Rekordmange sms'ede godt nytår
Nytåret bød på nye rekorder over hele tele-linjen.
Vi sms'ede, mms'ede og ønskede hinanden godt nytår som aldrig før, viser tal fra de danske mobiludbydere ifølge politiken.dk.
»Sms-trafikken lå 9-10 procent højere end forrige nytårsaften i tidsrummet 31. december kl. 10 til 1. januar kl. 10. Men mest bemærkelsesværdigt er der sket en fordobling i antallet af sendte mms'er. Det har taget lidt tid at få folk vænnet til at sende billedbeskeder, men det er åbenbart sket nu«, siger direktør Ib Tolstrup, Telekommunikationsindustrien i Danmark til politiken.dk.
Der er også sat ny rekord i taletrafikken ved denne nytårsaften.
»Alt er forløbet uden problemer - også i det kritiske tidsrum mellem midnat og kl. 1. Meldingen fra udbyderne er, at folk har fået klartone hurtigt og er kommet igennem uden ventetid«, siger Ib Tolstrup til politiken.dk.
Kilde: Politiken.dk