Fortsæt til indhold
Indland

Fedtfattigt kødpålæg for fedt og for dyrt

Det kan være unødvendigt dyrt at leve fedtfattigt. En række pålægsvarer som skinke, kalkun, kyllingebryst og hamburgerryg markedsføres i fedtfattige serier, men ofte er den slags pålæg både federe og dyrere end almindeligt pålæg.

Af TEA KROGH SØRENSEN

Alt for mange danskere vejer for meget, og tidens store trend indenfor madvarer er de fedtfattige produkter.

Enhver supermarkedskæde, ethvert slagteri, mejeri og bageri lancerer i disse år deres egne fedtfattige serier indenfor madvarer, som kaloriefikserede danskere i stigende grad vælger.

Det fedtfattige alternativ findes indenfor næsten alle typer fødevarer. Mælk, ost, rugbrød, dressing, kød, yoghurt, ja, sågar fuldfede produkter, som normalt udmærker sig netop på grund af deres høje fedtindhold, findes i - om ikke fedtfattige så fedtreducerede udgaver: mayonnaise, chips, kager, chokolade, kokosmælk etc.

Markedet for light-produkter og fedtfattige madvarer er tilsyneladende så stort, at producenterne kan slippe af sted med at sælge særlige fedtfattige udgaver af produkter, som i forvejen er vældig magre og næsten intet fedt indeholder.

Det gælder i sær for pålægsområdet, hvor nogle producenter kører deres egen fedtfattige pålægsserie, der ud over magre udgaver af de ellers fede madvarer som f.eks. rullepølse og spegepølse også indeholder pålæg fra de næsten fedtfrie kødudskæringer og kødtyper som kyllingebryst, kalkunfilet, skinke etc.

Går man deklarationerne efter og sammenligner med de almindelige pålægsserier, kan man se, at pålægget i de fedtfattige serier ofte ikke indeholder mindre fedt end normale pålægspakker. Faktisk viser det sig i nogle tilfælde, at det, som lanceres som specielt fedtfattige produkter, ligefrem indeholder mere fedt end de tilsvarende almindelige pålægsprodukter.

Dertil kommer, at forbrugerne ofte får lov at betale væsentligt mere for de fedtfattige pålægsserier. Groft sagt betaler man altså i mange tilfælde en merpris for at få noget, som man kan få ganske gratis i andre pålægsserier, som bare ikke markedsføres på at være fedtfattige.

Køber man for eksempel kalkunpålæg fra Dansk Supermarkeds Minimum-serie, der slår sig op på at være fedtfattig, indeholder pålægget kun to gram fedt pr 100 gram. Men faktisk er der kun et gram fedt pr 100 gram i flere af de andre kalkunpakker, for eksempel Balancepålægget, som koster otte kroner mindre pr 100 gram og ikke indgår i en fedtfattig serie.

Dyrt pålæg

Skal der magert skinke i indkøbsvognen, er der endnu større grund til at se sig for: Dansk Supermarkeds Minimum-skinke har et fedtindhold på tre procent og koster næsten 17 kr pr 100 gram, hvorimod den kogte skinke fra Steff-Houlberg kun har to procent fedt og koster det halve. Fedtenergiprocenten i Minimum-pakkerne er tilmed væsentlig højere i begge tilfælde.

Også når det gælder FDB/COOP Danmarks fedtfattige serie fra Den Grønne Slagter, kan det ind imellem være svært at finde argumenter for at betegne pålægget som væsentlig mere fedtfattigt end andre pålægsserier. Til gengæld er pålægspakkerne blandt de dyreste.

Drejer det sig om hamburgerryg generelt, er fedtindholdet som regel også lavt - tre til fire procent - uanset om det drejer sig om pålæg fra de nye fedtfattige serier, fra mærkevareserierne eller discountmærkerne.

På kanten af vildledning

»Jeg synes, det er frækt, hvis producenterne tager en merpris for produkter, som ikke adskiller sig fra tilsvarende produkter. Det er vigtigt som forbruger at være opmærksom på, om man betaler ekstra for et produkt, blot fordi det er sat ind i en serie,« siger fødevaremedarbejder ved Forbrugerrådet Camilla Udsen.

Hun mener, at den slags er på kanten af vildledning af forbrugerne, men understreger samtidig, at det er fint, at producenterne giver forbrugerne et signal om, hvilke varer der er magre. Problemet opstår i det øjeblik, forbrugerne skal betale mere for varerne, selv om de ikke adskiller sig fra andre tilsvarende varer.

Ifølge Fødevaredirektoratets vejledning om anprisninger af fødevarer må producenter ikke bruge betegnelserne "light" eller "let", hvis ikke fedtindholdet er væsentligt reduceret i forhold til tilsvarende varer - dvs 50 pct. lavere fedt.

Når det gælder pålægsvarerne, anvender producenterne ikke ordene light eller let. Derfor er markedsføringen sandsynligvis heller ikke i strid med reglerne, påpeger Camilla Udsen fra Forbrugerrådet.

Hun opfordrer generelt forbrugerne til at nærlæse både prisskilt og varedeklarationerne på de fedtfattige produkter - dels for at tjekke om fedtindholdet vitterligt er specielt lavt, dels for at undersøge, om det lavere fedtindhold blot er foretaget ved at pumpe mere vand ind i maden.

Ifølge informationschef hos Dansk Supermarked, Poul Guldborg, udmærker den fedtfattige Minimum-serie sig ved at leve op til reglerne for sundere mad i den såkaldte S-mærkeordning, der på pålægsområdet højst må indeholde tre procent fedt.

»Minimum-serien har sin berettigelse, fordi den skaber overskuelighed for forbrugerne ved på en nem måde at vise, hvilke madvarer man kan spise, hvis man ønsker at leve sundt og fedtfattigt,« siger Poul Guldborg.

Producenter: Ikke snyd

Han erkender, at serien især indeholder kød fra de i forvejen magre udskæringer, men afviser at forbrugerne snydes ved at skulle betale mere for pålæg, som kan være både dyrere og federe. Når Minimum-pålægget er dyrt, skyldes det ifølge Poul Guldborg, at det fremstilles på en mere håndværksmæssig korrekt måde end så meget andet pålæg.

»Det trimmes og koges på riste, så det bevarer den naturlige form,« siger Poul Guldborg, som også understreger, at rullepølse, leverpostej og spegepølse i Minimum-serien indeholder væsentlig mindre fedt end andre produkter.

Hos Coop Danmark/FDB oplyser kategorigruppechef, Jens Wang Jensen, at salget af fedtfattigt pålæg er hastigt stigende.

»De fedtfattige produkter udgør en megatrend, og på pålægsområdet er omkring en fjerdedel af de solgte produkter fra fedtfattige serier,« siger Jens Wang Jensen.

Coop Danmarks eget pålægsmærke hedder Go´Man, og selvom der ikke er tale om en serie, som sælges på at være speciel mager, har fjerkræpålægget og skinken i denne serie alligevel fået klistret et mærke på pakken, der gør forbrugerne opmærksomme på, at lige netop den type pålæg er specielt magert. En række andre producenter gør det samme - sætter et lille fedtprocent-klistermærke på de magre pålægstyper, der gør opmærksom på et lavt fedtindhold.

»Siden vi begyndte på det for et halvt års tid siden, er salget steget omkring fem pct.,« siger Jens Wang Jensen.

Han mener ikke, at Coop Danmarks butikker snyder forbrugerne ved at lancere dyrere pålæg fra den fedtfattige serie Den Grønne Slagter - pålæg som i forvejen er yderst magert.

»Det meget magre pålæg er jo bare en del af en hel serie, som har det tilfælles, at det indeholder maksimalt tre procent fedt, og pålægget er jo magert,« siger han.

tea.krogh@jp.dk

Fedt i fødevarer

Nogle fødevareproducenter oplyser kun om varens fedt-indhold i procent. Andre oplyser også om fedtenergiprocenten, som fortæller, hvor stor en del af varens samlede energi, der stammer fra fedt.

Når vi spiser, indtager vi energi, som måles i kalorier eller kilojoule (kj). Energi i mad kan komme fra tre ting, nemlig protein, kulhydrat og fedt. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vi maksimalt får 30 procent af vores energi fra fedt. Det er denne procent, som hedder fedtenergiprocenten. Hvis man skal slanke sig, anbefales det, at man holder sig på en fedtenergiprocent på under 25 procent. Selvom en vare har en lav fedtprocent på ganske få gram fedt pr. 100 gram, har den nødvendigvis ikke en lav fedtenergiprocent.

Sådan udregnes fedtenergiprocenten:

Kig på næringsdeklarationen og find antal gram fedt pr. 100 gram og antal kj pr. 100 gram.

Et gram fedt svarer altid til 38 kj.

Fedtenergiprocenten = antal g fedt X 38 kj X 100/ antal kj.