Dommere frifandt Bent Jensen i koldkrigssag

Landsretten frifinder koldkrigsforskeren Bent Jensen for at have skrevet og sagt, at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent under Den Kolde Krig.

Dermed tilsidesætter landsretten den dom, som Retten i Svendborg afsagde den 2. juli 2010. Byretten straffede Bent Jensen med 20 dagbøder á 2.000 kr. og til at betale Jørgen Dragsdahl 200.000 kr. i tortgodtgørelse på grund af 35 ærekrænkende udsagn mod Dragdahl.

Tre dommere var enige

Tre dommere var dog enige i, at Bent Jensen kunne frifindes i sagen.

Retsformanden, Hans Christian Thomsen, siger at de 35 udtalelser, som var genstand for sagen, er æreskrænkende, men at Bent Jensen frifindes, fordi det var berettiget at skrive om det. Han lagde bl.a. til grund, at Bent Jensen havde haft et faktuelt grundlag for at skrive, som han gjorde, at Jørgen Dragsdahl som central debattør i den offentlige debat må finde sig i kritik, at der er tale om et emne af stor offentlig interesse, ligesom han lagde vægt på ytringsfriheden. Den vejer så tungt, at det var berettiget at omtale Jørgen Dragsdahl som KGB-agent.

I en pressemeddelelse fra Østre Landsret hedder det ordret:

"Landsretten fremhæver, at Bent Jensen er historiker, at udtalelserne i det væsentlige er fremsat i aviser, at Jørgen Dragsdahl er en kendt og aktiv journalist og debattør, og at der er tale om et emne af stor samfundsmæssig interesse, og at der derfor må gælde ganske vide rammer for Bent Jensens ytringsfrihed."

Aldrig sigtet, tiltalt eller dømt

"For så vidt angår udsagn om agentvirksomhed bemærker landsretten, at Jørgen Dragsdahl aldrig har været sigtet, tiltalt eller dømt for overtrædelse af straffelovens § 108, men at han har været genstand for efterforskning af PET som mistænkt for overtrædelse af straffelovens § 108. Landsretten finder, at Bent Jensens udtalelser ikke indeholder en beskyldning om, at Jørgen Dragsdahl har overtrådt straffeloven, men at han ifølge KGB og PET var KGB-agent. Selv om udsagn om agentvirksomhed må anses for en alvorlig sigtelse, finder landsretten, at Bent Jensen har haft tilstrækkeligt faktuelt grundlag for sine udtalelser. Landsretten lægger herved vægt på, at udtalelserne havde støtte i oplysninger fra den afhoppede KGB-officer Gordijevskij og PETs efterforskning mod Jørgen Dragsdahl. Der er i vidt omfang tale om citater fra eller gengivelse af indholdet af PET-rapporter, der karakteriserer Jørgen Dragsdahl som KGB-agent med konspirative møder med føringsofficerer i Danmark og i udlandet. Landsretten lægger også vægt på, at oplysningerne blev videreformidlet til Udenrigsministeriet, Forsvarets Efterretningstjeneste og Regeringens Sikkerhedsudvalg, ligesom PET informerede en fremmed efterretningstjeneste herom. "

"For så vidt angår udsagn om desinformation bemærker landsretten, at udtrykket desinformation er anvendt i en bred forstand, hvor Bent Jensen navnlig kritiserer indholdet af Jørgen Dragsdahls artikler og hans brug af kilder. Bent Jensens udsagn om desinformation er således i det væsentlige udtryk for en kritisk vurdering af Jørgen Dragsdahls arbejde som journalist og debattør. Landsretten finder, at der ikke er tale om grundløse beskyldninger om desinformation, idet Bent Jensen har haft et faktuelt grundlag for sin kritik af Jørgen Dragsdahl."

"Selv om Jørgen Dragsdahl således aldrig har været sigtet, tiltalt eller dømt for overtrædelse af straffelovens § 108, og der ikke er ført bevis for, at Jørgen Dragsdahl rent faktisk var agent for KGB, finder landsretten efter en samlet afvejning af hensynet til ytringsfrihed over for hensynet til respekt for privatliv, at Bent Jensens fremsættelse af ærefornærmende sigtelser mod Jørgen Dragsdahl om agentvirksomhed og desinformation var berettiget efter straffelovens § 267 og § 269, stk. 1, som fortolket i lyset af artikel 8 og artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention."

Det blev samtidig slået fast, at Jørgen Dragsdahl skal betale 600.000 kroner i sagsomkostninger til Bent Jensen.

To nye vidner afhørt

Bent Jensens advokat, Károly Németh, sagde da også i sine afsluttende bemærkninger over for landsretten, den såkaldte procedure, at han har ført sandhedsbevis for, at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent og derfor skal frifindes. To nye vidner, som ikke blev afhørt i byretten, er blevet ført i landsretten. Den ene er Ole Stig Andersen, tidligere PET-chef, og han forklarede, at institutionen PET helt klart mente, at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent.

Bent Jensen skrev i en artikel i Jyllands-Posten den 14. januar 2007, at han i PET’s arkiv havde fundet bevis for, at det, som Ekstra Bladet skrev i 1992, nemlig at Informations udenrigs- og sikkerhedspolitiske redaktør Jørgen Dragsdahl var KGB-agent, i store træk var sandt. PET mente, at Dragsdahl var KBG-agent, skrev og sagde Bent Jensen i 2007 på baggrund af PET-papirerne, han havde set.

Jørgen Dragsdahl anlagde en injuriesag, som han vandt ved Retten i Svendborg. Retten mente ikke, at Bent Jensen havde løftet bevisbyrden, og den mente heller ikke, at han alligevel kunne slippe fri for straf med henvisning til ytringsfriheden for en forsker. Den idømte ham 20 dagbøder á 2.000 kr. og til at betale 200.0000 kr. i tortgodtgørelse og 309.000 kr. i sagsomkostninger til Jørgen Dragsdahl.

Koldt opgør

Under hele injuriesagen har Jørgen Dragsdahl ellers afvist, at han var spion eller agent for den sovjetiske efterretningstjeneste KGB, der i al hemmelighed forsøgte at hverve såkaldte påvirkningsagenter i Danmark under Den Kolde Krig.

Tværtimod har Dragsdahl sagt, at han var et offer for en hetz, der forsøgte at hænge ham op på falske påstande.

De modsatrettede opfattelser fik under sagen i Østre Landsret gnisterne til at fyge mellem Bent Jensen og Jørgen Dragsdahl. Bent Jensen fastholdt således, at han mente, at der var tydeligt bevis for, at den tidligere så aktive koldkrigssskribent i virkeligheden var agent for KGB.

Modsatrettede oplysninger

Et forhold han altså fik støtte i af PET’s tidligere chef, Ole Stig Andersen, der med sit kendskab som chef for den hemmelige tjeneste fra 1975 til 1984 blev afhørt som vidne i sagen.

Men den oplysning deltes langt fra af alle vidner.

Blandt andet udtalte den tidligere operative chef i PET, Per Larsen, under vidneansvar, at det ikke var tilfældet. Tværtimod kunne PET, trods massiv overvågning af Jørgen Dragsdahl, ikke rejse en sag mod ham, fordi organisationen ikke mente, at der kunne føres bevis for, at han virkelig var agent, sagde han.

Helt central for Bent Jensens bevisførelse var et referat fra en kammeratlig samtale, som PET havde haft med Dragsdahl i 1986. Her refererede en kriminalassistent fra PET, at russerne betegnede Dragsdahl som ’Nr. 1’.

Men Michael Lyngbo, vicepolitimester i PET fra 1983 til 1989, udtalte i Retten, at referatet var skrevet af en kriminalassistent, og at det derfor kun var udtryk for politimandens egne holdninger og ikke var PET’s officielle holdning.

Debat om koldkrigerne

Sagen har også skabt debat langt ind i historikerkredse.

Således har flere historikere givet udtryk for, at det finder det problematisk for historikernes ytringsfrihed, at de ikke kan omtale personer fra Den Kolde Krig som spioner eller agenter, hvis de selv mener, at der er belæg for en sådan påstand.

Omvendt mener andre forskere, at Bent Jensen med sin påstand om Dragsdahl på intet tidspunkt har haft belæg for at kalde ham for spion eller påvirkningsagent.

Derimod mener de, at han forskning bygger på fejlslutninger.

Med den ny dom starter debatten formentlig igen.