Gebyr på at kræve sin ret

Det er klart, at man selv skal betale for reparationen, hvis man selv er skyld i, at et produkt er gået i stykker. Men at man skal betale for at få fejlen konstateret, synes jeg, er urimeligt. Det nærmer sig bondefangeri.«

Sådan siger Lene Nording-Grooss, som har indleveret sit 14 måneder gamle Sony digitalkamera til undersøgelse i Føtex, efter at lcd-skærmen pludselig gik i sort - vel at mærke uden, at det var blevet tabt på gulvet eller udsat for anden mishandling. Faktisk har hun og familien været omhyggelige med altid at putte kameraet i hylsteret.

»Da vi indleverede kameraet i Føtex, blev vi gjort opmærksom på, at der var et gebyr på 300 kr., hvis der enten ikke var en fejl, hvis fejlen var vores skyld, eller hvis vi ikke ønskede at betale for en reparation. Og så sidder man som forbruger i saksen - for hvad er det mest fornuftige? Forretningen undersøger sit eget produkt, og det koster penge enten i gebyr eller reparation, hvis de når frem til, at det ikke er en mangel, de skal udbedre. Ikke overraskende konstaterede Føtex' reparatør nemlig, at vi selv var skyld i skaden til trods for, at vi ikke har tabt kameraet eller behandlet det uforsigtigt. Og vi kan jo ikke modbevise den påstand,« siger Lene Nording-Grooss.

»Så nu kan vi enten betale 300 kr. for at få et kamera, der ikke virker, retur eller betale 1.650 kr. i reparation. En reparation, der er meget dyr i forhold til kameraets nypris på 2.500 kr. Det er ikke just god kundeservice fra Føtex' side. Vi er faktisk lidt i tvivl om, hvad der er mest hensigtsmæssigt at gøre lige nu - bortset fra at vi ikke køber lignende produkter i Føtex igen,« siger Lene Nording-Grooss. Hun mener, at det burde være forbudt at tage undersøgelsesgebyrer.

»Det bør være butikkerne, der bærer risikoen for den kvalitet, som varerne har - ellers bliver forbrugerbeskyttelsesreglerne i loven udhulet,« siger hun.

Klapjagt på gebyrer
Lene Nording-Grooss er ikke alene med sit problem.

Mange danske forbrugere har erfaret, at butikker helt rutinemæssigt tager gebyr for at undersøge fejl på mobiltelefoner, mp3-afspillere og fladskærme - også selv om garantien stadig dækker.

Der er ingen lovgivning på området, så flere og flere butikker udnytter muligheden for at opkræve et gebyr for en ydelse, som Forbrugerrådet mener burde være gratis. Gebyrerne ligger oftest mellem 100 og 1.000 kr. Derfor indleder Forbrugerrådet nu en klapjagt på butikker med såkaldte undersøgelsesgebyrer.

»Vi mener, at undersøgelsesgebyrerne bør forbydes. De udhuler reklamationsretten, fordi de i visse tilfælde afholder folk fra at klage over en defekt vare,« siger Camilla Hersom.

Hun kalder det helt urimeligt, når Føtex som i Lene Nording-Grooss' tilfælde tilbageholder et kamera og kun vil udlevere det, hvis kunden betaler 300 kr.

»Butikken har hendes kamera, og pludselig er det nu hende, der skal bevise, at det ikke er hendes fejl, at kameraet er gået i stykker. Det er en urimelig situation for forbrugerne, at bevisbyrden bliver hældt over på dem,« siger Camilla Hersom.

Anlægget skruede selv op
Forbrugerrådet går til kamp mod undersøgelsesgebyrerne efter et stigende antal henvendelser fra forbrugere, der føler sig taget ved næsen. F.eks. havde en forbruger problemer med et surround-anlæg, der pludselig og uopfordret skruede op på maksimal styrke flere gange om dagen. Han klagede over anlægget og fik ved indleveringen fortalt, at butikken ville opkræve et gebyr, såfremt det viste sig, at det ikke fejlede noget. Det indvilgede han i, fordi der jo helt sikkert var noget galt med anlægget. Men da butikken havde haft anlægget på værksted, kom det tilbage med meldingen: Varen fejler ingenting.

Forbrugeren betalte gebyret som aftalt og tog sit anlæg med sig hjem. Derhjemme tilsluttede han det, og nu virkede anlægget pludselig upåklageligt. Lydfejlen var altså, selv om butikken påstod det modsatte, blevet udbedret i den tid, butikken havde haft anlægget på værksted.

Ifølge Camilla Hersom ligner mange af de historier, som Forbrugerrådet modtager fra forbrugerne, denne. Derfor mener hun, at det er på tide, at reglerne for undersøgelsesgebyrer ses efter i sømmene - og at gebyret gøres ulovligt. Men det er Dansk Erhverv, som organiserer butikkerne, ikke enig i.

»Konsekvensen af det forslag vil være, at der ikke vil være noget incitament til at passe på sin vare eller læse brugsanvisningen. Dermed vil alle forbrugere komme til at betale for de få, der ikke har behandlet deres produkt ordentligt, og det er ikke rimeligt,« siger advokat Lars Quistgaard Bay, Dansk Erhverv.

Dansk Erhverv har netop udgivet et sæt etiske retningslinjer for, hvornår en butik må opkræve gebyr.