Lavere socialhjælp får folk i arbejde

Nød lærer nøgen kvinde at spinde. Og lave velfærdsydelser får folk til at tage et arbejde.

Det er ifølge nye tal fra Finansministeriet læren af starthjælpen, 450-timers-reglen og kontanthjælpsloftet.

Ordningerne er rettet mod arbejdsløse indvandrere og betyder, at man skal leve for en indtægt, der er lavere end den normale kontanthjælp på 10.000-13.000 kr. om måneden. I nogle tilfælde er der under 6.000 kr. månedligt til husleje, mad og fornøjelser.

2.000-3.000 i arbejde

Tilsammen har effekten været, at 2.000-3.000 såkaldte ”fuldtidspersoner”, der ellers ville være ledige, nu har taget et arbejde. 10.200 personer var i 2009 omfattet af en af ordningerne.

Det oplyser Finansministeriet i et svar til Folketingets finansudvalg.

Tallet bygger på forskellige analyser og studier fra bl.a. Socialforskningsinstituttet. En del af de arbejdsløse har søgt til rengørings- og servicegiganten ISS.

ISS-chef: Det puf der skulle til

»Ordningerne virker ikke på alle, men det har animeret nogle mennesker til at komme ud af starthullerne. Det har været det puf, der skulle til,« siger Maarten van Engeland, direktør for ISS Danmark.

»Det har været en del af regeringens succesfulde beskæftigelsespolitik, som gør, at vi ikke længere har problemer med at skaffe arbejdskraft. Det er langt bedre, at vi opbygger en arbejdsreserve i Danmark i stedet for at importere arbejdskraft,« siger ISS-direktøren.

Han forklarer, at selskabet bruger mange kræfter på at motivere medarbejdere, selv om de kun har søgt arbejde, fordi de er tvunget af de økonomiske omstændigheder.

Fra nød til lyst

Eksempelvis har ISS øget det årlige antal uddannelsesdage fra 1.800 til 17.000 og gjort rengøringspersonale på hotellerne til ”housekeepers”.

»Tidligere kravlede de langs panelerne, når de mødte gæsterne. Nu er de en del af hotellets serviceapparat, retter ryggen, hilser pænt og spørger, om de kan hjælpe med noget.«

Også den borgerlige tænketank Cepos glæder sig over tallene.

Capos: Større gevinst

»Når man nedsætter ydelserne, bliver gevinsten ved at tage et arbejde større. I Danmark har vi generelt nogle meget, meget høje ydelser, og derfor er det positivt, at man har barberet ydelserne ned,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, som slår til lyd for nok en nedsættelse:

»Med disse positive erfaringer kan man bevæge sig videre ad det spor og barbere ydelserne en anelse yderligere ned.«

Står det til S og SF, skal de tre ordninger forsvinde i tilfælde af en ny regering, men det undrer cheføkonomen, som har regnet sig frem til, at forslaget vil koste 700 mio. kr.

»De siger, at vi skal øge arbejdstiden, men hver gang vi ser et forslag, der har med arbejdstid og beskæftigelse at gøre, så peger det i den anden retning. De vil afskaffe disse ydelser, som har givet 2.000-3.000 beskæftigelse. De er også meget kritiske over for at forkorte dagpengeperioden, og de vil hæve skatterne med mere end 30 mia. kr., hvilket vil få folk til at arbejde mindre.«

Bekymrede socialrådgivere

Socialrådgiverne er til gengæld ikke begejstrede for ordningerne og mener, at cheføkonomen ser for matematisk på det.

»Man kan ikke bare lave en rationel betragtning på det. Man er nødt til at forholde sig til substansen,« siger Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening.

Hun peger på de flere tusinder, som ikke er begyndt at arbejde, men blot klarer sig for en lavere indtægt. Her har ydelserne skabt fattigdom, mener hun.

Fattige børn keder sig

»Børnene har ikke det, som børn i Danmark almindeligvis har,« siger hun og nævner manglende mobiltelefon, computer, cykel, eget værelse – i nogle tilfælde egen seng – fritidsaktiviteter og fødselsdagsfester.

»De keder sig. Og børn, der keder sig, finder nemt på narrestreger. Der er en risiko for, at de ender i en subkultur eller i en af de grupperinger, som andre folk kan blive bange for.«

Tvivler på tallene

Bettina Post erkender en vis beskæftigelseseffekt, men tvivler på, at den er så stor, som Finansministeriet opgør, da beregningerne bygger på tal, der er et par år gamle.

Derudover kan mange af de ramte indvandrere slet ikke finde et arbejde, uanset hvor lav socialhjælp de får, mener Bettina Post:

»For socialrådgiverne er disse ydelser trælse, fordi så mange af modtagerne har nogle problemer, der står i vejen for, at de kan komme ud på arbejdsmarkedet.«