Jægeren

Påklædningen er sort fra top til tå og matcher som sådan både bilen og den karakteristiske machomoustache, da BS ankommer til lystbådehavnen ved Marselis.

Navnet er Christiansen - Bjarne Slot Christiansen.

Men såvel i omgangskredsen som i folkemunde hedder han slet og ret BS. En af tidens mest eksponerede enkeltpersoner i danske medier.

Lystbådehavnen har han oplevet en enkelt gang før, selv om det mest var fra oven i anledning af en faldskærmsopvisning for dronning Margrethe.

Efter terrorangrebet på USA har vestens specialstyrker fået en mere markant rolle, og hvis B. S. Christiansen ikke havde forladt Jægerkorpset en halv snes dage før 11. september, ville han som én af NATO's bedst uddannede elitesoldater efter al sandsynlighed have været operativ i Afghanistan.

Med 28 år i elitekorpset har den 49-årige eks-jægersoldat prøvet mere end de fleste på operative opgaver i ind- og udland. Han har deltaget i udviklingen af specialoperationsstyrker fra før Murens fald i 1989 til nu, da brændpunkter over hele verden i princippet er et indsættelsesområde.

B. S. Christiansen har også stået for en stor del af den nytænkning, idéudvikling og tilpasning, der skulle til, for at være forberedt på de nye opgaver, der nu gennemføres forskellige steder på kloden.

»At være jæger er som at opfylde et kald, fordi man gerne vil gøre noget for sit land og for vort demokrati. Den 11. september var en skelsættende dato, men det gælder for alt i verden om at bevare roen. Ulempen ved demokratiet er sårbarheden. For terrorister findes der ikke noget lettere end at sabotere demokratiet, men vi må lære at være lidt mere skeptiske.

Angreb på uskyldige mennesker for at opnå et eller andet politisk er terrorisme. Årsagerne kan være flere, men religionen spiller en tydelig rolle. Men uenighed omkring trosretninger vil aldrig kunne legitimere terrorisme.«

Restauratøren på lystbådehavnen nærmer sig forsigtigt vort bord, fordi han mistænker os for at være et et anmelderhold fra den århusianske medieverden.

Vi beroliger ham med, at vi kun skal have kaffe og tærte i et fredeligt hjørne af restauranten.

Det fredelige bliver dog ikke respekteret helt af to ungersvende, der ubetinget har genkendt den ene af os og udbeder sig en autograf med bemærkningen: »Hej BS, husker du mig fra ...« Den unge mand får både signatur og venlig overbærenhed.

Midaldrende herre

»Man skal jo opføre sig ordentligt her i tilværelsen og behandle folk, som man gerne selv vil behandles,« siger BS, der ved nærmere bekendtskab ligner en midaldrende herre i harmoni med sig selv og sine omgivelser - langt fra nogles forestillinger om løsgående dræbermaskiner af kød og blod.

Men hvad fik ham egentlig til at søge sin afsked fra Jægerkorpset, når han teknisk set godt kunne været blevet til pensionsalderen som 60-årig?

»Faktisk skulle jeg for længe siden have været taget ud af operativ tjeneste og være overgået til mere administrativt arbejde. Men det er slet ikke mig. Jeg er en meget operativ person, der har både min uddannelse og de mange års virke bag mig i den operative del af korpset med opgaveløsning i ind- og udland. Men jeg har kun ét liv og gjorde så op med mig selv, at det var på tide at prøve noget andet.

Når man har taget en beslutning, skal man ikke kigge sig tilbage. Så bliver man ustabil og kan ikke fokusere på det næste mål. Men det var et fantastisk liv som jæger, der har givet mig forudsætningerne for at kunne arbejde med det, jeg laver nu.

Økonomisk uføre

Men det er også meget hårdt at være jæger. Man er ikke kun ude på hemmelige operationer. De private og økonomiske forhold bliver endevendt, og selv konens lønseddel bliver tjekket. Er man i økonomisk uføre, kunne nogle være et let offer til at plapre ud med hemmeligheder i en presset operativ situation.

Det hårdeste ved jobbet er, at man aldrig kan melde fra. Almindelige mennesker forstår det ikke, men er man først inde, fanger bordet. Er man utryg ved noget, er en udmelding af korpset eneste udvej. Når det eksempelvis gælder faldskærmsudspring, findes der eksempler på, at nogle bliver utrygge med årene, mens andre har det stik modsat og udstråler en større sikkerhed. Jeg sagde altid til eleverne, at de havde det lettere end os andre, fordi de altid kunne nå at melde fra.

Det følelsesmæssigt belastende i jobbet opstår kun for dem, der ikke helt har gjort situationen op med sig selv. Det problem er størst for mange almindelige soldater, der tror, de er på en oplevelsestur, når de sendes ud. De er slet ikke forberedte på, at nogle kan komme hjem i en pose...

I mit eget tilfælde har årene i Jægerkorpset givet mig et "helt liv", hvor de ekstreme oplevelser har lært mig at sætte pris på en række værdier af mere blød karakter. Det er vel naturligt, at man sætter pris på mad, hvis man har lært at sulte i en uge. Så generelt sætter man mere pris på livet, når man ved, hvor let det kan gå galt.«

Høj risiko

BS vil ikke fortælle om konkrete operationer, men det siger sig selv, at jægere på specialopgaver opererer med høj risiko og godt kan ende i samme slags pose som andre soldater. Men af indlysende grunde vil de detaljerede omstændigheder aldrig i samme grad blive genstand for mediernes opmærksomhed.

Men hvor betydende en faktor er frygten for en jæger?

»Når man bliver jæger, bliver den chip, der hedder "bange", pillet ud af kroppen. Man kan være utryg eller usikker, men bliver man bange, bliver man også handlingslammet. Kunsten er at beherske og kontrollere usikkerheden. Den proces skal foregå i hovedet. Det drejer sig om selvkontrol, og jeg må nok indrømme, at jeg er en kontrolfreak. Eksempelvis drikker jeg ikke. Jeg kan godt tage en øl eller et glas vin, men jeg bliver ikke beruset med fare for at miste selvkontrollen. Det er en af mine arbejdsskader,« siger BS, der kalder danske jægersoldater for nogle af verdens bedste specialstyrker.

»Jægerne har en fantastisk uddannelse, og deres operative kvaliteter kan sagtens måle sig med eksempelvis de britiske SAS-styrker eller amerikanske Delta Force. Men der er store kulturforskelle. Eksempelvis opererer SAS'erne under mere primitive forhold end jægerne, mens de amerikanske Rangers er mere fandenivoldske.

I Danmark uddanner vi jægere til og med den danske mentalitet, og det ser jeg som en styrkemæssig fordel. Danskerne tænker meget i alternative måder at udføre operationen på. Hvor andre måske vil udfordre risikoen ved at gå direkte gennem et minefelt, vil danskerne nøje overveje, om det ikke er en mulighed at gå uden om.

Bedre løsninger

Man skal ikke brokke sig, men er man utilfreds med noget, bør man arbejde på at finde bedre løsninger. Det har jeg personlig haft stort held med - også når det gælder et samarbejde med udenlandske styrker. Når en amerikansk Speciel Forces-officer på dansk TV kan sige, at de har lært noget af mig, bliver man da lidt glad.«

Seniorsergent BS markerede sig første gang i berømmelsens skær, da han sammen med den tidligere officer i Jægerkorpset, Carsten Mørch, gennemførte den berømte Ranger-skole i USA. Han vil ikke kaldes konsulent, men arbejder gennem sit firma, BS og co., i dag med human ressource-udvikling for både erhvervslivet, medie- og filmbranchen og senest også Bjarne Riis' professionelle cykelhold CSC Tiscali. Med sine 1,76 meter og maksimalt 75 kilo på en veltrænet, men ikke bodybuilder-lignende krop fremstår BS ikke just som eksponent for den rå facade, som fordommene har udstyret jægerne med. Han er da også parat til at tage afstand fra den.

»De bedste soldater, jeg kender, har følelser og sætter pris på de bløde værdier. Det er et spørgsmål om ærlighed over for både sig selv og andre. Forskellen på mig og en "almindelig" blød mand er evnen til at skære igennem og træffe beslutninger. At komme videre fra snak til handling. I mit private liv ser jeg også forskellen i forbindelse med ulykker. Det er såmænd ikke for at pudse glorien, men jeg har lært at arbejde bedst under pres. Jo mere stresset og ukontrolleret situationen er, jo skarpere bliver jeg. Det ligger i jægeruddannelsen, der er baseret på arbejde i uvished. Men åbenhed og ærlighed er et must.

Kaninklicheer

Det er også lidt synd, når det at gøre brug af naturen i undervisningen med en kliché udlægges som et kanindræberkursus. Det drejer sig i virkeligheden kun om at flytte undervisningen fra et konferencelokale til konsekvenspædagogik i naturen. Når man er sulten, træt, tørstig og våd, er det meget svært at spille skuespil.

Det drejer sig om, at man skal kunne se konsekvensen af sine handlinger. Mange kan ikke forstå, at den slags kurser ofte afvikles langt hjemme fra. Men åbenheden er større, når man sidder i et vulkankrater i et fremmed land sammenlignet med skoven uden for hjemmet. Hjælpeløshed giver en større afhængighed. Eventuelle løgne i et undervisningslokale bliver skrællet af ude i naturen, hvor vi får lokaliseret problemerne og stillet diagnosen.«

Fornylig var BS én af hovedmændene bag et kursus for danske erhvervsledere på Lanzarote til fordel for Børneprojekt Danmark, som arbejder for at skaffe penge til hospitalsudstyr til børn.

Efterspørgslen er ret voldsom, fordi firmaet BS og Co. spænder så vidt, som det er tilfældet. Bag "Co." står ifølge chefen flere tidligere kolleger fra Jægerkorpset med hvert sit speciale. Navnene rækker langt ind i Rigspolitiets rækker, så BS er leveringsdygtig i personale, når eksempelvis superstjernen Nicole Kidman under en filmoptagelse skal sikres i farlige scener, eller der skal skaffes instruktører til undervisning i jeepkørsel langt oppe i Sverige. Det kræver også ekspertise, når en hestestald fyldt med heste og skuespillere skal brændes af i Fruen på Hamre, eller når Jens Okking skal gennemføre en rask svømmetur i havet.

»Mine forudsætninger er mine erfaringer, så der hvor erhvervsledere fokuserer meget på det teoretiske, koncentrerer jeg mig om det menneskelige aspekt. Men jeg lægger først og fremmest vægt på sikkerheden. Mens andre måske betragter sikkerhed som en besværlig størrelse, betragter jeg sikkerheden som min ven. Hele min tilværelse har været baseret på sikkerhed, og jeg springer f. eks. aldrig ud i faldskærm uden en reserveskærm,« siger BS, der stillede uventede krav til TV-folkene før ekspeditionen til Nordamerikas ødemarker, hvor optagelserne til programmet Anja og BS skulle laves.

»De ville spare sikkerheden væk, mens jeg insisterede på at medbringe to af mine egne folk. Hvem skulle ellers bære mig, hvis jeg brækkede et ben i selskab med den kvindelige TV-vært? Da jeg bad dem i stedet tage kontakt til Søren Ryge, var der pludselig penge til det. Man kan ikke lave ekstremt fjernsyn uden et ekstremt hold.

Specialist i coaching

Min fortid på landsholdet i både faldskærmsudpring og femkamp kombineret med jægeruddannelsen sætter mig også i stand til at coache sportsfolk af enhver art - også eliten inden for kvindelige håndboldspillere og fodboldspillere. Det interesserer mig ikke, hvordan de spiller rent teknisk, men jeg ved, at de ikke kan fungere optimalt, hvis de i øvrigt har det ad h til rent menneskeligt. Og den slags fortæller de sjældent træneren.

Når det gælder erhvervslivet, griber jeg tingene meget utraditionelt an. Jeg har sagt nej til flere job, fordi jeg ikke tror på virksomhedens strategi. En chef kan godt blive ond i sulet, når jeg siger, at jeg ikke kan lide den måde, han behandler sine medarbejdere på. Men så ringer han ofte dagen efter, og så finder vi måske en løsning. Et af mine specialer er at lave en lynhurtig "temperaturmåling" i et firma, og så finder vi en løsning. Det nytter jo ikke noget at hyre et traditionelt konsulentfirma til at udarbejde en rapport, der udkommer syv måneder efter, når halvdelen af medarbejderne er enten fyret eller flyttet.«

Eks-jægeren vil ikke høre tale om, at han nu har påbegyndt et nyt liv, højst en tilværelse med lidt ændret kurs som selvstændig, hvor det passer ham fint at kunne gøre brug af sin erfaring og ekspertise, selv om han også må afvise mange tilbud.

Operativt menneske

»I mit hjerte vil jeg altid være jæger - det siger sig selv. Mit arbejde i dag er min hobby. Jeg er et operativt menneske, og karakteristisk for den type er, at der skal handles, når opgaven ligger der. Men den handlekraft giver også nogle åndehuller, hvor jeg kan nyde den mere private del af tilværelsen sammen med min familie. Jeg elsker livet og lever i nuet, måske fordi jeg har set, hvor pludselig det hele kan slutte. Jeg er sågar blevet fritidsjæger, men det er mest en form for terapi, for jeg har ikke behov for at skyde noget.

Mange mennesker glemmer at give sig selv fred med nogle åndehuller i tilværelsen. Jeg har sagt til min kone, at jeg ikke skal laves om. Hvis jeg ikke er mig selv, hviler godt i mig selv og tror på mig selv, kan jeg ikke være troværdig over for andre. Sidder man i et fly, og iltmaskerne falder ned i en nødsituation, skal man tage sin egen maske på først for at kunne hjælpe andre.

Måske lyder det højrøvet, men sådan er det. Måske vil nogle også kalde det for egoistisk. Men en egoist er for mig en person, der alene spiser de to yankiebar, han har i lommen, uden at byde noget til de to andre i selskabet.«

frits.christensen@jp.dk

Blå bog: PS OM BS

Uddannet pilot. Dykkercertifikat og faldskærmscertifikat med vinger fra 16 forskellige lande og flere end 4000 spring. Gennemgået Ranger-skolen i USA.