Bredt opgør: Giv danskerne privatlivet på nettet tilbage

Når danskere leder efter nyt arbejde på en jobhjemmeside, tjekker deres symptomer på sundhed.dk eller sidder og kigger på en hjemmeside med nøgne damer, så bliver det registreret og gemt i et år.

For sådan er reglerne.

Men overvågningen af danskernes færden på internettet er formålsløs og for vidtrækkende, mener en række organisationer, som nu opfordrer Folketingets Retsudvalg til at suspendere reglerne om såkaldt logning af internetsessioner.

Logning er et udtryk, der kan overføres til, at en skibskaptajn fører logbog over, hvor hans fartøjet befinder sig på hvilke tidspunkter. På internettet sker det bare automatisk, fordi teleselskaberne har pligt til at registrere og opbevare folks færden i 12 måneder.

Opfordringen står i et brev til retsudvalget, som blev sendt fredag og bl.a. har tænketanken Cepos, Dansk Erhverv, Dansk Metal, Forbrugerrådet, Amnesty International og Rådet for Digital Sikkerhed blandt sine 14 medunderskrivere.

»Det berører os allesammen, at vores oplysninger bliver indsamlet, og vi må også indrømme, at selvom disse data bliver opbevaret efter sikkerhedsforskrifter, så er der naturligvis en større risiko ved at have dem liggende et eller andet sted, end hvis de ikke lå nogen steder,« siger Christian Hanibal fra Dansk Industris it-forening, ITEK, hvis direktør også har skrevet under på opfordringen.

Venstre: Balancen er væk

Med brevet håber organisationerne at lægge pres på regeringen, som i forvejen er tvunget til at kigge på reglerne. I april traf EU-Domstolen nemlig en opsigtsvækkende afgørelse og erklærede, at EU’s logningsdirektiv fra 2006 er ugyldigt, fordi det strider mod den grundlæggende ret til et privatliv og til beskyttelse af personoplysninger. De danske regler fra 2007 bygger netop på det nu ugyldige EU-direktiv, men foreskriver, at der overvåges endnu mere.

Logningen blev indført i lyset af terrorangrebene i Madrid og London, men Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, er klar til at afskaffe sessionslogningen.

»Det er unødvendig overvågning af alle danskeres færden på internettet, og der er simpelthen ikke balance mellem det indgreb, der er i hver enkelt danskers privatliv, risikoen for for misbrug af disse oplysninger, og så det, som man kan bruge det til i forhold til at opklare eller forhindre alvorlige forbrydelser, som f.eks. terrorisme,« siger Karsten Lauritzen med henvisning til bl.a. de manglende beviser for en effekt i en rapport om logning af danskerne, som blev lavet forud for en høring i 2012.

Ofte siges det, at man ikke skal være imod overvågning, hvis man ikke har noget at skjule. Lauritzen er uenig:

»Man kan jo spørge folk, om de så ikke har gardiner eller persienner derhjemme. Selvom man ikke har noget at skjule, så er det meget rart at have lidt privatliv,« siger han og tilføjer, at teleselskabernes udgifter til logning væltes over på forbrugerne.

S: Det kan blive brugbart

Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, vil vente med at gøre sin stilling op til efteråret, når loven skal evalueres blandt forligsparterne. Hun medgiver, at der pt. ikke er det store at bruge oplysningerne til, men siger, at PET og politiet på høringen i 2012 fortalte, at logningen måske blev nyttig senere.

»De pegede på, at de forventer, at det bliver et vigtigere redskab i fremtiden,« siger S-ordføreren, som vil vente på ministeriets vurdering af EU-dommen fra april.

»I stedet for at skynde os at melde alt muligt ud, som måske lyder godt i pressen, så skylder vi at tage en grundig drøftelse af det her. Det er trods alt terrorbekæmpelse; det er ikke en konkurrence i at være de mest populære. Det handler om at sikre PET og politiet de bedst mulige redskaber,« siger Bramsen.

Der er samråd om logningsreglerne den 2. juni.