Her er Robin Williams' største citater
Robin Williams var en mand af mange ord - her er nogle af hans mest kendte.
Komikeren Robin Williams, der mandag døde, 63 år gammel, har gennem sin karriere spillet mange mindeværdige roller og fremsagt mangen en mindeværdig replik.
Men også i sit private liv kunne han noget med ord. Her er nogle af de guldkorn, som Robin Williams har fremsagt i diverse interviews og til prisuddelinger, og ikke mindst i sine stand up-shows, som han optrådte med op gennem 70’erne:
”Der er stadig meget tilbage at lære, og der gemmer sig altid gode ting derude et sted. Selv fejl kan være vidunderlige.”
”Man får kun en lille gnist af galskab. Man må ikke miste den.”
”Begynd aldrig et skænderi med en grim person - de har intet at miste.”
”Nogle er født til storhed. Andre opnår storhed. Og så er der nogle, der får det i studentergave.”
”Hvis kvinder styrede verden, ville vi ikke have krige, kun meget intense diskussioner hver 28. dag.”
”Problemet er, at Gud gav manden en hjerne og en penis, men ikke blod nok til at bruge begge dele samtidig.”
”Kvinder ville aldrig lave en atombombe. De ville aldrig fremstille et våben, som kunne dræbe. De ville fremstille et våben, som fik én til at få det dårligt i et stykke tid.”
”Mest af alt vil jeg takke min far - manden, som da jeg sagde, at jeg ville være skuespiller, svarede: ’Helt fint. Men sørg for at have en uddannelse i baghånden, f.eks. som svejser.”
”Det er kun i drømme, at mennesket kan være helt frit. Sådan har det altid været, og sådan vil det blive ved med at være.”
”’Skilsmisse’ er det latinske ord for at rive en mands kønsdele ud gennem hans tegnebog.”
”Folk siger, at satiren er død. Den er ikke død. Den lever i bedste velgående i Det Hvide Hus.”
”Ord og idéer kan ændre verden, uanset hvad folk fortæller dig.”