Fortsæt til indhold
Indland

Spar Nord udlover dusør på 100.000 kr.

Lokalbank Terndrup, der er en del af Spar Nord Bank, har sammen med Finansforbundet udlovet en dusør på 100.000 kr. til den eller de der kan være med til at få opklaret 4 bankrøverier i Lokalbanken.

Lokalbank Terndrup har i år været hårdt ramt af røverier. Der har været røveri i Skørping, Storvorde, Klarup og Terndrup, skriver banken i en pressemeddelelse.

- Vi har besluttet, sammen med den faglige organisation Finansforbundet, at udlove en dusør på 100.000 kr., siger Anders Jensen, direktør i Lokalbank Terndrup. Vi håber at det kan være med til at fremme opklaringen, og det betyder meget for de berørte medarbejdere at de skyldige bliver fanget. En ting er de penge Banken mister noget andet, men langt alvorligere er de psykiske mén som nogle af medarbejderne får.

Hvis man kan give oplysninger til politiet der kan føre til opklaring af ét af røverierne får man 25.000 kr., og hvis det er alle fire der bliver opklaret er det 100.000 kr.

JP