Farvel til en genial improvisator

Robin Williams var improvisationens mester: manisk, rablende morsom med en splint af galskab i det lune blik kunne han køre igennem på en scene uden noget manus og holde sit publikum fanget i latterkramper i lang tid. Det var her som stand-upper, han begyndte sin karriere, og hans betydning for stand-up-komikere verden over er enorm.

Et forbillede

»Han var er et megaforbillede. Jeg har set ham helt tilbage fra tv-sitcommen ”Mork og Mindy”. Han var en usandsynlig talentfuld, dygtig og alsidig skuespiller, men jeg vidste faktisk ikke, at han var så svær af sind. Og så var han arbejdsom og meget flittig i sin kunst, men også nærmest manisk. Han var genial til at improvisere. Jeg har ladet mig inspirere af nogle af hans improvisationer, hvor han arbejder med helt enkle ting, såsom en hat og kører af sted med det,« siger komikeren Andreas Bo.

Det komiske talent var også vandmærket i Robin Williamns første store filmroller, men han voksede som skuespiller og blev en bred, folkelig og nuancer

et fortolker af både tragiske, lavmælte, indadvendte og endda onde roller, som han spillede med en opfindsomhed og indføling, der skabte ham et væld af Oscar- og Golden Globe-nomineringer og i 1998 fortjent den mest eftertragtede af alle statuetter, en Oscar for rollen som den plagede psykolog og Vietnam-veteran Sean Maguire i ”Good Will Hunting” over for det unge matematiske geni, spillet af Matt Damon.

Sådan husker vi Robin Williams

Dæmoner

63-årige Robin Williams begik efter alt at dømme selvmord. Han blev fundet død i sit hjem mandag, og ifølge den lokale retsmediciner var dødsårsagen kvælning.

Galskaben, sårbarheden og det maniske, som han viste i de mange filmroller og på scenen, var elementer, han trak på fra sit eget liv, som i en lang periode foregik i overhalingsbanen med et stort kokain- og alkoholmisbrug i 70’erne og begyndelsen af 80’erne. Han blev clean, da hans nære ven John Belushi i 1982 døde af en overdosis, og han blev far til sin første søn Zak i 1983. I 2003 tog han sin første drink i 20 år under indspilning af filmen ”Insomnia” i Alaska.

»Det var, fordi jeg arbejdede så meget, og så tænkte jeg: ”Hvad fanden, måske vil det hjælpe at tage en drink? Det var det værste at gøre,« fortalte Williams i et interview med den britiske avis The Guardian i 2010.

Depressioner

Han lod sig indlægge til afvænning tre år senere, men alkoholen har spøgt lige siden, og efter en kompliceret hjerteoperation i 2009 erklærede han, at han nu havde droppet rusmidlerne for bestandigt.

Robin Williams var bipolar og led af depressioner, og ifølge hans forlægger Mara Buxbaum sloges han til det sidste med en svær depression. I juli i år søgte han atter hjælp til at holde sig fra sprutten, da han tjekkede ind på en særlig klinik for ædru alkoholikere, som frygter at falde i igen.

Gennembrud med Garp

De fleste danskere fik først Robin Williams ind på nethinden i 1982 som TS Garp, den charmerende søn af den mandefjendske sygeplejerske i filmatiseringen af John Irvings bestseller ”Verden ifølge Garp”, men amerikanerne kendte ham allerede som stand-up-komiker og som rumvæsenet Mork fra Ork i sitcommen ”Mork and Mindy”, som i 1978 gjorde Robin Williams til et stort navn.

I 1979 tændte 60 millioner amerikanerne fjernsynet hver uge for at se Williams manisk improviserende drikke vand gennem sin finger, stå på hovedet, når han blev bedt om at sidde ned, og tale et vrøvlesprog, som blev en landeplage i staterne. I manuskriptet til serien var der lavet store huller, som Williams fik lov at udfylde med sine improvisationer, og medspillerne måtte ofte bide læberne til blods for ikke at tabe ansigt på settet med ham. Serien slog Williams navn fast, og i årene efter kom de første store filmroller.

Alsidig og genial

Garp var et gennembrud, selv om det ikke var en af hans stærkeste roller, men med krigskomedien ”Goodmorning Vietnam” fra 1987 foldede Williams sit komiske talent ud som den ukonventionelle radio-dj Adrian Cronauer, der gjorde tropperne lykkelige og sine overordnede sure. Her kom hans mange år som stand-upper ham til gode.

I de følgende årtier viste han mange prøver på sin genialitet og alsidighed i film som ”Døde Poeters klub” fra 1989, hvor han spillede mentor for en gruppe udslukte elever, ”Fisher King” fra 1991, hvor han var en hjemløs mand, der var lammet af sorg, ”Mrs. Doubtfire” fra 1993, hvor han forklædt som aldrende engelsk nanny passer sine egen børn, eventyrfilmen ”Jumanji” fra 1995, ”Good Will Hunting” fra 1997, ”Insomnia” fra 2003, hvor han er psykomorderen Walter Finch, og ”Nat på musset” fra 2006, hvor han spiller Teddy Roosevelt.

Robin Williams efterlader sig enken Susan Schneider og tre børn, som han havde fra to tidligere ægteskaber.

Da Robin endelig fik sin Oscar