Preben Møller Hansen er død

Tidligere folketingsmedlem for Arbejderpartiet Fælles Kurs og forbundsformand for Sømændenes Forbund Preben Møller Hansen er død, 79 år gammel.

Preben Møller Hansen var en provokatør, en hæmningsløs og injurierende agitator, en ballademager. Men han var også en effektivt fungerende fagforeningsboss og en dygtig restauratør og kok. Han samlede i det hele taget mange og delvis modstridende egenskaber i sig og påkaldte sig gang på gang medieomtale. Ingen kunne tage fra ham, at han havde stort talent for at skabe underholdning, fest og ballade - med streg under ballade.

Glemte at bestille værelser

Som da hans forbund engang havde glemt at bestille værelser til sine delegerede ved en LO-kongres i Aalborg. Men Preben Møller Hansen vendte omgående situationen til egen fordel, idet han fik rejst et telt ved siden af Aalborg-Hallen, og når han og hans fæller ikke sov i det, demonstrerede de mod LO-pampernes misbrug af medlemmernes penge til dyre hotelværelser. Sådan!

Han blev født i Brønshøj den 6. september 1929. Hjemmet var religiøst, faderen var maskinsnedker og kirketjener - og moderen ønskede, at Preben skulle være præst. Men selv erklærede han religiøsitet for dum overtro og blev sømand, da han var færdig med folkeskolen. Han arbejdede bl.a. på Skandinavisk Linietrafik og Viking-bådene, uddannede sig på egen hånd, blev tillidsmand som 19-årig, og under de store strejker i 1956, efter at regeringen havde ophøjet et overenskomstforslag til lov, blev han arresteret som strejkeleder og indsat i Vestre Fængsel.

25 år som formand

Samme år meldte Preben Møller Hansen sig ind i Danmarks Kommunistiske Parti og arbejdede sig mod den partipolitiske top samtidig med, at han gjorde faglig karriere. I 1969 blev han valgt til formand for Sømændenes Forbund og beholdt denne post i 25 år.

Så længe varede hans alliance med DKP knap nok. Han fik ganske vist sæde i partiets centralkomité og forretningsudvalg, og 1975-76 repræsenterede han kommunisterne i Københavns Borgerrepræsentation, men da han kom med grovkornede angreb på partiets ledende folk, blev han ekskluderet i 1979.

Som formand for sømændene - han var, da han blev valgt, landets yngste forbundsformand - blev han landskendt som "sømandsbossen" og for sine talløse drastiske udtalelser.

Masser af strejker

Fra forbundskontoret i Herluf Trollesgade i København styrede han sine tropper, der ikke mindst var ansatte på færger og fragtskibe, med hård hånd og ofte med succes. Om sine forhandlinger med skibsrederne sagde han, at han altid mødte op med to stykker papir i lommen. På det ene papir havde han formuleret sine krav, det andet var et strejkevarsel. "Så kunne rederne selv bestemme, hvad de ville skrive under på". Og han tøvede ikke med at benytte strejkevåbnet. Over for en enkelt skibsreder fik han etableret hele 42 strejker.

De aktivistiske metoder gjorde ham frygtet, men bragte resultater hjem til hans forbund. Regeringen kan rende mig i røven med deres fire procents lønramme, proklamerede han - hvorefter han skaffede sine folk seks procent.

Men hans aggressivitet rummede også nogle sympatiske træk. Som en af hans modparter, afdøde Mercandia-rederen Per Henriksen engang sagde: "Jeg holder meget af ham. Han er en ordholdende mand".

Beskyldt for magtmisbrug

Med sin baggrund både i DKP og Sømandsforbundet blev Preben Møller Hansen centralt placeret i en lang række foretagender på den ideologiske venstrefløj såsom uddannelses- og kulturfonde, højskole og efterskole, rejsebureau m.v. I 1986 blev han vicepræsident for Det Internationale Transportarbejderforbund TUI.

Preben Møller Hansen blev beskyldt for magtmisbrug. I 1987 udkom en bog med fantastiske historier om besynderlige transaktioner foretaget i hans regi. Han affejede påstandene som sludder og vrøvl. Repressalier fra myndighederne undgik han dog ikke - som f.eks. da Sømændenes a-kasse fik frataget statsanerkendelsen og blev sat under offentligt tilsyn.

Efter at være ekskluderet fra DKP startede han Fælles Kurs Klubben, der 1986 omdannedes til et politisk parti under navnet Arbejderpartiet Fælles Kurs med kamp imod EF (nu EU) som fornemste programpunkt. Reelt skulle det nye parti dog vist først og fremmest svække kommunistpartiet. Preben Møller Hansen blev dets kandidat i Glostrup- og Rødovrekredsene, og valgtes i 1987 ind sammen med tre andre repræsentanter for Fælles Kurs.

Uromager nr. et

Han holdt sit indtog i tinget med udfoldelse af sædvanlig flot retorik. Jeg vil være den bedste statsminister, der nogen sinde har været her i landet. Mig og Margrethe bli'r fine regenter, sagde han. Han blev nu ikke statsminister, derimod parlamentets uromager nummer ét, som ustandselig kom i klammeri med tingformanden, Svend Jakobsen, på grund af sit uregerlige sprog på talerstolen. Til gengæld stillede han forslag om, at tingets forretningsorden blev ændret, så formanden fik frataget sine beføjelser og MF'erne ret til at ytre sig frit. Det forslag kom han dog ikke igennem med.

Saglig set blev hans tid som folketingsmedlem i det hele taget frugtesløs. Den blev også kort, kun otte måneder. Ved valget i maj 1988 røg Arbejderpartiet Fælles Kurs ud og kom ikke siden ind. Selv om Fremskridtspartiets stifter, Mogens Glistrup - der nu var kommet på kant med sit eget parti, og som i mange måder var åndsbeslægtet med Preben Møller Hansen - i 1990 stillede op for Fælles Kurs, blev der heller ikke den gang stemmer nok.

Tiden som restauratør

I 1991 trak Preben Møller Hansen sig fra formandsposten hos sømændene. Der må nye kræfter til, sagde han. Måske var både han og medlemmerne ved at køre trætte i aggressiviteten og aktivismen. Han slog ind på en helt ny bane og blev restauratør, idet han dog 1998-2001 på ny gæstede den politiske valgplads som medlem af Københavns Borgerrepræsentation, hvortil han var blevet valgt med et af de højeste personlige stemmetal.

Som restauratør var han en succes. Hans to restauranter, La Corona i det indre København og Den Danske Kro på Nørre Farimagsgade, havde stort stampublikum især fra den ældre generation, for Preben Møller Hansen stod som oftest selv i køkkenet, og han lavede mad, "som vor mor lavede den". Opskrifterne udsendte han i bogform under titlen "Den danske Kogebog". Kulinarisk var den gamle klassekampmand nemlig særdeles national. Her gjaldt det ikke udenlandske raffinementer, men kartofler og fed brun sovs!

I sine senere år var Preben Møller Hansen hårdt plaget af diabetes og anden dårligdom men fortsatte trodsigt sin aktive tilværelse. Indtil han nu har kapituleret.