdt i april. I forbindelse med anholdelsen foretog Københavns Politi omfattende ransagninger på otte adresser i Storkøbenhavn, og det var bl.a. i forbindelse med den fortsatte efterforskning, der i høj grad baserer sig på ransagningerne, at efterforskerne skulle tale med familiemedlemmet.

Københavns Politi har siden anholdelsen bedt om at få lov til at afhøre BH i Istanbul, og politiet har samtidig bedt de tyrkiske myndigheder om en dna-test af BH for at underbygge sagen herhjemme, men tyrkerne har ikke reageret på de danske myndigheders henvendelse. Da tyrkerne umiddelbart heller ikke reagerede på spørgsmålet om, hvorvidt BH var blevet løsladt, blev Udenrigsministeriet involveret i sagen.

Ifølge Radio24Syv blev der i onsdags sendt en såkaldt »diplomatisk note« til den tyrkiske ambassadør i København for at få svar på spørgsmålene, som Justitsministeriet og Københavns Politi havde.

Noten er en formel skriftlig henvendelse, der har en vis diplomatisk vægt, og som man forventer, at der bliver reageret prompte på. Men da ministeriet fredag intet havde hørt, blev den tyrkiske ambassadør kaldt til en samtale i ministeriets bygninger på Christianshavn. Heller ikke her kom der angiveligt et svar fra Tyrkiet, og det fik fredag Politiets Efterretningstjeneste, PET, til at kontakte Lars Hedegaard for at orientere ham om situationen. PET’s rolle i sagen handler især om Lars Hedegaards sikkerhed.

Under PET’s radar

BH var før attentatet mod Lars Hedegaard fløjet under PET’s radar, selv om han havde bevæget sig i nogle af de radikale, militante kredse i København. Han frekventerede en af hovedstadens mere hardcore moskéer, og det var kendt, at han i teenageårene var gode venner med en terrordømt herboende person. Ellers blev han betegnet som en velfungerende ung mand, der både havde studeret på ingeniørhøjskolen og haft job i bl.a. Københavns Lufthavn.

Flere måneders efterforskning førte dog til, at politiets lange arm pegede på BH som attentatmanden, og han blev efterlyst internationalt, indtil han blev taget med et falsk pas i Tyrkiet. Siden april har Københavns Politi haft en forståelse af, at BH gerne ville lade sig udlevere til Danmark, hvor han ville forsøge at overbevise en dommer om sin uskyld.

Formodet fangeudveksling

Der blev søndag diskuteret, om den 26-årige BH var blevet løsladt eller sendt til Syrien eller Irak som led i en formodet fangeudveksling af islamister, hvor terrororganisationen IS, Islamisk Stat, har fået udleveret en række fanger fra Tyrkiet mod at løslade 46 tyrkiske og tre irakiske statsborgere, der siden IS’ indtagelse af den irakiske by Mosul før sommerferien havde siddet som gidsler. Angiveligt blev op mod 180 IS-fanger fra Tyrkiet løsladt, men det er aldrig blevet bekræftet af de tyrkiske myndigheder.

Lars Hedegaard blev ført i skjul i dagene derefter, men et par uger efter attentatet gennemførte han sin første offentlige fremtræden ved et møde i Trykkefrihedsselskabet. Foto: Jacob Ehrbahn

Præsident Recep Tayyip Erdogan fortalte efter løsladelsen af de tyrkiske statsborgere, der fandt sted den 20. september, at der var foregået en »operation«, der havde ført til løsladelsen af de 49 gidsler, men også at en »operation« ikke nødvendigvis handlede om en fysisk aktion i form af elitesoldater og våben, men også kunne handle om politiske, diplomatiske og civile spørgsmål. På et pressemøde i USA svarede Erdogan på det direkte spørgsmål, om der var foregået en fangeudveksling:

»Den slags er muligt.«

En række udlændinge var blandt de op til 180 fanger udleveret af Tyrkiet – bl.a. to fra Storbritannien, tre franskmænd, to svenskere, to fra Makedonien, en fra Schweiz og en belgier, skriver The Times, som har haft adgang til en navneliste. Avisen nævner ingen danskere.

En centralt placeret kilde siger til Jyllands-Posten, at hvis der er foregået en fangeudveksling, må man formode, at BH selv har sagt god for at være en del af handelen, og at det er medvirkende til at tegne det billede af ham, som politiet har gjort i månedsvis, nemlig at han tilhører eller sympatiserer stærkt med et militant, islamistisk miljø.

Markant kritik af Tyrkiet

På Christiansborg raser politikerne over sagen. Enhedslistens forsvarsordfører, Nikolaj Villumsen, vil indkalde både udenrigs- og justitsministeren i hastesamråd om frigivelsen af den mistænkte attentatmand.

Den 25. april i år blev den formodede gerningsmand, BH, anholdt i nærheden af Istanbul i Tyrkiet, hvilket politiet fortalte om på et pressemøde et par dage senere. Foto: Stine Bidstrup

»Hvis Tyrkiet har frigivet den mistænkte til IS, må det føre til en markant kritik af Tyrkiet, og det bør få konsekvenser for Danmarks forhold til Tyrkiet. Sagen er desværre endnu er eksempel på Tyrkiets tvivlsomme forhold til Islamisk Stat,« siger Nikolaj Willumsen.

DF vil have justitsminister Mette Frederiksen (S) i tale på et samråd i retsudvalget.

»Vi må have en forklaring på, hvad der er foregået. Og hvad der er sket, siden Tyrkiet bryder den aftale, der har været. Det er oplagt, at man må rejse den sag over for Tyrkiet, for det er uholdbart. Hvad vil Tyrkiet sige til, hvis vi lod personer gå, som de ønsker udleveret i en sag, der er vigtig for dem,« spørger Peter Skaarup retorisk.

En mur af tavshed

Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, er ikke blot utilfreds med, at den danske statsborger, der mistænkes for drabsforsøg, tilsyneladende er på fri fod. Han er samtidig forbløffet over den mur af tavshed, som de danske myndigheder er blevet mødt med fra tyrkisk side.

»Sagen er, at vi intet har hørt. Enhver må kunne forstå, hvor meget dette ligger den danske nation på sinde, særligt efter tegningekrisen. Derfor er det helt uholdbart. Vi må have en forklaring, og det er utilfredsstillende, at der ikke er kommet noget ud endnu. Det forekommer mig fuldstændigt uholdbart, at et land, som vi har et så tæt samarbejde med, opfører sig på den måde,« siger Søren Pind.

Kommer myndighederne ikke med en god forklaring, frygter Søren Pind, at det kan få konsekvenser for de to landes fremtidige samarbejde.

»Det kan sagtens få betydning for forholdet mellem Danmark og Tyrkiet. Men forholdet er så vigtigt, at vi også lige må slå koldt vand i blodet for at se, om der er en forklaring. Men det skal være en god forklaring,« siger han.

Samarbejde sat ud af spil

Justitsminister Mette Frederiksen har ikke ønsket at kommentere sagen. Men Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, kalder Tyrkiets handlinger for dybt problematiske.

»Tyrkerne handler på en måde, som sætter enhver arbejdsrelation ud af spil. Jeg er meget overrasket over, at dette overhovedet kan forekomme. Hvis det er rigtigt, er det ikke alene et dansk, men et internationalt problem. Så kan vi jo ikke have tillid til tyrkerne,« siger hun.

Det kan sagtens få betydning for forholdet mellem Danmark og Tyrkiet.

Søren Pind (V)

Den konservative udenrigsordfører, Lars Barfoed, tilføjer:

»Det er fuldstændig uacceptabelt, hvis de tyrkiske myndigheder har løsladt den mistænkte for attentatet mod Lars Hedegaard i stedet for at overgive ham til en retssag i Danmark. Jeg går ud fra, at udenrigsministeren har rejst sagen over for Tyrkiets regering.«

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) siger til Jyllands-Posten:

»Fra dansk side ser vi med stor alvor på sagen. Udenrigsministeriet indkaldte derfor i fredags den herværende tyrkiske ambassadør for at understrege sagens alvor og behovet for en forklaring. Den danske ambassade i Ankara har ligeledes bedt de tyrkiske myndigheder om en snarlig og officiel afklaring af sagens forhold.«

SF kræver redegørelse

SF er så forarget over sagens forløb, at partiets retsordfører, Karina Lorentzen, vil kræve en redegørelse fra Justitsministeriet over sagens forløb. Hun vil vide, hvad har man fra de danske myndigheders side gjort for at fremme udvekslingen.

»Var man orienteret om løsladelsen, og har man påtalt den over for tyrkerne?« spørger Karina Lorentzen, som nævner Lars Hedegaards sikkerhed:

»Hvis den mistænkte er indgået i en fangeudveksling, er han en del af et ekstremistisk miljø, som har kapacitet og forbindelser til hvad som helst, og det kan påvirke Lars Hedegaards sikkerhed.«

Til Ritzau siger Lars Hedegaard om den sigtede:

»Jeg tror ikke, at han kommer tilbage til Danmark, fordi nu ved man, hvem han er. Men der sendes formentlig en anden, som enten befinder sig i landet allerede, eller som kommer hertil for at fuldføre jobbet.«

Tidslinje - Hedegaard-sagen

Den 5. februar 2013: Lidt efter kl. 11 forsøger en mand forklædt som postbud at skyde den islamkritiske forfatter Lars Hedegaard på dennes bopæl på Frederiksberg. Projektilet rammer forbi, og efter håndgemæng stikker gerningsmanden af.

Den 25. april 2014: En mistænkt, den 26-årige BH, anholdes i Tyrkiet. BH er dansk statsborger med libanesisk baggrund og nægter sig ifølge forsvarer Thorkild Høyer skyldig. Ifølge politiet har BH opholdt sig i bl.a. Syrien siden attentatforsøget.

Den 22. juli 2014: Den sigtede BH oplyser via sin forsvarer, at han hurtigst muligt ønsker at blive udleveret til Danmark. Men sagen trækker ud – ifølge Thorkild Høyer bl.a. fordi BH’s tyrkiske advokat rutinemæssigt har kæret varetægtsfængslingen af BH.

Den 20. september 2014: Tyrkiets premierminister, Ahmet Davutoglu, oplyser, at 49 tyrkiske gidsler, der har været taget til fange af Islamisk Stat (IS) siden juni, er frigivet. Angiveligt har IS fået 180 militante islamister, der var fængslet i Tyrkiet, til gengæld.

Den 11. oktober 2014: Radio24syv oplyser, at BH formentlig er blevet løsladt af de tyrkiske myndigheder og dermed er på fri fod. Lars Hedegaard bekræfter, at han er blevet kontaktet af Politiets Efterretningstjeneste, som har oplyst ham det.

Den 12. oktober 2014: Justitsministeriet bekræfter, at det har fået oplysninger, som tyder på, at BH er løsladt. Det er dog ikke bekræftet fra de tyrkiske myndigheder, lyder det. Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) kræver en forklaring fra Tyrkiet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.