Lægeformand: 1.000 læger vil melde sig ud

Det var tilsyneladende ikke en tom trussel, da de praktiserende læger i weekenden i protest mod fredagens regeringsindgreb truede med at melde sig ud af det offentlige og indføre direkte patientbetaling.

Omkring en tredjedel af landets 3.700 praktiserende læger har tilkendegivet, at de vil følge opfordringen fra De Praktiserende Lægers Organisations (PLO) opfordring og deponere deres ydernummer.

Det vil i praksis sige, at de opsiger deres aftale med det offentlige og fungerer som selvstændigt erhvervsdrivende, siger PLO-formand Henrik Dibbern.

Skeptisk sundhedsminister

"På vores debatforum på nettet har 1.500 medlemmer, heraf mindst 1.000 praktiserende læger men også en del uddannelseslæger, deltaget i debatten. Selvfølgelig er der nogen, som stiller spørgsmål og er kritiske, men 99 procent af indlæggene bakker op om, at dette var et nødvendigt skridt. Det er ikke et skridt, som nogen ønsker sig, men det er nødvendigt, fordi det lovforslag, der ligger, kan vi overhovedet ikke drive virksomhed på," siger Henrik Dibbern til Jyllands-Posten.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) har forlænget den nuværende overenskomst mellem PLO og regionerne frem til 1. september i år, hvorefter lovindgrebet træder i kraft.

Hun sagde søndag til Ritzau, at hun "havde svært ved at forestille sig", at lægerne vil melde sig ud af aftalen med det offentlige.

Højst sandsynligt liberale

Men det kan højst sandsynligt blive tilfældet, hvis lovindgrebet vedtages og bliver fremtidens aftalegrundlag, fastslår PLO-formand Henrik Dibbern.

"Jeg vurderer, at der desværre er en meget høj grad af sandsynlighed for, at vi bliver nødt til at være fuldstændig liberale fra september," siger Henrik Dibbern, som betegner lovindgrebet som "ubrugeligt" for PLO-medlemmerne.

Han vurderer mulighederne for at finde en forhandlingsløsning med regionerne som ringe, så længe lovindgrebet ligger på bordet.

"Vi taler ikke om at ændre i hjørnerne af dette lovforslag. Det er for os fuldstændigt ubrugeligt som grundlag for et samarbejde med det offentlige," fastslår PLO-formanden.

PLO: Vi er ikke gidseltagere

De praktiserende læger blev i weekenden kaldt "gidseltagere" af både formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), og regionernes forhandler over for lægerne, Jens Stenbæk (V). Men den karakteristik vender helt bagvendt for lægeformanden.

"Regionerne har kaldt os gidseltagere, men det der skete i fredags var, at de sagde vores aftale op. Jeg kender ikke mange, som bliver ved med at udføre deres arbejde, når først de er blevet fyret. Jeg konstaterer, at vi fik en opsigelse og et lovforslag, og så siger ministeren, at hun vil lave en lov i det næste år, som vil ligne vores aftale. Når hun så samtidig beskriver, at de muligheder vi har for selv at tilrettelægge arbejdet med patienterne forsvinder, så kan det ikke være grundlaget for vores arbejde," siger Henrik Dibbern.

De praktiserende læger beskylder regeringen for at fjerne lægernes indflydelse på deres egen situation ved at indføre et nyt organ - praksisplanudvalget.

Nyt udvalg tirrer lægerne

Tidligere har lægerne og regioner - med ligelig repræsentation - mødtes i samarbejdsudvalg (SU), men fremover skal mange beslutninger træffes i praksisplanudvalg, hvor regioner og kommuner har besluttende myndighed, mens lægerne får en rådgivende rolle.

Her skal de såkaldte ydernumre placeres rundt om i regionerne, og skal en praksis flyttes, skal udvalget godkende det.

Praksisplanudvalgene skal også definere, hvilke opgaver de praktiserende læger skal løse, og det blandt andet ikke skal længere være SU'erne, der beslutter, om læger skal sanktioneres i det, der tidligere hed paragraf 100-sager. Det skal fremover ske i regionerne, og det er PLO ikke tilfreds med.

"Hvis jeg skulle arbejde under den lov, så ville regering, kommuner og regioner kunne sidde og fjernstyre hvad der foregår i min klinik, når patienten er inde hos mig," siger Henrik Dibbern om ændringerne.

Formand: En besværlig kunde

"I SU har vi tidligere behandlet serviceklager fra patienterne, og for lægerne er det en kæmpehjælp, at lægerne ved, hvilke situationer der kan opstå i en lægepraksis. Men alt det skal vi ikke have nogen indflydelse på," siger Henrik Dibbern, som mener at de fleste virksomheder ville sige nej tak til sådan en kunde.

"Hvis man som erhvervsdrivende har en kunde, som i den grad skal kunne styre, om de vil betale regningen, hvilket arbejde man skal lave og på hvilke betingelser, tror jeg, de fleste ville sige nej tak. Vi får kun en rådgivende rolle fremover, og når lægerne ikke har beslutningskompetence, kan regionerne og kommunerne jo blot overhøre det, man ikke gider høre på," siger de praktiserende lægers formand og fastslår:

"Det skal være patienten og lægen, der skal bestemme, hvad der foregår i konsultationen - og ikke hverken regionen eller kommunen."

Er lovindgrebet ikke blot en mulighed for regionerne at løse den tynde lægedækning i yderområderne?

"Jo, men lægerne i yderområderne har allerede gjort en kæmpeindsats for at løse det problem. De aftaler, der er lavet i Region Nord, som jo er det mest udsatte område, er lavet i samarbejde med lægerne og regionerne. I Region Syd er der et fantastisk godt samarbejde mellem læger og regioner, og her er alle problemer løst, således at ingen patienter i Region Syd mangler en læge," siger PLO-formand Henrik Dibbern.