Danmark i front om støj fra vindmøller

Dansk projekt kan give verden svar på, om denne støjtype giver mennesker sundhedsproblemer.

Artiklens øverste billede
Op til 15.000 danskere menes udsat for vindmøllestøj.

Man formoder, at 10.000-15.000 danskere er udsat for støj fra vindmøller. Men ingen ved, om mennesker bliver syge af dem.

Det er en lille gruppe fra Kræftens Bekæmpelse klar til at finde ud af, og i øjeblikket er deres tilbud herom til de danske myndigheder ved at blive vurderet af danske og internationale eksperter, som også skal opsætte de videnskabelige rammer for og krav til projektet.

I spidsen for projektet står seniorforsker Mette Sørensen, Kræftens Bekæmpelse. Hun forklarer til Jyllands-Posten:

"Danmark er det eneste land i verden, hvor man har gode muligheder for at lave sådan en forskning, for vi har registre på alle de nødvendige data, og de rækker allesammen op til 50 år tilbage."

International opmærksomhed

Udlandet viser ifølge seniorforskeren interesse for projektet og konklusionen om cirka to år. Mange lande går ind for vindenergi, og dermed har de problemstillingen om påvirkningen på mennesker.

De kan mere eller mindre direkte overføre de danske resultater til egne forhold.

Seniorforsker Mette Sørensens baggrund for at gå tæt på vindmøllestøjen og dens mulige forbindelse til hjertekarsygdomme hos mennesker med bopæl tæt på en støjende mølle er oplagt.

Hun har nemlig hidtil arbejdet med samme problemstilling for trafikstøj og påvirkning ikke blot i form af hjertekarsygdomme, men også andre sygdomme, og denne baggrundsviden inspirerer.

Første forskning på området

Mette Sørensen har kun fundet frem til et enkelt studium af vindmøllestøj og gener for mennesker. Det var baseret på folks egne indrapporteringer.

Problemet med den form for data er, at de viser en oplevet gene, men ikke på objektiv basis.

Der kan f.eks. være tale om, at en person føler sig skidt tilpas og giver møllestøjen skylden, hvor der i virkeligheden er tale om en anden udløsende faktor.

"I dette projekt med vindmøllestøj slipper vi helt for den usikkerhed, der er forbundet med folks indrapporteringer. Vi har heldigvis i Danmark helt unikke muligheder for data, der kan sammenholdes."

Registre - et dansk speciale

Kilderne til vindmøllestøj-projektet er:

  • Et register over alle danskeres adresser og flyttemønster tilbage til 1971. Et meget nødvendigt værktøj til belysning af støj-projektet.
  • Et register med information om samtlige danske vindmøller og deres aktivitet. Optegnelserne går tilbage til 1978.
  • Et hospitalsregister med data på alle udskrivninger af patienter fra danske sygehuse - komplet fra 1977. Heraf fremgår f.eks. optegnelser om hjertekar-sygdomme.
  • Et register om vindhastigheder overalt i Danmark time for time tilbage fra 1980-erne. Optegnelserne findes på Danmarks Tekniske Universitet, som medvirker i projektet om møllestøj.
  • En optegnelse over alt udskrevet receptmedicin fra og med 1990. Forskningsgruppen interesserer sig især for sovemedicin, blodtrykssænkende medicin og antidepressiv medicin.

Formålet

Men hvad skal forskerne få ud af de kilometerlange data-oplysninger?

Ja populært sagt kan en sammenkobling give svaret på, hvad Hans Jensen, der boede på Møllevej i Vindby den 15. august 1993, var udsat for fra den vindmølle, der i præcis et år havde stået 200 meter fra hans soveværelsesvindue. Vestenvinden ruskede kl. 01 i tagpladerne, og møllen susede. Dagen efter blev der udskrevet en recept til ham på sovepiller, og hans blodtryk var steget så meget, at han måtte have medicin for det.

Ovenstående er et tænkt eksempel på datasammenkobling, men seniorforsker Mette Sørensen siger, at det er formålet med alle de faktuelle data at kunne påvise, hvis der er tegn på mennesker med hjertekarsygdomme, der kan forbindes med præcist møllestøj.

Andre sygdomme

Hun understreger, at trods de danske myndigheders interesse og international bevågenhed er projektet endnu så nyt, at finansieringen ikke er på plads. Men under forudsætning af at pengene vil blive stillet til rådighed siger hun om perspektiverne, at de vil være som for trafikstøj.

I øjeblikket indgår Mette Sørensen i et større EU-projekt, der belyser andre problemer end hjertekarsygdomme på grund af trafikstøj. Og i denne sammenhæng indgår netop receptoplysninger.

"Det vil formentlig være oplagt at gå videre med at undersøge for andre lidelser og gener end hjertekarsygdomme også for vindmøllestøjens vedkommende," siger Mette Sørensen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.