Au pair truet med udsmidning efter tøjvask
Au pair-ordningen fungerer langt fra som kulturel udveksling, fastslår en rapport.
Det undrer nok de færreste, men nu slår også en rapport det fast: Hverken værtsfamilier eller au pair-kvinder (eller -mænd) er synderligt optagede af kulturel udveksling.
Netop den kulturelle udveksling var ellers den oprindelige intention med ordningen, som er baseret på Europarådets au pair-konvention, ratificeret af Danmark i 1972.
Der var således ikke tale om løn fra værtsfamilien, men lommepenge.
Penge og praktisk nødvendighed
Men i dag handler det mest om penge og praktisk nødvendighed.
Det konkluderer rapporten fra SFI, "Den danske au pair-ordning. En kvalitativ og kvantitativ undersøgelse", bestilt af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering under Beskæftigelsesministeriet.
Forbund: Au pairs skal have lønforhøjelse
Undersøgelsen er bl.a. baseret på interview med 31 au pairer og 28 værtsfamilier.
Skulle være en del af familien
"Ordningen er fra en tid, hvor det handlede om unge europæere, som rejste rundt i Europa, dermed var det en beskyttelse, at der kom nogle rammer omkring opholdene, men det var løst definerede rammer, for det var meningen, at man skulle være en del af familien," fortæller seniorforsker Anika Liversage, der er medforfatter til rapporten, til Jyllands-Posten.
Nordsjællænderne sidder på au pair-pigerne
Men i dag er der ikke mange europæere blandt au pairerne. I 2011 var 81 pct. af de au pairer, der kom til Danmark, fra Filippinerne.
"De lommepenge, man kan få som au pair i Danmark, er rigtig meget værd i Filippinerne, og´det betyder, at mange af dem sender pengene hjem. Det bliver derfor i langt højere grad en udveksling, som reelt er drevet af deres behov for at få en indtægt i udlandet, og de danske familiers behov for, at nogen laver husarbejdet, som alle skal have gjort, men ingen ønsker at lave," siger Anika Liversage.
Svært at sige nej
Og netop den fundamentale ulighed mellem værtsfamilie og au pair kan være et problem, ikke mindst når reglerne er så løse, som det er tilfældet.
For hvis familien i Filippinerne er afhængige af ens lommepenge, kan det være svært at sige nej.
Au pair-piger i Gentofte arbejder for meget
"Der er au pairer, der føler sig misbrugt, og det er ikke en sjældenhed, at de arbejder for mange timer. En del oplever, at de aldrig har rigtig fri. Det forventes, at de er til rådighed, hvis der pludselig opstår et behov, og det er svært at undsige sig, når man bor i et værelse nede i kælderen," forklarer Anika Liversage.
Blev truet og råbt ad
En af kvinderne i rapporten oplevede hendes værtsmor truede med at smide hende ud, fordi hun brugte et forkert vaskemiddel.
Og en anden fortæller, at hun havde beklaget sig til sin tidligere værtsmor over, at hun arbejdede for mange timer, hvortil kvinden havde råbt, at det ikke er au pairen, der skal fortælle værtsmoren, hvad hun skal lave, men omvendt.
"Mange af au pairerne sagde: "Vi siger aldrig nej", og der er også nogle værtsfamilier, som har det svært med, at de aldrig siger nej og er for underdanige. Det er meget svært, i et dansk, ligestillingsorienteret samfund, at få noget, som i høj grad er drevet af global ulighed, og samtidig få det til at se ud som noget, der ikke er særlig ulige," siger Anika Liversage.
Et lykketræf at komme til Danmark
Hun understreger, at forholdet mellem værtsfamilie og au pair i mange tilfælde også går godt.
"Mange siger, at det er et lykketræf at have mulighed for at komme til Danmark, når man ser det i en international sammenhæng, hvor man kan komme til Hongkong og arbejde 12 timer om dagen for færre penge. Nogle mener, at det er helt fantastisk, at de kan nøjes med at arbejde fem timer om dagen i Danmark."
Spain's Lost Generation Spends Salad Days Toiling in Britain