"Djævlen findes i detaljen"
På dansegulvet tæller hvert et blink, hvert et nik og hver en strittende finger. Det ved Anne Laxholm. Det er derfor, at hun er kendt som den strengeste dommer i Vild med dans og den strengeste mor, når teenagedatterens værelser roder. Læs Morgenavisen Jyllands-Posten fredag
Få et godt tilbud på Jyllands-Posten, hvis du ikke allerede er abonnent
Uddrag af interviewet fredag:
Anne Laxholm åbner døren ind til teenagedatteren Lisa-Marias værelse.
”Se, synes du ikke også her er rodet?,” spørger hun og stikker hovedet ind rummet.
Skolebøger ligger spredt ud over skrivebordet. Sengen er sjusket redt. Og et par bukser og nogle bluser er smidt hen over skrivebordsstolen. Over for sin mor forsvarer Lisa-Marie sig med, at her ikke roder meget i forhold til andre teenageres værelser. Og man er tilbøjelig til at give datteren ret. Her roder ikke ret meget.
Men kontrasten til resten af huset er enorm. Lange gardiner, blanke parketgulve, friske blomster, ægte tæpper og et blankpoleret flygel danner tilsammen et indtryk af velstand og renhed. Her er ingen støvede kringelkroge eller krøllede aviser, der for længst har overskredet sidste holdbarhedsdato.
Selv de to små pjuskede hunde, Buffy og Brownie, dufter godt og opfører sig aldeles charmerende. Hjemmet stråler, og det går Anne Laxholm også. Hun sidder i sin bløde rosa sofa iført en hvid cashmere-cardigan og høje hæle.
Læs hele interviewet i VIVA i Jyllands-Posten fredag