Fagforbund kritiserer kommuner for at raskmelde syge

Flere hundrede danskere på sygedagpenge bliver ifølge en række af landets store fagforbund erklæret raske af de kommunale jobcentre, selv om de reelt ikke er i stand til at arbejde mindst 30 timer om ugen og dermed være berettiget til dagpenge.

Derfor falder de ned i et hul i lovgivningen, hvor de i sygedagpengeloven bliver erklæret for raske, mens de i dagpengeloven er for syge til at opnå dagpenge. Det vil fortsætte med at ske på trods af en helt ny sygedagpengelov, der trådte i kraft den 1. juli i år, lyder det fra fagforbundene.

En opgørelse fra fagforbundet FOA viser, at 325 medlemmer, som modtog sygedagpenge i første halvår af 2012, to år senere er faldet ud af systemet, hvor de hverken har arbejde eller modtager ydelser fra det offentlige i form af dagpenge, kontanthjælp, førtidspension el.lign. I dag står de som selvforsørgende uden arbejde – hvilket i praksis vil sige, at de bliver forsørget af en partner.

»Folk bliver erklæret raske, selv om speciallægeerklæringer dokumenterer, at de ikke er i stand til at arbejde på fuld tid, hvor de så heller ikke kan opnå dagpenge. Det betyder, at de falder mellem to stole i lovgivningen, hvor de stadig er for syge og dårlige til at leve op til rådighedskravet for at kunne opnå arbejdsløshedsdagpenge, men for raske til at modtage sygedagpenge,« siger FOA’s næstformand, Mona Striib, og tilføjer:

»Det er dybt frustrerende, at vi har en lovgivning på to områder, som slet ikke passer sammen. Vi ser en stigning i disse tilfælde, som, vi synes, er oplagt helt urimelige. Det virker næsten, som om man har en kvoteordning for, hvor mange man skal have sendt ud af sygedagpengesystemet.«

Både i BUPL og i 3F oplever man det samme og opfordrer politikerne til at ændre lovgivningen, så kommuner og jobcentre ikke kan raskmelde folk, før de enten er klar til at arbejde mindst 30 timer om ugen – som er kravet for at kunne være fuldtidsforsikret i dagpengesystemet – eller før de har været i et udredningsforløb om deres arbejdsevne og fremtidsmuligheder.

Forskellig behandling

Formanden for BUPL’s a-kasse, Lasse Bjerg Jørgensen, siger, at det er meget forskelligt, hvordan de kommunale jobcentre behandler folk på sygedagpenge:

»Men vi støder jævnligt på den problemstilling, og politikerne bør se at få lukket det hul, så folk ikke falder ned mellem to stole. Det gør man efter vores mening lettest ved at ændre paragraf 7, så kommunerne ikke har ret til at raskmelde folk, før de er i stand til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Og man skal huske på, at det er syge mennesker, som vi taler om,« siger han.

Ifølge sygedagpengelovens paragraf 7 er det kommunen, der beslutter eller skønner, om man er syg eller arbejdsdygtig. Problemet opstår derfor, når den sygemeldte på trods af kommunens vurdering og raskmelding ikke er i stand til at genoptage arbejdet og stille sig til rådighed i a-kassen.

»Konsekvensen af paragraf 7 kan være, at mennesker, som eksempelvis kun kan arbejde 24 timer om ugen, mister sygedagpengene, men heller ikke kan opnå arbejdsløshedsdagpenge, fordi de ikke opfylder rådighedsbetingelserne,« siger Lasse Bjerg Jørgensen.

En stigende tendens

Karin Petersen, der er socialpolitisk konsulent i 3F, er enig.

»Vi ser desværre en stigende tendens til, at jobcentrene bruger paragraf 7 til at raskmelde folk, inden der efter 22 ugers sygefravær skal gennemføres jobafklaringsindsats, hvor folk kommer på en ressourceydelse. Vi havde håbet på, at man med den nye reform på området havde sammentænkt reglerne for sygedagpenge og dagpenge,« siger hun.

Professor i sociologi John Andersen fra Roskilde Universitet bekræfter, at der er syge med nedsat arbejdsevne, der falder igennem det sociale sikkerhedsnet og hverken opnår et deltidsarbejde, de kan magte, eller revalidering, fleksjob, dagpengeret eller førtidspension.

»Der er et hul i systemet, og det er et problem for de mennesker, der på den måde falder mellem to stole. Et større volumen til fleksjob kunne være en løsning for mange af dem,« vurderer han.

Ingen syge uden forsørgelse

Den netop afgåede beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har ellers i forbindelse med den nye sygedagpengelov flere gange understreget, at ingen syge skulle stå uden forsørgelse.

»Der skal altid være et økonomisk sikkerhedsnet spændt ud under syge borgere,« sagde hun f.eks. i februar sidste år, da regeringen lagde sin nye sygedagpengemodel frem.

Den nye lovgivning trådte i kraft den 1. juli i år og indebærer blandt andet, at man har fjernet grænsen på 52 uger for, hvor længe syge kan modtage sygedagpenge. Samtidig skal jobcentrene i dag efter 22 uger iværksætte et jobafklaringsforløb.

På grund af ministerskifte har det ikke været muligt at få en kommentar hverken fra den nu tidligere beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) eller den nye, Henrik Dam Kristensen.

Klar lovgivning

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen, mener dog, at lovgivningen umiddelbart er klar nok, og at det er kommunernes ansvar, at folk ikke kommer i klemme i lovgivningen.

»De kommuner, der ikke gør det godt nok, må tage sig sammen. Jeg tror ikke, at vi kan lovgive os ud af problemet. Kommunerne må sørge for, at disse mennesker får gennemført en ordentlig udredning i forhold til deres arbejdsevne, så de også kan få den nødvendige økonomiske hjælp. Hvis borgerne er utilfredse, må de anke sagerne. Men jeg vil da lytte til og følge med i disse sager, og hvis der er nogle ting, der skal ændres, må vi reagere,« siger Leif Lahn Jensen.

Rigsrevisionen bekræftede i en beretning fra februar i år, at kommunerne i høj grad fortolker sygedagpengelovens paragraf 7 til egen økonomisk fordel. Blandt andet konkluderede man, at kommunernes mål primært er baseret på forhold, der har økonomisk betydning for kommunerne og i mindre grad på den beskæftigelsesmæssige effekt af sygedagpengeindsatsen.

Brug for alle hænder

Formanden for kommunernes arbejdsmarkedsudvalg, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S), afviser, at jobcentrene raskmelder folk for selv at opnå en økonomisk gevinst.

»Der er brug for alle hænder, og man skal ikke være sygemeldt længere end højst nødvendigt. På den måde har vi naturligvis en interesse i, at folk hurtigt bliver raske, men vi vinder ikke noget ved at raskmelde folk for tidligt,« siger Jacob Bundsgaard og afviser, at syge bliver raskmeldt uden en en ordentlig lægefaglig vurdering.

»Vores folk støtter sig på lægefaglige vurderinger, og hvis man er uenig i afgørelsen, har vi stadig et ankesystem, der kan afgøre, om der er truffet en korrekt afgørelse,« siger han.