»Måske synes de, at hjemløse lugter«

Hovedet ramte jorden som det første.

Slaget tvang den hjemløse mands øjne i. Der var ingen kontakt. Hans venner havde set ham kravle op i træet på jagt efter en kat. Han kom en meter op, to meter op, mange meter – og pludselig faldt han.

”Manden på bænken” bliver til mændene på bænken, når solen bager over Mozarts Plads i Københavns Sydhavn om sommeren. En varm dag i sommeren 2013 sad 10 mænd med grønlandske rødder og slappede af på pladsen, hvor de labbede sol og øl i sig, og så deres ven falde til jorden og gå ud som et lys.

112. Mændene trykkede nummeret fra flere telefoner, de var i panik, nervøse og frygtelig bekymrede for deres hjemløse ven.

»Vi var chokerede og troede, at han var død. Han var helt livløs, og vi var bange for, at han havde knækket nakken,« siger Pavia Mørch, en af de venner, der var til stede.

Pavia Mørch er 56 år, har grønlandsk baggrund og besøger jævnligt steder for hjemløse for at få et måltid. Han har egentlig en lejlighed, men mange af hans venner er hjemløse, og han føler sig fattig. Derfor kommer han på Københavns steder for særligt udsatte borgere.

Babu med bussen?

Men 10 venner, som trykkede 112 på samme tid, og som med paniske stemmer forsøgte at få en ambulance til at tænde bliklysene, er tilsyneladende ingen garanti for succes.

»I må selv få ham på skadestuen,« lød beskeden således fra alarmcentralen, siger Pavia Mørch.

Den grønlandske vennegruppe kunne ikke se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre. Det virkede tungt, svært og kluntet at få en bevidstløs mand fragtet til skadestuen med den offentlige transport.

I stedet gik de i gang med at yde førstehjælp. Men de blev hurtigt uenige om, hvordan man egentlig gjorde det bedst.

Minutterne gik, frustrationen steg, og til sidst begyndte mændene at slås om at hjælpe deres ven med de hermetisk lukkede øjne.

»Vi ringede igen og igen til alarmcentralen, men til sidst endte det i kaos og slagsmål, og det fik måske alarmcentralen til at tro, at vi bare var fulde,« siger Pavia Mørch.

Flere gik forbi optrinnet, og Pavia Mørch vurderer, at der gik godt 20 minutter, før en ældre dame stoppede for at hjælpe. Hendes opkald til alarmcentralen fik endelig overbevist 112 om, at man skulle sende en ambulance ud til den stadig bevidstløse mand, siger Pavia Mørch.

»Efter en halv times tid åbnede han øjnene, og ambulancen kom kort efter. De undersøgte ham og kørte igen. Vi troede ellers, at den ville tage ham med, så han kunne blive undersøgt, for han var faldet over seks meter ned,« siger Pavia Mørch.

Genkender mønster

Jyllands-Posten har talt med flere hjemløse og udsatte, som er foruroligede over, at en hjemløs mand døde alene foran en 7-Eleven-butik sidste weekend. En ansat havde forsøgt at få alarmcentralen til at sende en politibil eller en ambulance ud til manden, som virkede meget syg. Men uden held.

Den ansatte gav efter flere opkald op, og den hjemløse døde på den blomstrede madras, han havde indrettet sig på ved butikkens bagindgang.

Men ligesom episoden ikke overrasker flere hjemløseorganisationer, som siger, at det ofte er svært at få 112 til at rykke ud til en hjemløs, så er situationen heller ikke ny for Pavia Mørch:

»Jeg har oplevet flere gange, at det er svært at få hjælp til en hjemløs. Måske synes de, at hjemløse lugter. Det er en umenneskelig måde at behandle de hjemløse på, og det kan jeg ikke lide.«