Blekingegadebanden bryder tavshed

I nekrologen, der er bragt på venstrefløjsportalen Modkraft.dk, skriver Jan Weimann og Torkil Lauesen, at de igennem de seneste måneder har haft mange samtaler om deres fælles fortid med Niels Jørgensen, der døde af kræft for en uge siden, og at det er deres indtryk, at han har haft et godt liv:

»Måske ikke noget let liv - eller fejlfrit liv. Men et liv han ikke fortrød.«

Mulig drabsmand

Niels Jørgensen, der blev 54 år gammel, er blevet udpeget, som en af de to mulige drabsmænd i forbindelse med Købmagergaderøveriet, hvor en betjent blev skudt og dræbt af røverne.

Det er første gang, at de to kernemedlemmer ytrer sig offentligt siden retssagen. Men under overskriften ”En anti-imperialist er død” skriver de nu om årene frem til dannelsen af Blekingegadebanden, om Niels Jørgensens ideologiske udvikling og hans alsidige politiske engagement.

"Han følte, han var på den rigtige side i kampen mellem undertrykkelse og udbytning på den ene side - og retfærdighed og befrielse på den anden. Det var det vigtige for ham. Niels var anti-imperialist, aktivist - at handle var vigtigt, men ikke uden analyse og omtanke. Der var en tilfredsstillelse for Niels ved at finde ud af, hvordan verden hang sammen - ikke mindst for at kunne handle ud fra denne viden, blive et lille tandhjul i den maskine, der kæmpede for retfærdighed og en bedre verden.

Niels var en god kammerat og ven - han var til at stole på. Vi kommer til at savne ham meget."

Ingen tegn på fortrydelse

Drabet på den unge betjent er aldrig blevet opklaret, fordi bandens medlemmer har nægtet at afsløre, hvem der skød, og i stedet konsekvent har dækket over hinanden.

Jan Weimann og Torkil Lauesen skriver endvidere, at deres praksis med at plyndre banker og bruge vold for at skaffe penge til terrororganisationen PFLP i Mellemøsten var problematisk, men egentlig fortrydelse er der ingen tegn på i nekrologen.

"Når Niels og vi brugte vold i en dansk sammenhæng var det naturligvis dybt problematisk. Men vi så ikke kun vores praksis i en dansk sammenhæng, men i en global kontekst. Vi handlede i en verden, der var opdelt i rige og fattige lande, en verden hvor der ikke er noget globalt demokrati, men som regeres af den stærkes ret. Med vores politiske briller var der en vis retfærdighed i at flytte værdier fra de rige lande til de fattige landes befrielsesbevægelser. Det kan naturligvis problematiseres at handle udemokratisk i et demokratisk land, for at fremme demokrati og retfærdighed i en udemokratisk verden. Dette dilemma, mellem nationalt demokrati og en udemokratisk verden, er ikke blevet mindre i en stadig mere globaliseret verden. I en dansk sammenhæng var vores praksis kriminel. Vi nærede ingen forhåbning eller ønske om at retfærdiggøre den i en dansk politisk sammenhæng."

De lader forstå, at Niels Jørgensen - i modsætning til mange på den ekstreme venstrefløj - ikke så sig selv som politisk fange, da han og resten af banden blev afsløret og siden fik lange fængselsstraffe.

"Det var kriminalitet. Men det var en kriminalitet, som var begrundet i globale politiske forhold. Niels - vi - befandt os i et dilemma, tog en beslutning og følgerne."

Jan Weimann og Torkil Lauesen skriver intet konkret om deres og Niels Jørgensens ansvar i forbindelse med de mange røverier, voldelige overfald på bankpersonale og drabet på politibetjenten.

Læs hele nekrologen på modkraft.dk