Fortsæt til indhold
Indland

S ændrer sit syn på skolen

Efter PISA-undersøgelsen lægger Socialdemokratiet sin skolepolitik totalt om og går nu ind for evaluering af både elever, lærere og skoleledere. Dermed er der bredt politisk flertal for en national styring af folkeskolen.

Af ANNE METTE SVANE og JETTE ELBÆK MARESSA

Efter flere dages ophedet debat om den internationale PISA-undersøgelse, der igen gav dårlige karakter til den danske skole, ændrer Socialdemokratiet nu kurs på folkeskolen i erkendelse af, at der er brug for mere national styring.

Dermed skal det ikke længere være den enkelte skole eller klasselærer, der afgør, om der er behov for en øget indsats i f.eks. læsning og matematik. Efter den socialdemokratiske kovending er det nu et bredt flertal i Folketinget, som vil fastlægge centrale retningslinier for, hvad der forventes af skolen.

»Vi kan ikke leve med, at hver sjette elev i folkeskolen har svært ved at læse. Folkeskolen skal løftes fagligt. Derfor må vi stille præcise krav. Fra nationalt hold skal vi have mere fat i styrepinden,« siger Socialdemokratiets uddannelsesordfører Pernille Blach Hansen.

Socialdemokratiet foreslår derfor øget brug af evaluering i folkeskolen. Hver skole skal forpligtes til at lave en evalueringsstrategi, der ud over eleverne skal omfatte skolen, ledelsen og lærerne.

Partiet har ellers indtil for få dage siden betegnet nationale test som forligsbrud. Den nye melding er undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) glad for:

»Det er glædeligt, at socialdemokraterne har indset, at der ikke skal opfindes undskyldninger for ikke at handle,« siger hun, men er dog uforstående overfor, at socialdemokraterne ikke vil være med til at udfærdige en liste over, hvor gode skolerne er til at bryde den negative sociale arv.

Socialdemokratiet opfordrer også regeringen til et nationalt kompromis om fremtidens folkeskole. Metoden skal være et nationalt møde mellem repræsentanter for lærere, kommuner, forældre og elever samt partierne bag folkeskoleforliget.

»Vi har nu en historisk chance for, at alle skolens parter sammen finder fælles løsninger i et nationalt kompromis, så folkeskolen får et fagligt løft. Regeringen graver grøfter, når den kun tror på flere test som løsningen,« siger Pernille Blach Hansen.

Men det afviser Ulla Tørnæs, der henviser til, at alle parter netop har været inddraget i opfølgningen af en række anbefalinger fra OECD.

De konservative er positive:

»Det er på tide, at vi sætter os sammen i forligskredsen og laver en tiårs-plan med bindende målsætninger for, hvordan vi får halveret antallet af funktionelle analfabeter i skolen,« siger Helle Sjelle (K).

Også Danmarks Lærerforening er med på national styring:

»Vi skal fra centralt hold forpligte skolerne til at gøre noget. Men den centrale styring må ikke udvikles til en national metode,« siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

1. sektion, side 4