Blå blok er klar til årelang militærindsats
Det kan nemt være, vi skal være der i ti år mere, siger LA's forsvarsordfører.
I 2007 trak Danmark alle sine tropper ud af Irak efter fire års krig. Nu vil Danmark med al sandsynlighed igen sende militær til landet som en del af den internationale koalition ledet af USA.
Og endnu en gang ser det ud til at blive en langvarig indsats. I hvert fald hvis man spørger de fire oppositionspartier Liberal Alliance, Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti.
"Jeg forestiller mig ikke nogen kortvarig mission. Isil har erobret meget store områder. Regeringen lægger op til, at vi skal være i stand til at bidrage i ét år. Men det kan meget vel være, at det tager længere tid," siger Venstres forsvarsordfører, Troels Lund Poulsen.
Hos Liberal Alliance er man villig til at bruge meget lang tid på både en militær og civil indsats for at genopbygge det irakiske militær og civilsamfund.
"Det her tager lang tid. Det kan nemt være, vi skal være der i ti år mere. Der er jo flere eksempler på, at når tøjlerne er sluppet, er det gået galt," siger partiets forsvarsordfører, Leif Mikkelsen, og bliver bakket op af sine kollegaer hos De Konservative og Dansk Folkeparti:
"Vi er klar til at hjælpe så længe det er nødvendigt for at bekæmpe Isil. Også selvom det tager to år," siger Tom Behnke (K), mens Marie Krarup (DF) understreger, at hun er blevet meget overrasket over Isil's militære kræfter.
"Så vi kan ikke sige, at vi sætter tre år og to måneder af til det her, hvis vi ikke er kommet nogen vegne. Jeg vil da ønske, at det tager kort tid og ikke koster nogen menneskeliv. Men sådan går det jo ikke altid," siger hun.
Helle Thorning Schmidt har indtil videre bekræftet, at Danmark er klar til at sende syv F-16-jagerfly af sted til kampen mod terrororganisationen. Derudover er Danmark blevet bedt om at bistå træning af de irakiske kurdere, der kæmper mod Isil i det nordlige Irak.
Beslutningen om at sende militær af sted skal endelig vedtages i Folketinget i næste uge, og i første omgang er den danske indsats berammet til 12 måneder.
De fire oppositionspartier er alle enige om, at målet med den danske indsats er at slå Isil tilbage og svække den brutale organisation så meget, at den irakiske hær kan holde den i skak. Men går man ordstyrerne på klingen med, hvilke mål, der skal nås, før Danmark kan trække sig ud igen, bliver svarene en del mindre klare.
"Det er det helt dyre spørgsmål. Vi kan sige, at målet er nået, når de (Isil red.) er slettet fra jordens overflade, men er det muligt? Det er der nok ingen, der kan svare på," siger Leif Mikkelsen.
Heller ikke Troels Lund Poulsen er klar med sådan et svar.
"Det kan jeg ikke give dig svar på. Slutmålet bevæger sig hele tiden. Den udvikling, vi har set de seneste tre måneder er, at de er ved at opbygge et kalifat. Det må de ikke! Det destabilisere regionen og udgør en trussel for Vesten. Det er det, jeg forholder mig til," siger han.
Terrorforskeren Isabel Bramsen har tidligere udtalt til Jyllands-Posten, at den danske indsats kan være med til at øge terrortruslen mod Danmark og skabe endnu flere terrorister. Hun kalder indsatsen en smule absurd, da formålet netop er at reducere terrorrisikoen.
Det gør vel straks situationen en del mere mudret. For hvordan skal man så nå noget som helst mål?
Men sådanne udtalelser giver ingen af de tre ordførere noget for. For De Konservatives Tom Behnke handler indsatsen om princippet om at stå sammen for at stoppe vold. Konsekvenserne for Danmark ved at indgå i aktionen er en mindre prioritet.
"Der er ingen tvivl om, at det er ondskab, man er oppe imod. Skal man bare give efter? Nej, det skal man ikke. Det er ikke terrorister, der skal styre verden. I det øjeblik, vi stopper, så vinder de onde," siger han.
Ligeså principiel er Troels Lund Poulsen fra Venstre:
"Hvis man har den holdning, kan vi aldrig kæmpe for vores værdier. Så vil argumentet altid være, at det skaber mere ballade. Militærindsatsen skal selvfølgelig ikke stå alene, der skal ske en kapacitetsopbygning af Irak. Landets eget militær kan ikke skabe sikkerhed endnu, og det er ud fra Iraks anmodning, at vi har sagt ja til at være med i koalitionen."