Fortsæt til indhold
Indland

Overlæge: Stands angreb på redningsfolk på arbejde

En ambulancelæge behandlede et skudoffer, der var død, for at lægen kunne undgå angreb fra en ophidset folkemængde.

Af ORLA BORG

Lederen af ambulancelægerne i Hovedstadens Sygehus-væsen, overlæge Søren Loumann Nielsen, retter en indtrængende appel til bl.a. byens indvandrerborgere om at standse med angreb på brandfolk, ambulancefolk og læger, der rykker ud for at hjælpe i forbindelse med skudepisoder, knivstikkeri, slagsmål med videre.

Det sker på baggrund af flere episoder i den seneste tid, hvor redningsfolk er blevet angrebet eller er blevet truet.

»Vi oplever oftere og oftere, at redningsfolk bliver udsat for fysisk overlast, og jeg vil stærkt appellere til alle borgere om at indse, at vi kommer for at hjælpe. Og alle folk med anden etnisk baggrund end dansk kan jeg forsikre, at vi hjælper dem, der har mest brug for det uanset etnisk herkomst, køn eller alder,« siger Søren Loumann Nielsen.

Han beskriver det som »en forråelse af samfundet« og »amerikanske tilstande«, der betyder, at redningsfolk kommer ud i groteske situationer.

Episode på Christiania

En sådan fandt sted under en skudepisode på Christiania den 21. april i år, hvor en blev dræbt og flere andre såret.

En ambulancelæge konstaterede ved ankomsten til gerningsstedet, at et 26-årigt skudoffer allerede var afgået ved døden.

Men folkemængden omkring ham var så ophidset, at han ikke turde andet, end at lade som om skudofferet var i live ved at begynde at behandle ham.

»De to ambulancefolk, lægeassistenten og lægen selv var lysende klar over, at denne mand var død. Men de var nødt til at lade som om han var i live ved at behandle ham, ellers kunne det været gået ud over lægen og ambulancefolkene selv. Men det betød, at han ikke kunne komme til at behandle de tre andre tilskadekomne, der havde brug for hjælp,« siger Søren Loumann Nielsen.

En af årsagerne til folkemængdens ophidselse var, at de havde set ambulancen holde på afstand og vente med at rykke til undsætning, indtil politiet havde sikret, at ambulancefolkene kunne arbejde under sikre forhold.

Det er blevet og har altid været standardprocedure ved bl.a. skudepisoder.

Og det gjaldt også ved forrige lørdags skudopgør ved spillestedet Rust på Nørrebro, hvor en 24-årig mand med jordansk baggrund blev skudt og dræbt af en 34-årig dørmand.

Den manglende sikkerhed på skadestedet og frygten for overfald på lægerne betød, at lægeambulancen kom langt senere frem.

Kørte langsomt

Ambulancen rykkede ud i samme minut som opkaldet til 112 var løbet ind, og den kunne ifølge Søren Loumann Nielsen have været fremme efter 4-5 minutter.

Men efter aftale med politiet kørte lægeambulancen langsomt frem, ventede ved Brandstationen på Fælledvej, ude af syne for den ophidsede folkemængde ved spillestedet Rust, og rykkede først frem, da politiet var ankommet på stedet og havde sikret en vis arbejdsro på stedet, hvor skudepisoden havde fundet sted.

Det betød, at lægeambulancen først var fremme knap 15 minutter efter opkaldet til 112. I tilfældet i lørdags havde det ikke afgørende betydning for skudofferet, for han ville ikke have stået til at redde, selv om ambulancen var nået frem efter 4-5 minutter.

Men ifølge Søren Loumann Nielsen er det kun et spørgsmål om tid, før der opstår en episode, hvor en forsinket ankomst for lægen og ambulancen - på grund af den udløsende situation på skadestedet og risikoen for angreb på redningsfolkene - vil komme til at koste menneskeliv.

»Vi risikerer, at den adfærd, som visse grupper undertiden udviser på skadestedet ved at være aggressive og voldelige over for redningsfolkene, vil komme til at koste menneskeliv, fordi vi føler os tvunget til at prioritere uhensigtsmæssigt og bliver forhindret i at yde den hurtigst mulige hjælp. Derfor er der behov for, at alle hører vores appel om at lade os komme ind og hjælpe dem, der har behov med det samme, og at man accepterer vores lægefaglige vurderinger, når der ikke er noget at gøre,« siger Søren Loumann Nielsen.