Hemmelige advokater skal kortlægges

Rigsadvokaten vil nu have et overblik over, hvor ofte og hvordan hemmelige advokater bruges i de danske retssale. I øjeblikket er der ingen, der har et overblik over brugen af de hemmelige advokater.

Et eksempel er en sag fra Østjylland, hvor to mænd blev udsat for et muligt justitsmord i en narkosag, da de ved Retten i Randers blev idømt hver seks års fængsel. Nu har Vestre Landsret besluttet, at hele sagen skal gå om.

De hemmelige advokater benyttes, når politiet vil holde dele af efterforskningsmaterialet skjult for de tiltaltes forsvarere. Det skal en dommer give lov til i et retsmøde, hvor den hemmelige advokat repræsenterer den mistænkte og kan protestere.

Da politiet ønskede og fik tilladelse til at hemmeligholde dele af efterforskningsmaterialet for forsvarerne, protesterede den hemmelige advokat ikke. Men ifølge Vestre Landsret var det »væsentlige« oplysninger, som blev tilbageholdt, og hvis de var blevet fremlagt, som de skulle i byretten, »kan det ikke udelukkes, at fejlene har været af betydning for byrettens vurdering af skyldsspørgsmålet«.

Ingen registreringer

»Vi er i den lidt trælse situation, at vi ikke præcist ved, i hvor mange sager dette system bliver brugt,« siger statsadvokat Jens Røn fra Rigsadvokatens kontor.

»Forklaringen er, at der ikke er en særskilt registrering af det i politiets edb-system, og man kan ikke lave søgninger på kryds og tværs. Vi arbejder på at finde en it-løsning på sigt. Derfor har vi besluttet systematisk og løbende at drøfte anvendelsen af disse bestemmelser i vores fagudvalg, hvor der sidder anklagere, der beskæftiger sig med organiseret kriminalitet. Så kan vi på den måde få et indtryk af omfanget, hvornår og hvordan man bruger det,« siger Jens Røn.

Ordningen udvidet

Advokatrådet har længe efterlyst en evaluering af ordningen med hemmelige advokater og begrænsninger i forsvarernes aktindsigt i straffesager.

»Efter rockerloven i 2003 blev dette tys-tys-uvæsen voldsomt udvidet, fordi politiet syntes, det var en god idé. Og det var ikke særlig velbegrundet,« siger Sysette Vinding Kruse, formand for Advokatrådets strafferetsudvalg.

Advokatrådet præsenterede for nylig Folketingets Retsudvalg for et ønske om at få nedsat et udvalg med repræsentanter fra forsvarerne, politiet og anklagemyndigheden for at få evalueret virkningerne af lovændringen og vurdere, om en anvendelse af mindre indgribende foranstaltninger end undtagelse fra aktindsigt for forsvareren kunne have tilgodeset de hensyn til efterforskningen, som blev anført som begrundelse for lovændringen i 2003.

Viden til forsvareren

Mens Jens Røns har indtryk af, at ordningen bruges i meget begrænset omfang, er Sysette Vinding Kruses indtryk det modsatte.

Advokatrådet mener, at man vil kunne opnå det samme uden hemmelige advokater ved at give forsvarerne forbud mod at omtale dele af en sags materiale for deres klient.

»Vi har altid kunnet få et pålæg om, at det og det må du ikke sige til din klient på nuværende tidspunkt, fordi det ødelægger efterforskningen. Det er selvfølgelig ikke rart, men det vigtigste er, at forsvareren kender hele sagen. Det er udgangspunktet for et godt forsvar,« siger Sysette Vinding Kruse.

Når politiet hellere vil bruge hemmelige advokater for at få begrænset forsvarernes aktindsigt end at bruge et forsvarerpålæg, skyldes det ifølge Sysette Vinding Kruse »en generel mistillid til forsvarerne, som ikke er berettiget«.

»Jeg har en fornemmelse af, at de ikke stoler på os. Jeg kan ikke finde nogen god begrundelse ellers,« siger hun.

Oplysninger beskyttes

Det afviser statsadvokat Jens Røn:

»Man må sikre, at oplysninger ikke uforvarende eller ved en fejl havner et sted, hvor de ikke skal havne. Det er ikke et spørgsmål om tillid, men fordi oplysningerne skal beskyttes bedst muligt f.eks. af hensyn til kilderne. Det er vores indtryk, at bestemmelsen bruges i begrænsede tilfælde, og den er altid underlagt dommerkontrol.«

Ordet er dit: Kan man tilbageholde vigtige oplysninger og samtidig sikre borgerne en retfærdig rettergang?