Gordijevskij afslørede 400 KGB-officerer

PET-kommissionen fremlægger nye oplysninger om, hvad KGB-officeren Oleg Gordijevskijs virke til fordel for Vesten betød. Oleg Gordijevskij videregav i alt 913 oplysninger om 273 danske statsborgere.

Artiklens øverste billede
Oleg Gordijevskij gjorde tjeneste på den sovjetiske ambassade i København i perioden 1966-70 og 1972-77. Foto: Dennis Cook/AP

Han er blevet kaldt en superspion og en af de mest betydningsfulde vestlige spioner under Den Kolde Krig.



Han fældede KGB-spioner i flere vestlige lande, men først nu, mere end 20 år efter sin afhopning til Vesten - og så vidt vides for første gang - sættes der tal på det antal sovjetspioner, som Oleg Gordijevskij afslørede.



Politiets Efterretningstjeneste, PET, spillede en væsentlig rolle, da den britiske efterretningstjeneste MI 6 i 1975 hvervede Oleg Gordijevskij, mens denne var udstationeret på den sovjetiske ambassade i København.



Med PET som kilde afslører PET-kommissionen, at det som følge af Oleg Gordijevskijs oplysninger lykkedes at identificere flere end 400 KGB-officerer i flere forskellige lande, ligesom de gav tjenesten indblik i den sovjetiske ambassades indretning og arbejdsrutiner og om KGB's politiske efterretningsvirksomhed, herunder brugen af illegale agenter. De oplysninger, som Oleg Gordijevskij videregav til MI 6, bidrog til, at bl.a. Arne Treholt fra det norske udenrigsministerium, Stig Berling fra den svenske efterretningstjeneste og Michael Bettaney fra den britiske efterretningstjeneste MI 5 blev idømt lange fængselsstraffe for spionage til fordel for Sovjetunionen.



Oleg Gordijevskij gjorde tjeneste på den sovjetiske ambassade i København i perioden 1966-70 og 1972-77.



Det var under den sidste udstationering, at det lykkedes den britiske efterretningstjeneste at få ham til at spionere mod sit eget land.



Mellem udstationeringerne i København arbejdede Oleg Gordijevskij i KGB's hovedkvarter i Moskva, Centeret, og fra 1982 var han udstationeret som leder af KGB-stationen på den sovjetiske ambassade i London.



Spion for briterne

I 10 år, fra 1975 til 1985, satte han livet på spil som spion for briterne, som leverede oplysninger fra Oleg Gordijevskij videre til den danske efterretningstjeneste.



Oleg Gordijevskij videregav i alt 913 oplysninger om 273 danske statsborgere, som KGB havde kontakt med i forskellig grad.



Gordijevskij-materialet fylder ca. 4.000 sider foruden 100 rapporter.



Hvervningen af agenten var så hemmelig, at kun syv medarbejdere i PET samt Justitsministeriets departementschef, Niels Madsen, havde kendskab til det.



I regeringen var det ifølge PET-kommissionen muligvis kun Anker Jørgensen (S) og skiftende justitsministre indtil 1981, som vidste noget om det.



Ole Espersen (S), som PET anså for en sikkerhedsrisiko på grund af hans tidligere frokoster med KGB-officerer, fik ikke noget at vide om sagen, da han i 1981 blev udnævnt til justitsminister, og først da Oleg Gordijevskij var hoppet af i 1985 i Storbritannien, orienterede PET medlemmerne af regeringens sikkerhedsudvalg.



PET måtte være tilbageholdende med at bruge informationerne, da man ellers risikerede at afsløre, at der fandtes en lækage i KGB.



Privat huskeseddel

Kort efter rekrutteringen i 1975 skrev en medarbejder i PET i en notits:



»Privat huskeseddel for os: Pas på ikke at bruge noget af det indgåede stof for tidligt.«



Ifølge kommissionen var det først efter afhopningen i 1985, at man kunne tage stilling til, om danske KGB-kontakter eventuelt skulle retsforfølges.



De meget omtalte sager mod forfatteren Arne Herløv Petersen og journalisten Jørgen Dragsdahl byggede i vidt omfang på oplysninger fra Oleg Gordijevskij, men ingen af dem blev retsforfulgt for at have været KGB-agent.



I interne KGB-rapporter blev de to skribenter omtalt som henholdsvis »fortrolig kontakt« og »agent«.



Ifølge PET-kommissionen ”slap” Arne Herløv Petersen med et såkaldt tiltalefrafald, fordi rigsadvokaten vurderede, at der ikke var beviser nok, mens Jørgen Dragsdahl ifølge kommissionen aldrig blev sigtet og tiltalt, fordi PET trods intensiv efterforskning ikke fandt beviser for, at han var KGB-agent.



Tidligere PET-chef Henning Fode har betegnet Oleg Gordijevskij som en af de fire-fem mest betydningsfulde afhoppere overhovedet under Den Kolde Krig.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen